Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Hotel Artemis (94 min.) Biograffilm / Scanbox
Anmeldt 14/8 2018, 09:16 af Torben Rølmer Bille

Future noir


Future noir

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Det er efterhånden et stykke tid siden Jodie Foster har stået foran kameraet. I de seneste år har hun primært instrueret (nærmere bestemt et par afsnit af glimrende tv-serier og filmen Money Monster - red.) men som hun fortalte i et interview så valgte hun at spille skuespil igen, da hun fik nys om et projekt, der både lød sjovt og meget anderledes end noget andet hun havde været involveret i før.

Projektet hedder Hotel Artemis og er skrevet og instrueret af Drew Pearce, som udover at have skrevet manus til et par større mainstream Holllywoodfilm, i øvrigt er et forholdsvis ubeskrevet blad. Filmen lanceres som en actionfilm, selv om det med det samme skal siges, at man ikke bør forvente sig non-stop action fra start til slut, for selv om der bestemt er både skududvekslinger og nærkampe mellem hårdkogte typer, så viser det sig at filmen er et helt andet slags monster, der måske ikke vil falde i alles smag, men som, om ikke andet, bringer fryd i redaktørens popkulturelle hjerte.

Undervejs i filmen sidder man med følelsen af at se en film baseret på en tegneserie, selv om dette ikke er tilfældet. Det skal ikke forstås at bare fordi Drew Pearce har skrevet manus til Iron Man 3 at filmen så er en slags superheltefilm, den er snarere en neo-noir beslægtet med film som John Wick, Sin City , Atomic Blonde eller Doberman.

Da filmen går i gang befinder vi os i en nærfremtidsversion af Los Angeles. Vandforsyningen er blevet privatiseret og selskabet, der har rettigheder til vandet har lukket for hanerne. Af samme grund er byen på rand af en regulær borgerkrig. Der er optøjer i gaderne som nedkæmpes af private vagtværn og resterne af LAPD. Midt i dette kaos ligger Hotel Artemis, et gammelt hotel, der dog er omformet til et hospital for kriminelle, der er kommet galt afsted.

Det er også gået helt galt for en af filmens hovedpersoner. Waikkis bror er blevet hårdt såret under et bankrøveri og derfor må han selvsagt opsøge Hotel Artemis, for at få stoppet blødningerne. Hotellet bestyres af en aldrende sygeplejeske (Jodie Foster) og hendes enorme, muskuløse sygehjælper (Dave Bautista, som de fleste nok husker fra Guardians of the Galaxy). Sygeplejersken kender langt de fleste af gæsterne for hun har lappet forbrydere sammen i mange år. Desuden er hun selvsagt alkoholiseret og har angst for at gå udenfor. Sidstnævnte hænger ikke sammen med de optøjer som huserer, men derimod et personligt traume, som filmen langsomt løfter sløret for.

Det skal vise sig at blive en meget travl aften på dette alternative sygehus. For næppe har sygeplejersken fået stoppet broderens værste blødninger, før en af Los Angeles’ mest frygtede gangsterbosser – The Wolf - melder sin ankomst. Hans identitet er et mysterium og vil man selv opleve at blive overrasket over hvem der spiller denne skumle bagmand, anbefales det herfra at man undlader at se filmens trailer – da den selvfølgelig ikke kunnet lade være med at vise ham frem.

Ud over brødrene og gangsterbossen, er der også et par andre logerende, som selvfølgelig også har alt andet end rent mel i de poser som de har medbragt. Selv om Hotel Artemis har en række regler der bl.a. forbyder gæsterne i at begynde at slås indbyrdes, så ville det være en noget tam spændingsfilm, hvis dette ikke skete.

Som nævnt så skal man altså ikke forvente sig hårdtpumpede John Woo-agtige excesser fra start til slut. Filmen er i stedet en spændingsfilm der benytter sig af forholdsvis effektive actionscener. Hvad den mangler i action har den til gengæld til fulde i fede (karikerede) figurer, et spraglet univers og ikke mindst en håndfuld virkelig gode skuespillere, der – måske især takket være Jodie Fosters præstation – formår at hæve bundniveauet fra det banale til en film der faktisk ender med at være ganske medrivende og interessant. Dette gælder især for alle os, der holder af denne slags lettere overdrevne og karikerede gangstertroper.

Så selv om titlen måske lyder en smule uinspireret, så lyder anbefalingen herfra at du sagtens kan tjekke ind på Hotel Artemis og se hvad der er i vente, for det er i denne kapellans optik, bestemt et besøg værd.


Forrige anmeldelse
« The 15:17 to Paris «
Næste anmeldelse
» The Darkest Minds »


Filmanmeldelser