Indimellem er der film, der ryger langt under radaren. Som faste læsere af kapellet vil vide, så er undertegnede ikke normalt en, der kaster sig frådende over en bittersød komedie om et midaldrende ægtepar. Ikke desto mindre skulle det vise sig at While we’re young i den grad var værd at bruge tid på, selv om den uheldigvis var faldet ned bag bunken af øvrige anmelderfilm og havde ligget der i lidt for lang tid.

Parret, som filmen handler om, er gået næsten helt i stå. Deres liv er, sikkert som mange andres, blevet et, der ofte leves lidt for meget på rutinen. Selv om parret ikke har fået nogle børn og lever i New York, er hverdagen alligevel blevet ensformig. De har tidligere forsøgt forsøde tilværelsen med børn, men da hun har to aborter bag sig og parret ikke just bliver yngre, har de indset at dette nok aldrig kommer til at ske.

Josh, manden i ægteskabet, forsøger for gud ved hvilket år, at få færdiggjort en tre timer lang filosofisk dokumentarfilm om intellektuelle på venstrefløjen og han nægter pure at forsøge at snakke med svigerfar om at låne penge til at få færdiggjort sit projektet. Mest af alt på grund af hans egen stolthed. Joshs hustru, Cornelia, har også travlt med sin egen karriere. Deres samtaler over aftensmaden er stort set de samme, som de har havde dagen før. Alting er som det plejer at være, ingenting forandrer sig. Måske bør de indse at det er sådan her, deres dage bliver resten af deres liv.

Denne monotoni ændres dog med ét, da Josh efter en forelæsning på et nærliggende universitet opsøges af en af tilhørerne - den unge spirende dokumentarist Jamie. Jamie roser Joshs debutfilm i høje toner og inviterer ham til at møde sin smukke kæreste Darby. Det unge par er begge i begyndelsen af tyverne og er ved at sprænges af både livslyst, kreativ energi og en masse idealer og værdier, som Josh og Cornelia næsten har glemt i takt med at deres hverdag er blevet fyldt med planlægning, rutiner og hverdagssysler.

De unge menneskers energi og vitalitet har en øjeblikkelig afsmittende effekt på ægteparret, der pludselig kaster sig ud i ting som de ellers aldrig ville have drømt om. De fester, har lidenskabelig sex med hinanden, deltager i en Ayahuasca-ceremoni, i gadefester og meget mere. I det hele taget gør mødet med det unge par, at vore hovedpersoner får en tiltrængt ungdomsindsprøjtning, som igen tænder den gnist der – uden de måske har lagt mærke til det – har været gået ud i snart flere år. Josh begynder efterfølgende at arbejde tæt sammen med Jamie om hans projekter, men efter et stykke tid, går det op for Josh, at Jamie måske alligevel ikke er så sympatisk, som han først antog.

While we’re young er en film som har et velment budskab til alle, der undervejs i livet har glemt deres idealer, hvor de kom fra, og de ting der virkelig drev dem frem engang. Filmen er dog ikke udelukkende en satire om midaldrende menneskers problemer, men italesætter samtidig det problematiske i nutidens ungdoms fokus på overfladiskhed, den konstante jagt på noget nyt, på øjeblikkelig berømmelse og frygten for stilstand og fordybelse. Dette alt sammen pakket ind i en fin lille komedie, der både byder på nuancerede skuespilpræstationer, velskrevet dialog og tematiske valg, der er vedkommende, både for de der er ved at starte deres voksenliv og dem, der er midt i det.

Filmens egentlige hovedperson Josh, spilles af Ben Stiller, der her godt nok også spiller en komisk rolle, men en som er langt tættere på dem man finder i Woody Allens film, end Zoolander eller Tropic Thunder. I denne anmelders optik er Stiller en af de få skuespillere som faktisk formår at være overbevisende i mere seriøse, dramatiske roller som her, til trods for at han har optrådt i en lang række andre film der potentielt kunne have typecastet ham som klovn. Når det er sagt så er hele taget er ensemblet af skuespillere i filmen af høj kaliber. Naomi Watts gør det godt som Cornelia og Amanda Seyfried og Adam Diver er virkelig gode som det unge, sprudlende, vilde kærestepar.

Så mangler du en film, som med garanti falder i god jord hos både dig og din partner, uanset om i fylder 22 eller 45 næste gang, det bliver jeres fødselsdag, så giv While we’re young en chance. Basalt set er det jo en film, der minder os alle om, at man ikke bør glemme ens indre barn, men uanset hvor gammel man end er, gå til livet med en sult, en nysgerrighed, kærlighed og et åbent sind, for i sidste ende at leve et liv, der ikke kun er præget af job, søvn, madlavning og trivialiteter.

Som en parentetisk bemærkning fra engelsklæreren, så har den opmærksomme læser sikkert allerede bemærket at filmens titel, både kan læses som While we are young (da. Mens vi er unge) og While we were young (da. Dengang vi var unge). Begge er grammatisk korrekte og hvordan man end fortolker sammentrækningen ”we’re”, så synes begge at passe utroligt fint på filmens overordnede tematikker.