Martin Kellerman er den svenske tegner, der står bag striben om hunden Rocky, som herhjemme optræder i Politiken. Det tredje samlebind er netop kommet på gaden samtidig med, at det nu også er muligt for fans og nytilkomne at få Rocky i 3D, animeret af vore lokale animationshelte på A-film.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de animerede dyr begynder, og tale og derfor kan det også på det kraftigste tilrådes at ansvarsbevidste forældre i et øjebliks kådhed ikke glemmer at se på aldersbegrænsningen, og derfor velmenende giver Rocky dvd’en til deres nevø på syv. Man kunne nemlig nemt forestille sig skrækscenariet med lille Mikkel, der render rundt i sin 2. klasse og citerer ting som som; ”har i hørt at der er kommet en ny type klamydia? Pikken den bliver helt vanskabt. Pikken hæver så meget op, at det ser ud, som om elefantmanden har bidt sig fast i ens skræv… og så dør man” (fra episode 4).

Den eneste sammenhæng mellem de enkelte episoder er, at det er de samme karakterer, som går igen. De kan således sagtens ses i rækkefølge, men hvert afsnit kan også opleves på sin egen præmis, og derfor virker det også, som om at serien primært har været tænkt som ”fillers” på TV – altså tominutters film, programredaktøren kan sætte på, inden det næste program begynder.

Ser man episoderne på dansk vil det ret hurtigt blive tydeligt, at synkroniseringen ikke er helt i top. Den virker langt bedre, hvis man har mod på at vælge den originale svenske version, men de danske stemmer er nu ret så gode, selv om de ikke bliver leveret med den samme indlevelse og ildhu som hos deres svenske kollegaer. Til gengæld er selve sproget godt, og det skal det også være for det er, ganske som i serien, dialogen der er Rockys styrke.

Med filmen får man også en dokumentarfilm, der beskriver den svære fødsel for projektet. Her fortæller idemanden og instruktøren om den krig, det har taget at lave filmene – og at ideen med at lave en regulær spillefilm med figurerne stammer helt tilbage fra 1998. Ideen med disse kortfilm var på sigt at få finansieret en lang spillefilm med Rocky og hans venner. Dokumentarfilmen afslører også, at Rocky har optrådt som skuespil hinsidan.

Selv om man er stor fan af Kellermans antropomorfe dagligdagsunivers, får man desværre ikke fuld valuta for sparepengene, når man køber Rocky. Selve kortfilmene er hver to minutter lange, og ser man dem i rap, kan det tillige være ret irriterende, at man skal lægge øje og ører til start- og slutcredits i hver episode. Dertil kommer, at alle enkeltscener kommer til at virke meget tableauagtige, fordi (som Kellerman siger det i dokumentarfilmen) hvis karaktererne skulle gå rundt i sceneriet, ville animationerne pludseligt blive meget dyrere. Ansigtsanimationen fejler dog ikke noget, og man kan sagtens genkende figurerne og sproget fra striberne, men alt dette ændrer ikke på, at dette primært virker som små smagsprøver på den spillefilm, vi desværre bliver nødt til at vente på i lidt tid endnu.