Det skader ikke, indimellem at give film mere end en enkelt chance. For eksempel kan gensyn med film være som gensynet med fjerne slægtninge. Sidste gang moster Gerda var på besøg var helt forfærdeligt, så idet hun ringer og fortæller, at hun kommer fordi til kaffe, forbereder man sig på det værste, men så viser det sig at hun slet ikke var så slem, som man kunne huske. Derfor syntes nærværende anmelder også at gense Need for Speed, som havde fået en – undskyld den slet valgte bilmetafor – ordentlig overhaling sidst den var i kapellets søgelys.

Der var håb om at en Bluray-udgave muligvis var udsendt med nogle features, der gik bag om filmen og forklarede hvordan filmmagerne havde orkestreret de indrømmet, meget flotte vædeløbsscener, eller for den sags skyld et kommentarspor hvor instruktøren og de medvirkende kunne fortælle lidt om de valg og fravalg, der blev truffet undervejs, så tilskueren måske bedre kunne forstå hvad det var der var baggrunden for den noget stive handling i filmen, som undertegnede var så fortvivlet over ved første gennemkig.

Da det er Nordisk Film der har sendt den danske Bluray på gaden er der, vanen tro, ikke andet ekstramateriale end en håndfuld trailers for andre film fra selskabet. Dette beror muligvis på, at selskabet ikke ejer rettighederne til det ekstramateriale der eksempelvis forefindes på den engelske udgave af filmen, men det er samtidig noget som kan være frustrerende og en tøddel skuffende, når man netop er vendt hjem fra butikken med en nyindkøbt Bluray-film, som man har tænkt sig at gå i dybden med.

Når filmen derfor ikke kunne vinde ekstra point ved, at den i købsversionen bød på mere end i biografen, valgte deres anmelder at se den sammen med to friske drenge på ti år, der ret beset er målgruppen for produktet. Det er i al fad tiårige som disse, der ivrigt spiller spillene og da censuren har sat en aldersgrænse på 11 for filmen, kunne det være interessant at høre deres dom over produktet, så den halvgamle skribent på den måde kunne få tilført lidt lødig objektivitet til sine fordomme.

Den – indrømmet - noget begrænsede empiriske målgruppe bestående af Christoffer og Sebastian, var dog heller ikke oppe og ringe over filmen. ”Den var da okay”, var den umiddelbare dom, men drengene mente også at den var alt for lang og at der var alt for få scener med biler i den. En dom, som passede meget godt overens med de ord, der oprindeligt var blevet skrevet.

Der er naturligvis de der vil indvende, at filmen ikke et tiltænkt denne målgruppe og at de handlingselementer, som optræder heri (eks. hovedpersonens svære økonomiske situation i finanskrisens skygge) ikke er noget som tiårige kan relatere til. Til gengæld kan de sagtens relatere til om en film har et godt flow, et tempo som underholder, sjove replikker, und so weiter. Noget som Need for speed i den grad konsekvent mangler.

Panelet var meget meget begejstrede for filmens ganske spektakulære racerbilsscener, men drengene kedede sig faktisk også bravt undervejs. Filmen kunne nemt være mindst 30 minutter kortere, uden at man ville mangle noget. Er der onde tunger, der vil påstå at to tiårige i 2014 simpelthen ikke har tålmodigheden til lidt over to timers spillefilm, så lyder svaret to ord: Pacific Rim

Kort fortalt så vandt Need for Speed desværre ikke førstepladsen, selv ikke da den fik chancen for, under helt andre forhold, at køre løbet forfra. Der var i grunden lidt en skam, for holdet bag og ikke mindst skuespillere som Aaron Paul og Michael Keaton, er bestemt dygtige, men desværre viser de det ikke helt denne gang. Selv ikke set i børnehøjde.