Der er masser af filmfranchises og filmserier, der igen og igen forsøges opdateret eller revitaliseret ved enten at udsende en prequel (altså en fortælling der foregår før de oprindelige film – red.), en re-boot (en slags genstart af serien - red.), eller måske allermest almindeligt: regulære fortsættelser.

Når filmserier pludselig får en fortsættelse længe efter man egentlig havde troet af serien var død, så er det svært ikke at være en anelse forudindtaget og skeptisk. Det kan måske sammenlignes med situationen hvor en musiker, der egentlig havde annonceret sin sidste tour, vælger at tage på farten igen. Sker dette udelukkende for at malke sine fans for deres sidste sparepenge eller er der en anden, bedre grund dette?

Lad os være ærlige; langt de fleste af de mainstreamfilm som Hollywoods forskellige selskaber udsender, bliver udelukkende skabt fordi producenterne og filmselskaberne har en forestilling om at disse kan få skabt et tilpas stort overskud, hvilket gør det til en god forretning. Ofte er det ikke at spørgsmål hvorvidt instruktører har en kunstnerisk vision med det de laver, men i stedet at overtage et velkendt koncept og så koge suppe på dette endnu engang, i håbet om at fans vender tilbage til deres favoritkarakterer og samtidig med en forventning om at nytilkomne fans måske ligefrem vil blive så begejstrede for den nye film, at de også opsøger de andre film i serien.

Som nævnt i omtalen af biografversionen af Bad Boys for Life. så er det lykkedes instruktørparret Adil & Bilal delvist at genskabe stemningen fra de to første Bad Boys film. Makkerparret må have studeret fænomenet ”Bayhem”. indgående, for dens look og pacing er meget inspireret af de oprindelige to film.

Selv om filmen selvfølgelig bliver nødt til at ty til gentagelsens kunst, altså reproducere ikoniske momenter fra de to første film, så kommer dette til at virke som en kærlig hyldest til originalerne snarere end en kyniske, kalkuleret strategi de inkluderer disse sekvenser udelukkende for at kærre gamle fans.

Ser man på filmens handling, så er den helt lige så overfladisk som man kunne forvente. Der etableres meget hurtigt en skurk, der vil tage livet af Will Smiths figur. Det skal dog vise sig, at denne skurk, er en der hænger uløseligt sammen med hans fortiden, faktisk til et tidspunkt fra før de to strømere blev et team. Enkelte kunne måske godt anklage manuskriptforfatterne til her at skule gevaldigt til en masse film, der på samme måde forsøger at overraske seeren, ved at lave samme slags forbindelse mellem helte og skurke, men selv om opmærksomme seere måske allerede har regnet sammenhængen mellem skurk og helt ud, før det afsløres, så fungerer det faktisk meget fint.

Makkeren Martin Lawrence er blevet en del kilo tungere siden starten af nullerne, men filmen spiller også helt bevidst på dette faktum. Lawrences figur altid har været den forsigtige, hjemlige type i kontrast til Will Smiths actionhungrende ungkarlskarakter. I buddy-film som disse skal der jo være modsætninger mellem hovedpersonerne, så der på den vis kan opstå en masse akavede og morsomme situationer.

Når man sætter sig til at se en film som Bad Boys for Life, så forventer langt de færreste heller ikke en form for Bergman’sk familiedrama, med komplekse figurer og snørklede, realistiske historier. Der skal skrues op for effekter, skuddueller, nærkampe og så skal det hele sovses godt ind i humoren, der i alle filmene bliver det bærende element. Humor, der som i de bedste actionkomedier, bliver en befriende kontrast til den ellers så dominerende tone af macho-bullshit, der ellers gennemsyrer film som denne.

BluRay-versionen giver den interesserede seer en lang række småfilm ud over hovedfilmen. Der er obligatoriske bag-scenerne film, slettede scener, bloopers (scener hvor skuespilleren ikke kan holde masken – red.) og så videre. Ekstramaterialet er fint og sørger for at den der vil vide mere om filmens tilblivelse, kan få det.

Hovedfilmen er selvsagt det vigtigste og anmelder var faktisk glimrende underholdt også ved gensynet. Selv om begge hovedrolleskuespillere er blevet ældre, så er kemien mellem deres figurer og deres sans for timing stadig ret god. Det er faktisk sjovt det de laver. Så selv om man måske havde frygtet at denne tredje film ville blive en sørgelig skygge af fordoms tiders mastodontfilm, så føles Bad Boys for Life både umiddelbart og ved gensynet som en ’rigtig’ Bad Boys-film. Muligvis betyder det ikke at Kapellet og fans ligefrem sukker efter film nummer fire, men tredje del er i den grad godkendt.