Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Fear the Walking Dead - sæson 5 (12 timer 16 min.) Købefilm / 20th Century Fox & AMC
Anmeldt 10/2 2020, 17:10 af Torben Rølmer Bille

Altruisme og nye fjender


Altruisme og nye fjender

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Mens serieverden tålmodigt venter på The Walking Dead: World Beyond (endnu en spin-off-serie af The Walking Dead), der forventeligt får præmiere senere i 2020, kan vi danskere glædes over at Fox / AMC har været hurtige til at udgive den femte og seneste sæson af Fear the Walking Dead på BluRay, DVD og forskellige streamingtjenester. Selv om historien om Rick Grimes og hans voksende gruppe af overlevende stadig er den der (hvis man ser bort fra tegneserien) startede det hele, så er ”Fear” i Kapellets optik mindst lige så seværdig, hvis ikke endnu bedre end originalen.

Idet seriens hovedpersoner i moderserien er bundet til de fire-fem steder hvor de har skabt deres miniaturesamfund, der forsøger at genskabe en form for normalitet i denne postapokalyptiske zombieverden, så er figurerne i Fear altid på farten. De kører rundt i deres lastbilskonvoj, samler overlevende op og efterlader mad, vand og basale fornødenheder til dem, der har brug for det. En tradition som de har overtaget fra en figur, der ikke er en del af plottet længere. Denne mobilitet gør søsterserien til en form for zombie-roadmovie, i stedet for udelukkende at fokusere på afgrænsede locations.

Man kan (lidt nørdet) lave en sammenligning mellem de to serier, med den dynamik der kan ses i forhold til Star Trek-tv-serien. Hvor Deep Space Nine var en god serie, var der også naturlige grænser for historiefortællingen, idet den var afgrænset af rumstationens fysiske rammer. Modsat de andre serier hvor både den gamle serie, Star Trek: The Next Generation eller for den sags skyld den seneste Discovery virker mere afvekslende. For i disse får mandskabet mulighed for at udforske det ukendte rum og besøge et utal af forskellige planeter. Fear the Walking Dead giver på samme vis manuskriptforfattere og scenografer en langt større frihed til at skabe afveksling i såvel interiører, figurgalleriet, for slet ikke at tale om det landskab de medvirkende bevæger sig igennem fra afsnit til afsnit.

Vores gruppes primære figurer består af den introverte stavkæmper Morgan, den handlekraftige Alyssa, gunslingeren John, kæresten June og endelig den lesbiske kamerakvinde Althea, der forsøger at dokumentere livet efter de døde har taget over. I denne sæson er der også flere afsnit, der i højere grad end tidligere benytter Altheas optagelser af livet på farten, som stilistisk træk gennem hele episoder. Selv om der nok kan være enkelte seere, der vil rynke på næsen af denne ’found footage’-stil, så virker det i anmelders optik ganske fint.

Der er sikkert de der vil sige at nogle af figurerne bliver lige vel karikerede undervejs, eksempelvis den [og her kommer en lille spoiler, der kan undgås ved at hoppe to afsnit videre i teksten] jødiske Rabbiner, som gruppen møder midt på sæsonen. Han forsøger stadig at holde liv i den evige flamme i sin synagoge, her repræsenteret af en lysekrone sluttet til et bilbatteri. Ud over at have toraen med i en trækasse, så har han også en fuldautomatisk maskinpistol med bajonet. Det gør ikke så meget at figurerne er flade, det er overlevelsen der som altid er i centrum hér.

Ud over at følge interessekampen om især de vigtige oliefelter som vore helte kender koordinaterne på, men som deres modstandere vil gøre alt for at få fat i, er der lige som i hovedserien et par episoder hvor der pludselig dukker nogle meget hemmelighedsfulde figurer op. Her er det figurer kampklædt i nærmest futuristisk, sort kropspanser og med adgang til helikoptere. Hvem disse folk er, vides endnu ikke, men seerens og dermed også Kapellets nysgerrighed er i al fald vagt. Der introduceres også en gruppe efterladte børn og ikke mindst et løbsk kernekraftvæk, der har muteret de zombier der arbejde på der. Det betyder at kommer man i direkte fysisk kontakt med disse bestrålede væsener, så er man så godt som død. Samtidig er serien ikke bange for at slutte af med et brag, der gør at vi må vente til sjette sæson for at vide om en af seriens bærende figurer overlever-

Kort sagt så giver femte sæson af Fear the Walking Dead sine fans alt dette og meget mere. Det kan måske godt forekomme lidt repetitivt, men selv om zombierne efterhånden ikke virker så farlige længere, som da serien startede (de døde er blevet hverdagselementer som nemt aflives, uden nærmere omtanke) så virker dette valg også fint, for som så mange gange før så er de virkelige vandrende døde ikke zombierne men derimod de der har overlevet apokalypsen.

Et fint tiltag er også at credit-sekvensen for hvert afsnit er forskellig. Titelskiltet der toner frem på en baggrund af bjerge, træer og en mark, byder i et afsnit pludselig på tilstedeværelsen af en brændende olietank, for det skal vise sig at dette afsnit foregår på ovennævnte benzinraffinaderi.

Der er kælet for detaljerne og som altid er der MASSER af klamme zombier og rådnende kød, samt en samling historier der er både spændende, medrivende og rørende. Figurerne, hvoraf flere af gengangernes private fortællinger udbygges.

Holder man derfor af serien, er femte sæson et absolut must at få hjem til filmbiblioteket. På BluRay er der vanen tro en hel bonusdisk (ud over de fem andre BR-skiver i pakken) hvor alt promotionmateriale, interviews og bag-om-kamerafeatures kan findes. Der er med andre ord nok at gå i gang med.


Forrige anmeldelse
« Portræt af en kvinde i flammer... «
Næste anmeldelse
» Perfect »


Filmanmeldelser