Med få undtagelser er mange af de filmprequels der laves en undskyldning for at selskaberne bag kan tjene endnu flere penge, men når den visionære australske instruktør George Miller selv står for både instruktion og manuskriptet til filmen Furiosa: A Mad Max Saga så er man heldigvis også sikret en imponerende biografoplevelse.

Filmserien om Mad Max startede i 1979 med lavbudgetsfilmen af samme navn. Her spilleder en purung Mel Gibson (på VHS eftersynkroniseret uden hans karakteristiske australske accent – red.) politibetjenten Max, der i en nær fremtidsversion nedkæmpede den motorcykelbande, der havde dræbt hans familie. Senere fulgte to yderlige film med Mel Gibson, der både havde et langt større budget og leverede en dyster science fiction-fortælling, hvor vand og benzin var blevet en mangelvare, vor verden forvandlet til én ødemark og menneskeheden til barbarer.

I 2015 vendte Miller tilbage til den filmserie han havde startet med Mad Max: Fury Road. I den film var Gibson skiftet ud med en lige så fåmælt Tom Hardy i en film hvis plot basalt kan opsummeres som følger: Vi skal den vej! En times tid senere; nej, vi skal tilbage af den vej vi kom.

Uanset det papirstynde plot, så var Fury Road en mesterlig actionfilm, der med stor visuel opfindsomhed og et væld af praktiske, fysiske specialeffekter i stedet for CGI skabte en unik og dystopisk fremtidsvision, rig på detaljer og udsyrede figurer.

Ser man på plakaten til Fury Road afslører den også at selv om det måske er Max der er nævnt i titlen så kommer hans ledsagerske Furiosa til at fylde mindst lige så meget. Her i 2024 får publikum så muligheden for at opleve hendes baggrundshistorie i filmen Furiosa: A Mad Max Saga, en film der både udvider det univers som Miller har skabt og som igen viser at instruktøren og hans team har utroligt flair for at skabe medrivende actiondramaer.

Da vi møder vores hovedperson første gang, er Furiosa en lille pige. Hun lever tilsyneladende i en sand oase midt i denne ørkenelendighed. Et sted hvor der er frugttræer, vindmøller og rindende vand. Denne idyl bliver dog hurtigt ødelagt da hun bliver kidnappet af en gruppe barske banditter på deres motorcykler.

Furiosas handlekraftige mor sætter efter dem, men når [og her følger en spoiler, som kan undgås ved at springe dette afsnit over – red.] ikke at redde sin datter. I stedet dræbes hun af Dr. Dementus´ (Chris Hemsworth) mænd. Dementus tager pigen til sig som var hun en mellemting mellem et kæledyr og sin datter. Hun holdes fanget i et bur, der transporteres med hvor end Dementus´ tager hen. Furiosa nægter i løbet af årene stædigt at fortælle hvor hendes hjem ligger. Hun lader derimod tiden arbejde for sig, vokser op så hun kan tage sin retfærdige hævn.

Sådanne hævnfortællinger har man jo set et utal af gange før. Selv i den første film, men garanteret har du ikke set det udfolde sig som det gør hér. Det er ganske enkelt vildt imponerende hvordan Miller er i stand til at skabe en helt særlig verden, der på én gang virker groteskt fremmedartet og samtidig sært genkendeligt. Det handler selvsagt om at flere af de steder og figurer der optræder i Furiosa er nogle man tidligere har mødt i Fury Road, men mest af alt så er detaljerigdommen, scenografien og ikke mindst de vandvittigt imponerende actionsekvenser, hvor modificerede ørkenkøretøjer i alle afskygninger jagter hinanden garant for at man ikke keder sig et splitsekund på de to en halv time som filmen varer.

Anna Taylor-Joy er et fremragende alternativ til Charlize Theron, der indtog rollen i Fury Road, men også Alyla Brown der indtager rollen som den helt unge Furiosa er supergod. Furiosa er født ind i en verden uden særlig mange helte, for foruden sin mor og en venlig ørkenkriger, der senere i filmen hjælper heltinden, så består resten af persongalleriet primært af nederdrægtige skurke, kannibaler og mutanter der alle kæmper om magten i dette sindssyge ørkenrige.

Furiosa er 2024s hidtil bedste bud på et eminent orkestreret actionbrag. Du skal ikke forvente en kopi af Fury Road for selv om den nye film byder på en masse fabelagtige og voldsomt brutale actionsekvenser, så giver den sig også tid til at skabe en masse stemning. Det er langt fra alt der forklares tydeligt for seeren undervejs hvilket også er med til at skabe en fascinerende og fuldendt vision af fremtiden. Desuden er dialogen fremragende, idet den lige som billederne opfinder en masse nye ord og vendinger, som virker både naturlige og sære.

Læn dig derfor tilbage i biografsædet og lad dig underholde, for selv om man måske kan opfatte filmen som endnu et fiktivt indspark i diskussionen af konsekvenserne af global opvarmning, så er det mest af alt en hyldest til en af de sejeste kvindelige karakterer fanget på film og de mange motoriserede maskiner, som muligvis ender med at være filmseriens egentlige hovedpersoner. I følge IMDB er Miller allerede i gang med sit næste Mad Max-projekt og her i Kapellet glæder vi os allerede til at se hvordan han har tænkt sig at færdigøre sin seneste trilogi.