Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

Snigskytten (95 min.) Købefilm / Another World Entertainment
Anmeldt 10/3 2016, 14:40 af Torben Rølmer Bille

Den ufrivillige morder


Den ufrivillige morder

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Der findes ganske mange film, der handler om lejemordere. Fra regulære actionfilm som f.eks. Sniper-serien med Tom Berenger, til mere kultørte sager som Hitman og Wanted over thrillers som Luc Bessons Leon til fortællinger der tager udgangspunkt i virkelige hændelse som f.eks. American Sniper.

Den nye franske film Snigskytten er en film der præsenterer seeren for et afdæmpet drama, der tilfældigvis kommer til at handle om en mand der bliver snigskytte. Ikke af egen vilje, men fordi han pludselig befinder sig i så desperat en situation, at ideen om at tjene gode penge på at tage til en anden by og skyde en tilfældig person, som en stemme i telefonen udpeger pludselig kommer til at virke tiltalende.

Vincent er da vi indledningsvist møder ham ellers en type som man aldrig ville tro kunne udvikle sig koldblodig morder. Han har en kone og en datter på en 5-6 år. Vincent er en lidt forsagt elektroingeniør, som i fritiden høster stor ros fra vennerne i skytteklubben, hvor han er så træfsikker på 300 meter banen, at hans træner regner med at han kan kvalificere sig til EM.

Problemet er blot at Vincent og konen er begyndt at bygge et nyt hus i nærheden af Paris og det er ikke gratis, men hustruen er måske lidt jaloux på hendes søster der har giftet sig med en tandlæge. Samtidig er Vincents far flyttet ind i deres lejlighed, da de ikke har råd til at sende ham på plejehjem. En far der ikke alene er fordrukken, gemen og kronisk knotten, men som tillige har spist, drukket og horet alle sine penge væk, så den lejlighed som faderen havde boet i og som Vincent havde troet han kunne tjene lidt håndører på, er for længst blevet solgt.

I skytteklubben støder Vincent en dag ind i Renaud, der virker meget imødekommende og forstående. Efter et par glas vin har Vincent delt ud af sin livshistorie og et par dage efter dukker Renaud op i privaten og fortæller, at han har en idé der muligvis kan løse alle Vincents problemer – i al fald dem der har med penge at gøre. Det er svært for Vincent at se en anden udvej, så han takker forsigtigt ja til opgaven, men som langt de fleste sikkert har gættet, er denne løsning ikke uden videre konsekvenser.

Det fine ved Snigskytten er at den tager udgangspunkt i en fin hverdagsrealisme, der i et helt afdæmpet tempo og uden de store armbevægelser tager sig tid til at fortælle sin historie. Der er måske nogle der vil mene at dette er lidt fladt, hvis man nu havde forventet sig en rendyrket actionfilm men har man ikke den slags forventninger så fungerer filmen rigtigt godt, for Reda Kateb gør det fremragende som knudemanden Vincent, der både får en masse problemer men også mere selvtillid takket være hans omgang med de kriminelle elementer, som har fået øjnene op for Vincents evner som mesterskytte.

Filmens originale titel La résistance de l’air (da: Mostanden i luften) er faktisk langt bedre end den danske, da den langt bedre synes at fange filmens stemning, for selv om der da er deciderede actionsekvenser, så er det ikke det som er filmens fokus. Det er snarere at skabe et drama, hvis hovedperson nærmest bliver snigskytte ved et tilfælde. Den luftmodstand der tales om, er naturligvis den der kan påvirke kuglens retning når man sender kuglen afsted over en lang distance, men det bliver også en nærmest poetisk kommentar til en film, der er ganske mørk i sin grundtone. Det er nemlig en film om en mand der er i strid modvind fra start til slut.

Det er ikke vanskeligt at føle med Vincent både i hans kvaler med at få tingene til at hænge sammen og idet han påtager sig opgaven, men det er også en film med en klar morale, der synes at fortælle seeren, at man altid har et valg – uanset hvor presset man ellers kan føle sig. Vincent træffer blot ikke den rette beslutning og derfor bliver han nødt til at forsøge at håndtere de digre konsekvenser, der følger i kølvandet på dette valg. Basalt set vælger Vincent jo at tage imod kontrakten ud fra kærlighed til hans hustru og datter og fordi riget fattes penge, men han gør det også lidt for sin egen skyld – for at føle sig lidt mere mandig end han starter ud med at være. Et aspekt som filmen også ganske tydeligt kommenterer.

Man skal ikke forvente sig at dette er en film, der kan sammenlignes med Bessons formidable Leon blot fordi det er en fransk film om en lejemorder, men Snigskytten har sin helt egen, jordbundne charme og har den tillige en budskab eller to som man kan tænke over. Dette gør at den ender ud med at være mere end blot let underholdning.


Forrige anmeldelse
« Hotel Transylvania 2 «
Næste anmeldelse
» The Visit »


Filmanmeldelser