Den danske indieinstruktør Kasper Juhl har indtil nu gjort sig bemærket med en række film i den stil, der er blevet døbt new extremity. Han har nærmest været ene eksponent for den del af en ellers produktiv dansk indiegyserscene. Han er nu færdig med sit kortfilmsprojekt ”Insekt” – en lille film på tyve minutter om en pige med et plaget sind. Med kortfilmen går Juhl nye veje og viser, at han er blevet meget mere stilsikker, mens han fastholder et fokus på det ekstreme.

”Insekt” handler om pigen Hannah, der kæmper med nogle familiære fortidstraumer. I indledningsscenen ser vi en lille pige, der går ind i en skov. Der klippes til Hannah, der kigger ind i skoven. Det afsløres, at der ligger nogle fortidigt og ulmer. Hannah tomler derefter tilbage til byen. En venlig mand samler hende op, men han smider hende ud igen, da hun først forsøger at knappe hans bukser op, dernæst beder ham slå hende hårdt. De to første scener antyder et misforhold til ældre mænd.

Den metafor, der ligger gemt i den mørke skov og den fremmede mand, simrer som en psykologisk ustabilitet gennem de næste scener, hvor Hannah tager på druk med sin veninde. Langsomt får vi mere og mere at vide om baggrunden for hendes selvpineri og indestængte vrede. Hun skærer i sig selv, lader sig velvilligt dope, nærmest drug-rape, men synes at finde en sær form for trøst i sine ekstreme udskejelser. Gradvist får vi en medfølt indsigt i hendes sind og tankegang.

Kasper Juhl bevæger sig med ”Insekt” væk fra den eksplicitte vold, som kendetegner hans tre første spillefilm Sunken Danish (2012), Madness of Many (2013) og Monstrosity (2014). Først- og sidstnævnte hænger sammen via hovedpersonen spillet af Juhl selv og er de nok mest ekstreme torturfilm, vi endnu har set i dansk film. Alligevel er der en psykologisk nerve i filmene, som handler om hovedpersonen Kevins fortid, der figurerer som en rationel-realistisk rammeforklaring for volden.

Madness of Many begiver sig ind i et mere surreelt univers, der omhandler en kvindes fortidstraumer og psykiske splittelse understreget gennem det, at tre forskellige skuespillere spiller den samme pige. Med ligheder med George Batailles interesse i forholdet mellem vold, sex og det spirituelle viser det en instruktør med en særlig filosofisk interesse i denne ’nye danske ekstremitet’. Fællestrækket for alle de nævnte film er, at filmene også er betonet med en form for psykologisk realisme.

Det er netop denne psykologiske realisme, Juhl tager helt bogstaveligt i ”Insekt”. Det, der fik de to ekstreme torture porn-film til at virke, var en nærgående dokumentarisk realisme. Kortfilmen her er i stedet præget af en symbolsk og psykologisk visualisering af Hannahs problemer. Først og fremmest kommer det selvfølgelig til udtryk via insektet, der hele tiden bevæger sig hen over hendes sofabord som en grundlæggende illustration af hendes indestængte sind.


Men titlen er mere dybsindig end denne banale symbolik. Ordet ’insekt’ betyder sproghistorisk noget i retningen af ’indskæring’ eller ’skåret i mindre dele’. Denne betydning i ordet spiller derfor helt elementært sammen med, at hun er det, der kaldes ’cutter’. Med fare for at levere en spoiler (spring gerne til næste afsnit) hænger titlen også sammen med hendes misforhold til ældre mænd. Ordet ’insekt’ lægger sig – uden egentlig etymologisk fællesskab – meget tæt opad ordet ’incest’.

”Insekt” er en meget vellykket film. Den formår at levere tilpas dosering af information, så vi nogenlunde kan regne ud, hvordan det hele hænger sammen. Men den fastholder det på antydningens og ikke ekspliciteringens niveau, hvilket er modsætningen til Juhls foregående film. Juhl har i denne film fået en ny klipper og en ny kameramand med. Og det visuelle udtryk, der skabes mellem Ulannaq Ingemanns kameraarbejde og Nils Aasholms klipning, er ret overbevisende. Det tegner lovende for Juhls næste spillefilmsprojekt, hvor begge også medvirker.

Det er i ”Insekt” desuden lykkedes Kasper Juhl at få en række kendte ansigter med. Den fremmede mand i starten spilles af Preben Kristensen, mens fyren, Hannah møder i byen, spilles af Sebastian Jessen. Øvrigt medvirkende er også Kristian Halken. Den hidtil ukendte Siff Anderssons præstation som Hannah fungerer rigtig fint sammen med de kendte ansigter. Hun har tilmed skrevet og sunget filmens følsomme temasang ”Feeling Real”, der snarligt udsendes som musikvideo.

Hensigten med Juhls torture porn er – ligesom andre film i samme stil – at ryste seeren voldsomt på grund af ekstremiteten. Ønsket om at ’se noget igen’ i den film hænger sammen med det rystende og det nærmest afvisende i billedet. ”Insekt” fungerer omvendt. I stedet for nærmest at fravriste sig seeren, lægger den i stil og handling op til flere gensyn. Det var det første, jeg gjorde, da jeg havde set den første gang: jeg klikkede tilbage til start og så den igen. Så godt og tankevækkende var det faktisk. ”Insekt” tegner meget lovende for Kasper Juhls fremtid som instruktør.

Hellbound Productions sender filmen til forskellige festivaler i Danmark og i udlandet. Hold derfor øje med festivalprogrammer landet rundt, hvis du har lyst til at se filmen. Læs også Kulturkapellets interview med Kasper Juhl her.