Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Interview (89 min.) Købsfilm / Another World Entertainment
Anmeldt 31/10 2008, 12:06 af Steen Christiansen

Interview


Interview

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Theo Van Gogh er naturligvis mest kendt for sin kortfilm Submission som forårsagede hans drab i 2004. Han var dog en ganske produktiv filminstruktør før dette. En politisk provokatør, er Interview dog en af hans mindst politiske film. Der er dog klare holdninger bag filmen, samtidig med at den har en stærk historie.

Pierre Peters (Pierre Bokma), en politisk journalist bliver sat til at interviewe den populære skuespillerinde Katja (Katja Schuurman), i stedet for at dække regeringens tilbagetræden. Som det er tydeligt med navnene, leger van Gogh med grænserne mellem virkelighed og fiktion, og da man ser regeringen træde tilbage, er det da også TV-billederne fra Hollands regerings tilbagetræden.

Temaet for filmen er netop hvor godt man kan adskille folks offentlige person fra deres virkelige natur. Journalisten Pierre tror han kender Katja selvom hand aldrig har set hendes film, men kun kender hende gennem den omtale hun har fået gennem sladderpressen. Han er nedladende overfor hendes arbejde og for hele den populærkultur, som han ser som tom og ligegyldig i forhold til hans politiske arbejde og især hans dækning af krigene på Balkan.

Det viser sig dog at Katja er i stand til at gennemskue Pierre og kaster hans fordomme tilbage i hovedet på ham. Hun påpeger at det er ham som ser hende som tom og indholdsløs, på grund af hans fordomme overfor populærkulturen. Igennem denne anklage får hun ham til at åbne op, og de kommer tættere på hinanden og afslører dybe hemmeligheder for hinanden.

Skuespillet er intenst og holdes indenfor Katjas lejlighed, hvilket yderligere intensiverer spillet. Til tider minder filmen mere om et skuespil med det trange rum og de lange takes. Det fungerer glimrende og er med til at gøre stemningen intim og højspændt. Det skal ikke afsløres her hvordan filmen ender, men den er fyldt med uventede drejninger og stiller skarpt på folks forudindfattede holdninger. Det er et meget vellykket drama som absolut er værd at stifte bekendtskab med.


Forrige anmeldelse
« Saw V «
Næste anmeldelse
» Funny Games »


Filmanmeldelser