Det mangler ikke på advarsler. Instruktøren Christian Tafdrup (En frygtelig kvinde (2017)) har direkte erklæret, at hensigten er at skabe den ondeste film – ondere end nogen anden. Og det er Speak no evil blevet! Velfortalt, velredigeret, veldrejet – og overvældende afskyelig. En gyserfilm, hvor Hitchcocksuspensen, ligger som en grumset fernis hen over hvert eneste billede, tilsat en nervepirrende lydside.

Samtidig er det en ganske almindelig hverdagshistorie, med et strejf af satire. Let genkendelig, let tilgængelig, let at identificere sig med, som i så mange andre danske film i samtalekøkkenet. Det danske ægtepar, Bjørn og Louise, er med datteren Agnes på ferie i det skønne Toscana, Syditalien, hvor ikke mindst, svømmepølen, den lokale vin og dejlige mad, skaber et muntert og nært fællesskab med ligesindede jævnaldrende.

Bjørn/Louise/Agnes møder det hollandske ægtepar Patric/Karin/Abel – de svinger rigtig godt sammen. Børnene får rigtig fin kontakt – selv om Abel lider af talebesvær, en del af hans tunge mangler fra fødslen, så leger de to børn godt sammen. En ferieuge, hvor familiernes kemi fungerer – munter, glade og frigjorte, langt fra hverdagens trakasserier.

Hjemme igen. Overfladehygge, tjek på tingene, dansk hverdagsrealisme i konformitetens tegn. Rejseminderne luftes i venners kreds og aktualiseres af et postkort fra de ny hollandske rejsevenner, endda med et forslag om et weekendbesøg i Holland, hvor ikke mindst Abel, savner sin ferieveninde. Tja, hvorfor ikke. ”Hvad er det værste, der kan ske?”, er vennernes indirekte opfordring til et hjerteligt gensyn.

Vi aner være. Allerede ankomsten. Kørslen gennem en mørk, mørk skov, snævre krogede veje – fotografens (Erik Molter Hansen) suggestive billeder og den voldsomme angstprovokerende musik, komponeret af Sune Kølster - lægger ikke ligefrem op til en idyllisk familiesammenføring. Huset er ret øde beliggende, stort og mørkt. Familien har gjort sig umage med velkomsten. Patric er i køkkenet og står for sin specialitet, vildsvinesteg – og selv om Louise er vegetar tvinges hun, i høflighedens navn, til at prøvespise kødet!

Vi sanser hurtigt et underliggende magtforhold mellem den skandinavisk bløde mand, Bjørn, hvis spidskompetence i familien, synes at være, at lede efter datterens tøjkanin. Patric, er derimod patriarken. kompromisløs, med jernvilje, ikke mindst når det gælder børneopdragelse. De danske gæster fornemmer en ubehagelig, usikker stemning, langt fra ferieidyllen, men som gæster er de pr. refleks, høflige, velopdragne og konfliktsky. Da Louise i en lettere angstpsykose, desperat foreslår, at de før tid, vender hjemad, afviser Bjørn tanke med: ” Der er kun halvanden dag tilbage, det overlever du nok!”

Lad os standse her. Resten er det rene gys – nej, gys, det lyder for fredeligt. Resten er den ultimative ondskab. Afskyeligt, i sin brutale afklædning af medmenneskelig naivitet og altruisme, i en nedgørelse af troen på det gode i mennesket.

Så er det sagt.

Men vigtigst at understrege: Speak no evil er en fremragende film, i al sin grænseoverskridende afskyelighed og grusomhed.

Sjældent velspillet, hvor det usagte, det vi aner, er det alt afgørende. Bjørn, er i Morten Burians nuancerede fremstilling, netop den nemme, venlige, tolerante dansker, der tror godt om mennesket og let (skjult) beundrende af den hollandske modspiller, Fedja van Huêt, hvis underliggende dæmoni, netop gør Patrick så farlig.

De to hustruer, Louise, den følsomme tvivler, med meningers mod, dog styret af konventioner og velopdragenhed, bliver aldrig til kliché i Sidsel Siem Kochs fremstilling, der til fulde bliver matchet af hendes hollandske kollega Karina Smulders. Så er der børnene, (Liva Forsberg, Marius Damslev), der bestemt spiller en afgørende rolle i forløbet – hvor ikke mindst den talehæmmede, med sit stumme skrig, sætter et voldsomt aftryk.

Ingen tvivl om at Christian Tafdrup og medforfatteren, broderen Mads Tafdrup, er inspireret af Lars von Triers Antichrist, men filmen - thriller eller gyser - den er helt sig selv. En noget så sjældent, som en ådselsgrib i det danske filmlandskab.