Den engelske science fiction film The Anomaly er en af den slags film, som man som anmelder frustreres lidt over. Ikke fordi man ikke kan finde de rette adjektiver til at beskrive den med, snarere at det er meget svært at skrive en egentlig gengivelse af handlingen, uden samtidig at komme til at afsløre for meget.

Filmens hovedperson hedder Ryan og filmen starter in medias res med at han vågner op i et mørkt rum hvor han finder en unge dreng, der er bundet og kneblet. Han befrier drengen og det lykkes dem at komme ud af, hvad der viser sig at være en armeret transport. De flygter gennem et futuristisk London, tæt forfulgt af nogle mænd, der tilsyneladende er meget interesserede i at få drengen tilbage. Lige som det er ved at spidse til, mister Ryan bevidstheden.

Ryan befinder sig nu, et helt andet sted. På et kontor hvor han starter med at lede efter ledetråde til hvor og ikke mindst hvornår han er. En af de mænd der i sidste sekvens jagtede ham kommer ind af døren og virker nu helt venligt stemt og Ryan forsøger, at spille med på de ting manden fortæller, velvidende at Ryan ikke har anelse om hvad det egentlig er der foregår omkring ham. Efter en ti minutters tid, gentager scenariet sig.

The Anomaly er altså en fortælling, hvor vores hovedperson, der naturligvis lider af hukommelsestab og derfor ikke har nogen erindring om filmens egentlige sammenhæng, skal forsøge at redde trådene ud og finde ud af hvad det egentligt er som sker med ham, samtidig med at seeren forsøger det samme, for det er ikke før filmens slutning, at sammenhængen begynder at gå op for såvel Ryan som os.

Vil man nyde filmen på dens egne præmisser bør man derfor undlade at læse om filmens på andre sider end denne, endsige at se filmens trailer, der desværre afslører lidt for meget af grundideen, som faktisk er ganske god. Det er blot en skam at det ikke er alle aspekter af filmen der er lige så vellykkede som det mysterium den benytter som central fremdriftselement.

The Anomaly vil meget gerne byde på vild action, samtidig med at den fortæller denne fragmenterede historie om Ryans jagt på sandheden bag hans noget fragmenterede tilværelse. Det lykkes bare ikke helt, for de nærkampscener er ganske hyppige i filmen, kommer desværre til at fremstå som en anelse sløve og dilettantiske i deres udførsel. Der er ingen tvivl om at folkene bag filmen (instruktøren spiller eksempelvis hovedrollen) har villet imponere os med slagsmål, men de bliver bare lidt for indstuderede og træge i længden, især hvis man er vant til at se elegant action fra østen eller Hollywood. Der er ikke tale om at budgettet har været et problem, for det er muligt at finde en masse B-film der er langt mere overbevisende i deres håndtering af action, end tilfældet er her.

Det er Noel Clarkes tredje film som instruktør og så kan det også undre lidt at samme fyr som lavede Adulthood ikke har været i stand til at være en bedre personinstruktør på The Anomaly. Måske kan det halvhjertet undskyldes med, at det et bevidst science-fiction-træk, når nu figurerne i filmen gøre så stive og karikerede, men uanset årsagen, så fungerer det ikke efter hensigten. Eksempelvis er det meget svært at forstå Ryans stålsatte beslutning om at ville genfinde og redde drengen fra filmens start, i stedet for at fokusere 100% på, at finde ud af hvad fanden der egentlig sker med ham selv.

The Anomaly præsenterer altså sin seer for et ganske spændende mysterium som undervejs plages af et usammenhængende manuskript og nogle lidt for fesne nærkampsscener. Det er en af den slags film der gerne vil ligne en dyrt produceret mainstreamfilm i stedet for at erkende at det er en lavbudgets independent-produktion som er blevet købt af et større distributionsselskab. En film der bestemt kan nydes af alle der holder af sci-fi, men som også er en af den slags film hvor konceptet bag mysteriet er langt mere interessant, end slutresultatet.