Det er egentlig mystisk at den amerikanske komiker og filmager Seth MacFarlane ikke har fundet vej til vort kapel før nu, for ikke alene er han manden bag et par virkeligt underholdende tegnefilmsserier (Family Guy, The Cleveland Show & American Dad), men det var også MacFarlane, der for et par år siden debuterede som spillefilmsinstruktør med stener-komedien Ted, der var fortællingen om en bongrygende, evigt bandende teddybjørn, der delte ungkarletilværelse med Mark Wahlberg.

Denne mangel skal der naturligvis rettes op på nu, for i skrivende stund er mandens anden spillefilm A Million Ways to Die in the West udkommet på DVD og BluRay. Filmen er en såkaldt spoof-film, altså en film der gør grin med en bestemt filmgenre – i dette tilfælde den klassiske western.

Der er måske intet nyt i netop at bruge westernfilmen velkendte ikonografi og stereotyper som grundlag for en komedie, mest berømt er vistnok Mel Brooks geniale Blazing Saddles (Da. Sheriffen skyder på det hele), men også film som den rædderlige Wild Wild West eller Shanghai Noon har forsøgt at lave sjov med vores genreforventninger. Det skal dog straks siges at Hr. MacFarlanes film er langt tættere på Brooks film, end de sidstnævnte, for det lykkes den faktisk at være rigtigt morsom, uden at den samtidig bryder alt for meget med den stil, vi ellers forbinder med den klassiske western.

Det bliver meget hurtigt tydeligt, idet man ser filmen, at der ikke er blevet sparet på noget, hverken hvad angår iscenesættelsen af filmen eller de rent tekniske aspekter ved optagelsen for filmen ligner, hvis man ikke vidste bedre, en ganske dyrt produceret western med alt hvad der dertil hører. Til gengæld bryder filmens handling og især dens dialog fuldstændig med dette.

Filmens hovedperson Albert holder til i en lille nybyggerby langt ude på prærien. Her bor han sammen med sine kronisk sure forældre på en fårefarm lidt udenfor byen. Da vi kommer ind i filmen bliver han droppet af kæresten, da hun ret beset opdager at han, til trods for hans charme er noget af et skvat. Faktisk er Albert slet ikke gearet til livet i det vilde vest, for han er stort set bange for alt hvad der omgiver ham. Det gør han måske klogt i, for som filmens titel antyder, så er denne udgave af det vilde vest ikke skåret af samme stof som tv-serien om Laura Ingalls, men derimod et meget farligt sted, hvor den mindste fejltagelse kan betyde øjeblikkelig, voldelig, grotesk død.

Parallelt med Alberts kærestesorger møder vi en bande hårdkogte kriminelle ledet af Clinch (Liam Neeson), der er i fuld færd med at lave nederdrægtige planer. De har brug for at splitte op efter et kup og Clinch sender derfor hans smukke kone til Alberts by, med ordre om at han vil slutte sig til hende senere. Den filmvante seer har nok allerede regnet ud hvad der sker, for midt i Alberts sorg dukker der en smuk, handlekraftig kvinde op, som både finder ham charmerende, men som også hellere end gerne vil hjælpe Albert med at gøre ekskæresten jaloux.

Undertegnede har i indtil flere anmeldelser af denne film læst, at filmen ikke kunne leve helt op til hvad traileren lovede, for som ofte er tilfældet, kan trailers forsøge at sælge filmen til os ved at vise alle de sjoveste scener. Dette forekommer dog uretfærdigt, for selv om mange af de mest visuelt morsomme gags er indeholdt i traileren, så er filmen bestemt værd at se, især på den meget morsomme og skarpe dialog, som MacFarlane jo er kendt for at mestre. For fans af Seth MacFarlane er dette naturligvis et must, men det er også en film der godt kan ramme langt bredere, med mindre man hører til de der nemt bliver stødt over sex, vold og stoffer.

A Million Ways to Die in the West er ikke lige så morsom som førnævnte Ted, men til gengæld vinder den meget på sin charme og dialog. Dertil kommer at filmen virkelig er fedt skruet sammen. Her tænkes ikke så meget på selve plottet, der er ganske forudsigeligt idet det følger konventionerne for westerns og trekantsdramaer, men derimod er der virkelig kælet for detaljerne, så dette ser ud, føles og opleves som en rigtig westernfilm og ikke blot som en film, der er hurtigt klasket sammen for udelukkende at ville gøre grin med genren. På den måde emmer filmen af en kærlighed til det den parodierer, foruden at den byder på en lang række visuelle og verbale gags, der som regel foregår langt under bæltestedet.

Det skal også nævnes, at Bluray disken er fyldt til bristepunktet med ekstramateriale, som man kan fornøje sig med. Foruden en alternativ start og slutning på filmen, er der en masse slettede scener, og meget meget mere. Selv om dette måske efterhånden synes at være standard på denne type udgivelser, så er det ingen selvfølge – og derfor er det skønt at Universal sørger for at give fans en del ekstra, når de nu beslutter sig for at støtte op og købe filmen til hjemmebiografen.