Der har huseret rygter om, at skuespiller – og charmerende muskelbøf – Chris Hemsworth i længere tid har været en smule irriteret over, at hans figur Thor konstant er meget alvorlig. Det forlød, at Mr. Hemsworth var så irriteret, at han muligvis har været ved at se sig om efter andet arbejde. Heldigvis kunne der også findes en anden løsning på dette, nemlig at lade Thor optræde i en film, der var langt mere løssluppen og humoristisk end de øvrige. Det er lykkedes, for Thor: Ragnarok er intet mindre end forrygende underholdende og sjov.

Man kan, som både fanboy af superhelte og som anmelder, ikke helt lade være med at have en næsegrus beundring for de dygtige folk på Marvel (og moderselskabet Disney), der besidder en ganske særlig evne til at forny sig. De skaber fortællinger, der – på trods af at de grundlæggende er skåret over samme læst (læs: noget farligt truer universet igen og en enlig helt må finde en måde at nedkæmpe denne usårlige modstander på) – stadig formår at levere over to timers kulørt og medrivende underholdning.

Idet Thor: Ragnarok starter, er vores langhårede helt fanget af Surt i hans underjordiske flammerige. Surt truer med at udslette Asgård, men det viser sig i løbet af filmens første ti minutter, at dette i al fald ikke sker lige med det samme. Det lykkes nemlig Thor at nedkæmpe Surt, og efter flere år væk fra hjemmet beslutter han at vende tilbage til Asgård, for om ikke andet så at gemme Surts kranie, der i sig selv er et farligt våben, i Odins efterhånden så velkendte våbenkælder.

Da Thor ankommer, forbavses han over, at alfaderen spiser druer og ser nogle amatørskuespillere udspille Lokes død. Den opmærksomme seer vil blandt disse dilettantskuespillere kunne genkende Luke Hemsworth i rollen som Thor og selveste Sam Neil som Odin. (Da Ragnarok er instrueret af samme fyr, der stod bag den fantastiske Hunt for the Wilderpeople, vil man ud over Sam Neil også kunne spotte Rachel House, der også har fået en lille rolle, for da slet ikke at tale om instruktøren selv, der brillerer i rollen som stenmanden Korg). Kort sagt, så går det hurtigt op for seeren, at selv om der er dele af filmen, som er både dystre og dramatiske, så er Thor: Ragnarok mere i familie med film som Ant Man og Guardians of the Galaxy end med Avengers og Iron Man.

Hovedmodstanderen i denne film er Thors ældre søster, dødsgudinden Hel (spillet af overlegne Cate Blanchett). Hun er bestemt ikke til at spøge med, og værre endnu er det, at hun, idet Thor forsøger at sende Mjølner i skallen på hende, knuser hans hammer, som var den lavet af sukkermasse. Thor forsøger at flygte, men noget går galt og han ender i stedet på en meget mærkværdig planet langt ude i en fjern galakse. Nu er gode råd dyre, for hvor i alverden befinder han sig? Hvordan kan han kæmpe uden sin elskede hammer, og måske vigtigst af alt: hvordan kommer han hjem, inden Hel når at ødelægge alt i Asgård og fremprovokere Ragnarok?

For alle, der endnu ikke har set filmen, bør Kapellet advare om at se traileren (selv om den kun er et klik væk her på siden). Den ødelægger som vanligt en del af de mange overraskelser, filmen byder på. Dialogen er veloplagt og morsomt skrevet, visuelt er der også mange virkelig gode – ofte surrealistiske, virkelighedsudfordrende – gags, og så er kemien mellem de medvirkende bare rigtig god. Så god, at man faktisk ikke opdager, at man har brugt over to timer af ens liv på at se Marvels guder og helte slås og snakke sammen.

Som altid kan det anbefales, at få fat i skiven på BluRay frem for at streame filmen, for den er fyldt med en masse dejligt ekstramateriale, bl.a. de kortfilm som mange sikkert kender fra internettet, hvor Thor er flyttet sammen med en lidt halvkedelig fyr . Der er kommentarspor, gag-reel, slettede scener og meget, meget mere. Det eneste, der måske mangler, er denne fine opførsel af hele filmen som teater (spoiler warning), som tv-seerene i 2017 kunne opleve på Late Night with James Cordon, men at dette mangler fra disken er sikkert et spørgsmål om ophavsret.

Det er selvsagt en fordel at være velbevandret i Marvels evigt ekspanderende filmiske univers for at forstå alle jokes og referencer i den nye film, men Kapellet vil mene, at man også sagtens kan se Thor: Ragnarok uden noget som helst forhåndskendskab til disse figurer eller de miljøer, de færdes i. Det er kulørt ramasjangunderholdning for hele familien (forudsat familien kan lide superhelte og action), og så er det samtidig befriende uhøjtideligt morsomt.