Selv om mordet på J. F. Kennedy for vore forældres og bedsteforældres generation var mindst lige så traumatiserende og skelsættende en begivenhed, som da vi selv så ruteflyene brage ind i World Trade centers tårne, så er datoen 11.22.63 ulig 9/11-2001 ikke en vores generation husker. (Måske skyldes dette også at amerikanerne har for vane at tælle månederne før dagen når de refererer datoer?)

11.22.63 er da heller ikke en særligt fængende titel, med mindre man er vild med tal – det bør dog være en titel man i så fald skriver ned, for miniserien, der netop er blevet udsendt på BluRay & DVDm, er langt hen af vejen fremragende underholdning.

Det er Stephen King, der har begået romanen, som serien er baseret på og som altid når vi har med King at gøre, er der også tilføjet et overnaturligt element til det ellers ganske realistiske udgangspunkt. I dette tilfælde er dette fantastiske element tidsrejsen: for i bedste Narnia-stil kan vores hovedperson, Jake Epping (spillet med charme og indlevelse af James Franco), rejse tilbage til 1960 ved at gå ind i et kosteskab i den lokale diner.

Jake har heller ikke ret meget at leve for i nutiden, hans kone er skredet og hans job som engelsklærer på den lokale high school er alt andet end tilfredsstillende, idet eleverne hellere vil kigge på deres mobil, end at høre om klassisk litteratur. Engelsklæreren begiver sig derfor til fortiden, godt hjulpet på vej af dinerens ejer, der forud for rejsen har fortalt Jake om hvad det er han skal være opmærksom på i fortiden. Det er nemlig ikke lykkedes dinerens ejer at forpurre mordet på JFK og da han er så svækket af alder giver han derfor stafetten videre til Jake. Jake får også en Back to the Future II-lignende notesbog, hvor alle sportsresultater fra perioden er skrevet ned, så Jake kan spille på resultaterne for på den måde at tjene penge mens han er i fortiden.

Det er ikke helt uproblematisk for en fyr fra 2016 at pludselig begå sig i 1960, men han bliver nødt til at blende ind, for han har tre år til at gøre sig klar til at forhindre attentatforsøget. Meget af tiden går med at efterfølge forskellige spor, der kunne afgøre om det vitterligt er Lee Harvey Oswald der trykker på aftrækkeren, om der er flere attentatmænd, eller om sandheden skal findes et helt andet sted.

Undervejs møder Jake helt klassisk en smuk pige, som tilfældigvis ender med at arbejde på samme skole som han selv. Det er umiddelbart problematisk at begynde et forhold med hende, både fordi han kommer fra fremtiden, dels fordi 60erne bød på andre normer. Heldigvis er rektor på skolen dog en virkelig guttermand og en af seriens mest vellykkede bifigurer, som hjælper det unge par på rette spor. Jake render også ind i en ung mand, der opdager Jakes hemmelighed og beslutter sig for at hjælper med at aflytte, spionere og afdække planlægningen af mordet.

Miniserien kører over otte afsnit på ca. en times tid hver, men er helt bestemt værd at bruge sin tid på. Ikke kun fordi at det er en afsluttet fortælling, (modsat mange af de serier der løber over en masse sæsoner og som godt kan virke uoverkommelige at starte på,) men også fordi serien tydeligvis har haft et stort budget der har tilladt filmmagerne at skabe et 60’er noir-univers som er både flot at skue og ganske gennemført. Mange af Kings fortællinger foregår netop i denne ”uskyldige” periode af Amerikansk historie, så for fans af ham vil universet umiddelbart føles meget velkendt.

Det kan godt være at nogle måske vil finde det usmageligt at lave en tidsrejse-fiktionsfilm med udgangspunkt i en begivehed der affødte et slags generelt traume i befolkningen – både den i USA og globalt. Der er dog gået over 50 år siden attentatet og desuden er attentatet et af de mysterier der næppe bliver helt opklaret. Derfor kan Kings version såmænd være lige så troværdig som mange af de konspirationsteorier der huserer – både de der er lavet af folk der konsekvent bærer sølvpapirshat når de går udenfor eller folk som Oliver Stone. Uanset hvilken vinkel på fortællingen får vi nok aldrig at vide præcis hvem det var der skød. Hvem der var JFKs banemand vil sikkert ende med at være lige så omgivet af mystik som Jack the Rippers identitet.

Selv om der selvsagt er sidehistorier der fortælles undervejs, så er de stort alle interessante, dramatiske og ikke alle er lige forudsigelige. Det eneste skår i glæden er den måde som serien afrundes på. Helt personligt kunne hverken Deres ydmyge anmelder (eller dennes viv, der kiggede med) lide slutningen. Ikke fordi den var decideret dårlig, men fordi serien er virkelig godt til at bygge op mod et klimaks, der så ikke helt føles så tilfredsstillende afviklet som det kunne have været. Det er som om hverken seriens skabere (eller King?) har kunnet formå at skrive en finale, som kan leve op til det der går forud og det er ærgerligt. Dette er naturligvis en smagssag, for der er sikkert også de seere, der vil synes at slutningen fungerer helt fint.

11.22.63 bør i al fald få en chance, både på grund af dens fine produktionsdesign, seriens fine blend mellem historisk realisme og fiktion, de gode historier og velskrevne replikker. Det en serie der vil tiltale alle de der holder af skuespilleren James Franco (der også er medproducent) – for slet ikke at tale om Sarah Gadon, der spiller Jakes kæreste Sadie. Det gør hun nemlig helt overlegent charmerende. Kort sagt, der er masser af interessante elementer i serien, bare ærgerligt at ikke når lige så overlegent i mål som den starter, for var den lykkedes med det var der sikkert langt flere der kendte 11.22.63.