Selv om døden normalt er noget der kun sporadisk berøres i spraglede fortællinger til de yngste, så er den ikke desto mindre til stede i animationsfilmen Book of Life, der er produceret af ingen ringere end Guillermo Del Toro. Selv om denne fabel virker langt fra film som Pans labyrint eller Hellboy så er det stadig en fortælling, der blander det dystre, dæmoniske og underjordiske med en håndgribelig kærlighedshistorie.

Filmens eventyr starter med at præsentere seeren for tre hovedfigurer, de to bedstevenner Manolo og Joaquin. Manolo skal egentlig være tyrefægter som alle mænd i hans familie, men vil dog hellere spille guitar og synge. Kort sagt drømmer Manolo om at blive Mariachi. Joaquin forfølger en militær karriere ganske som sine forfædre. De er også venner med pigen Maria, hvis far sender pigen til det store udland som ung, så hun kan få sig en uddannelse. Begge drenge er dog smaskforelskede i Maria og sværger hende evig troskab.

Hvad menneskene ikke ved er at to dødsguder: La Muerte (der hersker over det spraglede, fantasifulde dødsrige) og Xibalba (der hersker over en trøstesløs, grå version af helvede) har indgået et væddemål om hvem af de to der skal herske over begge disse riger. Væddemålet går på hvem af de to ungersvende mon i sidste ende får Marias gunst. La Muerte vælger at holde med Manolo og Xilbalba vælger Joaquin. I al hemmelighed opsøger Xibalba Joaquin i forklædning og giver ham en lidt unfair fordel i form af en magisk amulet, der gør gør ham usårlig og som fjerner al frygt.

Vi springer frem i tiden. Både Joaquin og Manolo er blevet unge mænd. Maria har vokset sig smuk og viljestærk og vender en dag tilbage til fødebyen. Nu starter kampen om hendes gunst, men samtidig med at de unge mænd forsøger at vinde pigens hjerte, truer nogle skumle banditter med at udslette den by som de bor i.

Som man nok kan fornemme ud fra ovenstående beskrivelse, er der mange ting på spil i filmen og selv om der måske er nogle der vil mene at filmen stritter i lidt for mange retninger, så gør det også at der konstant er mulighed for fremdrift, hvad enten vi følger dødsguderne, menneskene eller for den sags skyld de døde forfædre, som naturligvis også blander sig i handlingen når Dia del Muerte – dødens dag – fejres.

Animationen er virkelig flot og lever fuldt ud til de standarder man er blevet vant til fra de etablerede amerikanske animationsværksteder. Figurerne er dog bevidst meget stiliserede og synes i deres design netop at minde om marionetdukker hjemhentet fra Mexico eller Sydamerika. Dette kan godt indledningsvist opleves som lidt eksotisk, for valget giver filmen et lidt stift men også meget spændende look.

Der vil nok også være en del i vores del af verden der bliver lidt fremmedgjorte over denne bevidste leg med- og fejring af døden. En begivenhed vi normalt ikke forbinder med noget glædeligt. Derfor benytter filmen sig også af en rammehistorie hvor en flok skoleelever er taget på museumsbesøg. Det gider de ikke rigtigt, men da det viser sig at de skal høre eventyret om Joaquin og Manolo som er nedfældet i Livets bog, så bliver de naturligvis fascineret. På den måde får vi gringos så også forklaringer på nogle af de traditioner man oplever gennem filmen.

Faktisk kan filmen, rent kulturformidlingsmæssigt, godt sammenlignes med det klassiske Lucasfilm-spil Grim Fandango, der i al fald var undertegnedes første møde med denne særegne sydamerikanske fejring af døden. Manolos magiske rejse har også lidt samme form for udsyrede humor som man kunne opleve dér.

Filmen er nok ikke en, der vil falde i alles smag, især ikke de der er vant til at få serveret ufarlige historier om nuttede dyr, der bare synger og danser sig gennem livet. Der er nogle lidt uhyggelige og skumle sekvenser undervejs og derfor har filmen også ganske fornuftigt fået en aldersgrænse på 7 år.

Når det så er sagt, er det for animationsfans en ganske forfriskende oplevelse, for både rent narrativt og visuelt er filmen ganske fascinerende. Selv om den langt hen af vejen har en velkendt eventyrstruktur, så er vejen mod slutningen noget anderledes end man er vant til og det er fascinerende at opleve hovedpersonerne gå gennem de forskellige fantastiske verdener som filmen præsenterer.

En af de eneste minusser er at filmens danske titel Manolos magiske rejse afslører lidt for meget, for havde den bibeholdt originaltitlen Livets Bog havde man nok haft sværere ved at gætte hvem af de to ungersvende, som ender med at være filmens hovedperson.

Den er til at få på både DVD, Blu-Ray og 3D-BluRay. Sidstnævnte havde vi fornøjelsen at opleve. 3D-effekten fungerer rigtigt godt, men det skal også siges at filmen er lige så god, hvis man ikke har mulighed for at afvikle 3D i hjemmet. Så har man mod på at se en animationsfilm der har lidt mere kant og fortæller en lidt mere kompliceret historie end man ellers er vant til, så prøv at give den en chance.