Slice er en ganske underlig film. Ikke at der er normalt er noget galt med ”underlig”, men problemet er blot at det er lidt svært at afgøre om Slice er den slags film der er ”god”-underlig, eller ”dårlig”-underlig, for der er elementer der trækker i begge retninger.

For det første skal filmen have point for at bygge sin helt egen tossede verden op. Filmen foregår i den fiktive amerikanske by Kingfisher. I en slags retro-nyhedsudsendelse i starten af filmen bliver seeren indviet i byens nylige historie. Det viser sig at den førhen har været plaget af både spøgelser, varulve og andre overnaturlige væsener. Disse har nu fået deres egen bydel, selv om disse væsener selvfølgelig har mulighed at både arbejde og være blandt menneskerne i den anden del af byen.

Helt i starten af filmen ser vi et pizzabud fra firmaet Perfect Pizza få til opgave at levere en pizza til Ghost Town (tilsyneladende spiser spøgelser også pizza? – red.), men lige som han har ringet på døren, skæres hans hals over og han falder død om. Politiet sættes på sagen, men de er på bar bund. Lokale røster påstår at det er en varulv der måske er på spil, men da endnu et af Perfect Pizzas bude omkommer, beslutter en håndfuld af de ansatte selv at jage morderen.

Filmen forsøger bevidst at navigere mellem de to svære genrer: gys og komedie, men ender desværre med at blive hverken hamrende sjov eller særligt uhyggelig. Samtidig forsøger filmen helt bevidst at skildre dens figurer, som var de del af et tegneserieunivers. Læg eksempelvis mærke til borgmesterens noget specielle jakkesæt, der nemt kunne have været båret af en figur i Dick Tracy. Omvendt set så gør filmen dette karikerede præg heller ikke så tydeligt, at man overbevises om at det hele bare er lidt for sjov. Iscenesættelsen af både omgivelser og filmens karakterer virker så corny, at det kommer til at gå imod seerens indlevelse i filmen.

Der er dog også flere positive ting at sige om Slice, for humoren virker indimellem, især i forhold til dialogen, men også rent visuelt er der flere gags der fungerer. Når man har en historie der er oplagt B-filmsmateriale, med spøgelser, varulve og andre okkulte elementer, så er det også muligt at skabe skæve situationer, der spiller på netop disse elementer. Man kunne godt iføre sig en akademisk vinkel og forsøge at tolke filmen som en metafor for USA, altså et sted hvor de overnaturlige væsener skal ses som et symbol for de marginaliserede og underprivilegerede grupper af amerikanere, men det synes, selv med de mest kulturkritiske briller skubbet godt op mod øjnene, slet ikke at være filmens hensigt. I stedet vil den bare fortælle et gakket historie om spøgelser, varulve og seriemordere.

Som nævnt flere gange på disse sider, så afhænger en films effektivitet ofte af hvorvidt det lykkes for den at få skabt en fiktiv verden, der fungerer på dens egne præmisser. Det sker kun til dels her, for giver man sig til at granske filmens interne ”logik” så er der mange elementer der hurtigt falder fra hinanden – eksempelvis det indledningsvise, parentetiske spørgsmål der handler om hvorvidt spøgelser vitterligt ville have behov for at få bragt pizza ud? Når det så er sagt, så er det faktisk en sjov idé at have en del af byen som helt bogstaveligt er en spøgelsesby.

En af de fedeste ting ved filmen er helt klart at den, takket være sit noget aparte univers, rent fortællemæssigt kan skabe en masse uventede situationer. Eksempelvis så bliver de myrdede figurer naturligvis til spøgelser. Bare fordi man er død, er man ikke nødvendigvis ude af historien. Det bliver også en af filmens fortællemæssige fremdriftselementer, for vore hovedpersoner undrer sig selvsagt over hvorfor morderens første offer eksempelvis ikke vender tilbage til Perfect Pizza eller for den sags skyld til det lokale politi i spøgelsesform, så han kan hjælpe med opklaringen?

Slice er at sammenligne med en Hawaii-pizza. Nogle kan lide den, mens andre ryster på hovedet over ideen med ananas som topping. Rent personligt var Kapellets anmelder forholdsvis godt underholdt, men vil også sagtens kunne forstå hvis andre ville have mere lyst til at slukke. Det er, som meget andet her i verden, et spørgsmål om smag og behag. Meget kan siges om filmen og på både godt og ondt er det helt sikkert en film, der ikke minder om ret meget andet man har set tidligere. Tvinges man til at finde en film at sammenligne Slice med, kom undertegnede til at tænke på Soavis Dellamore Dellamorte (aka. Cemetary Man), selv om sidstnævnte er umådeligt mere vellykket. Så forsøg dig med et Slice, men det bliver altså helt på eget ansvar.