Det er efterhånden svært at ændre for meget ved i forvejen afprøvede fortælleformer. Eksempelvis er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til den følgende beskrivelse: en lettere underkuet, forsigtig man bliver af omstændigheder, der er uden for hans kontrol, tvunget til at forsvare både sig selv og sin familie. Selv om det er essensen i den nye amerikanske film Cold in July, er der dog mere til denne film, end man først kunne antage, for det er en af den type af thrillers, som faktisk formår at overraske selv den garvede filmseer.

Det er ikke nyt, at thrillers laver plottwists, der pludselig sender handlingen i en hel anden retning, end man indledningsvist havde forventet. Ej heller at dette sker flere gange undervejs, men det er blot virkelig vellykket i denne films tilfælde. Af samme grund er det også svært i anmeldelsesøjemed at gengive for meget af handlingen, for potentielt ville et sådan resumé ødelægge oplevelsen ved selv at se filmen.

Nuvel, det kan godt afsløres, at Richard (der spilles af Michael C. Hall, der for faste tv-serie-fans er synonym med Dexter) i filmens start vågner en nat, da der kommer støj fra stuen i underetagen. Han lister sig nervøst ned af trappen, mens han lader sin revolver og opdager, at der faktisk er en indbrudstyv i huset. Da stueuret pludselig falder i slag, fyres skuddet af og han dræber nærmest ved et tilfælde indbrudstyven.

Den lokale betjent tager, helt efter bogen, den rystede familiefar med på stationen og fortæller ham, at han naturligvis har retten på sin side. For selv om tyven var ubevæbnet, vil Richard ikke blive dømt for drabet, da han blot forsøgte at beskytte sin ejendom og familie. Betjenten fortæller samtidig, at tyven var søn af en netop løsladt vaneforbryder, så tabet var måske ikke så stort for det lille lokalsamfund. Richard beslutter sig dog alligevel at tage fri fra sit job som rammemager (eller som det hedder på amerikansk ”framer” – et ganske oplagt job til en person i en thriller, som muligvis selv bliver ”framet” for et eller andet?) for at køre forbi kirkegården og selv se manden, han dræbte, komme i jorden.

På kirkegården bliver Richard så opsøgt af den dræbtes far, som mere eller mindre indirekte truer vores hovedperson og hans familie. Richard gribes i panik, henter straks sin søn fra børnehaven og kone fra job, men det lokale politi kan naturligvis ikke stille meget op overfor sådanne trusler. Selv om Richard forsøger at installere tremmer for vinduerne og et alarmsystem, forekommer dette ikke særligt effektivt, især når personen, der truer familien, er ganske god til at være forbryder og derfor har let ved at omgå den slags forhindringer.

Det kunne muligvis lyde som et plot, der er skrevet over samme læst som Cape Fear eller lignende, men filmen byder på indtil flere overraskelser, som er meget svære at forudse, selv om de heldigvis ikke er så urealistiske, at de kommer til at underminere filmens logik. Det er faktisk ganske befriende at opleve en film, der for en gang skyld virkelig er i stand til at tage fusen på seeren, samtidig med at den konsekvent kan holde spændingsniveauet oppe.

En af de få ting, man kan udsætte på filmen, er muligvis valget af hovedpersonen. Ikke fordi Michael C. Hall ikke er en talentfuld skuespiller, men det er altså ganske svært som gammel Dexter-fan at forsøge at opfatte ham som handlingslammet og nærmest sky, når vi tidligere har set, hvad manden er i stand til. Det kan hverken det fesne overskæg eller det grimme bundesligahår ændre på. Så i trit med, at figuren Richard tvinges til at være lidt mere handlingskraftig, så kommer det næppe som den overraskelse, som det var tænkt som. Tak til typecasting.

Filmen er professionelt eksekveret, hvilket både kommer til udtryk i billede, lyd, klipning og ikke mindst spillet mellem de primære karakterer. Billedsiden er meget stemningsfuld, især i filmens første halvdel. Dialogen virker også virkeligt godt, og selv om filmen tager sig enkelte handlingsmæssige friheder undervejs, så bliver det aldrig forstyrrende for helhedsindtrykket.

Så ser man sig om efter en effektivt fortalt thriller, som oven i købet overrasker sin seer flere gange undervejs, så er Cold in July et virkeligt hæderligt bud på en sådan.