Det er et almindeligt motiv i eventyr og hos Disney at sætte kaninen og ræven op mod hinanden. Tænk bare på Disneys Bror Kanin-historier, hvor han hele tiden skal slippe væk fra sine fjender, fx Bror Ræv. Kaninen er den kloge, der narrer den nok så udspekulerede ræv. Det er ikke meget anderledes i Disneys seneste store animationssatsning Zootropolis, som netop har haft købsfilmspremiere. Med den leverer de igen et eventyr til store og små på en måde, så der doseres til flere aldersgrupper samtidig. Det er temmelig godt gået.

Landkaninen Judy drømmer hele sin barndom om at blive politibetjent – og bliver det til sine forældres store fortrydelse med stor snilde og kløgt. Hun udstationeres i storbyen Zootropolis, hvor hun ikke med det første får de store opgaver, hun havde håbet på. Lige indtil hun med lidt held nærmest falder ind i en større sag om forsvundne rovdyr i byen. Pludselig står hun overfor sit livs chance – og har kun 48 timer til at nå det i.
Handlingen foregår i en virkelighed, hvor pattedyr og rovdyr har lært at leve side om side i gensidig harmoni i den store utopiske storby. Metaforen er selvfølgelig ret gennemskuelig og oversættelig: Filmen er et slet skjult forsøg på at fortælle om racisme og forskelsbehandling, men selvom Zootropolis er en fremtidsvision med store ligheder til amerikanske storbyer, så gælder budskabet også andre steder, hvor menneskeligt samvær er truet af tiltagende raceuroligheder.

Kaninen Judy lander lige midt i det – også fordi hendes umage partner på sagen ender med at blive en kriminel ræv. Den snu ræv snøres af den kløgtige kanin til igen at gøre, som kaninen befaler. Det udvikler sig hurtigt til et godt forhold, der skal vise sig at være gensidigt nyttigt. Det er letfatteligt og fint tænkt at lade den store fortælling om forskelligheder udspille sig i den lille fortælling mellem filmens hovedkarakterer.

Der er også godt med krydderi til de voksne – ud over at de fleste med sikkerhed fra tid til anden har godt af en dosis respekt for forskelle. Som vi ser det ofte i moderne børnefilm, så opererer Zootropolis også med en slags dobbelt modellæser, hvor der er et lag, som formentlig flyver let hen over hovedet på husets mindste, men lige ind på nethinden hos den aktive film- og serieseer.

Alene det, at Judy får 48 timer til at opklare en sag, er en fin leg med Walter Hills actionklassiker 48 Hrs. (1982) – og den opmærksomme filmelsker vil finde flere ligheder med Hills film. Godfather-referencen er oplagt og morsomt tilrettelagt, men filmens store nummer for de voksne er den kostelige variation over Breaking Bad. Titlen og stilen over byen er selvfølgelig et fintmærket genbrug af Fritz Langs storklassiker Metropolis (1927). Der er flere åbnelyse og skjulte referencer – det er bare at gå på jagt efter dem.

Disneys animationsstudie er med Zootropolis vendt tilbage til et klassisk topos i deres verdensbillede: dyrene som et billede på mennesker selv. Nogle vil måske mene, at denne går over stregen ift. det utopiske budskab, og filmen er da også en sødsuppe kogt på velmenende ben. Der er også skruet gevaldigt op for nuttethedsfaktoren. Humoren sidder lige i skabet – også på en måde, så selv de mindste får meget ud af det – og de største får noget helt andet ud af det.

Bluray-udgaven er desuden forsynet med et godt læs ekstramateriale til de, der vil gå mere på opdagelse. Der er veltilrettelagte bag om-film, film om musikken (herunder Shakiras velkendte stemme) og meget mere. Der er også et program om kriminalsagerne, der understreger, hvordan Disney i denne film veloplagt leger med krimigenren for børn og barnlige sjæle. Der er med andre ord timevis af underholdning til en sommer, der ikke rigtig vil komme i gang.