Den danske independentinstruktør Kasper Juhl debuterede med filmen Sunken Danish i 2012. Sidste år udgav han igennem eget produktionsselskab sin voldsfilosofiske Madness of Many (2013). Nu er han igen dvd-aktuel med endnu et kapitel om seriemorderen Kevin. Filmen hedder Monstrosity og er ifølge filmens credits baseret på den første film. Men den føjer også nyt og interessant materiale til den første films blodige detaljer. Filmen udkommer i april.

Ligesom første film følger vi Kevin sammen med kæresten Nord. I første film lærte vi en del om Kevins moderkomplekser – en projicering, der leder ind i mord, fornedrelse, tortur og blodig nekrofili. Sunken Danish var mindre filosofisk, mindre handlingsfyldt, mens Monstrosity viser en yderligere dybde i udviklingen – eller måske snarere afviklingen – af forholdet mellem Kevin og Nord. I princippet er Monstrosity også en besynderlig kærlighedsfortælling.

Stilen henter en del fra flere kilder. Fred Vogels new extremity er den mest oplagte. I begge film om Kevin er der iøjnefaldende og direkte henvisninger til Vogel. Eksempelvis bærer Nord gennem hele filmen en hættetrøje med Vogels produktionsselskabs logo på. Den såkaldte found footage-stil er også en parallel. Filmen er dokumentarisk på den måde, at Kevin og Nord skiftes til at filme hinanden. Filmen vinder derved autenticitet og visuel troværdighed.

Selve handlingstråden er ikke så kompliceret som i Madness of Many, der er stærkt voldsfilosofisk og nærmest voldsteologisk. Volden og torturen taler mere sit eget sprog i Monstrosity. Men der er hengemte pointer i dialogen og i den rolle, som især Nord spiller. Hun er en slags lærling til Kevin, en manipuleret køn kvinde, der nu for første gang selv skal prøve at slå ihjel. Filmen er en refleksion over resultatet af dette. En jagt på voldens kerne.

En del danske indiefilm halter på skuespilssiden. Her udmærker Kasper Juhls film sig ved, at spillet faktisk er overraskende godt og veltimet. Han spiller selv hovedrollen som Kevin, mens Rose Milling – der på denne også er medforfatter – spiller Nord. Frustrationer, sammenstød og skænderier (midt i blodbadet) virker og virker troværdigt. Det er godt hjulpet på vej af Juhls egen klipning og stilen, men filmen står (og falder ikke!) på skuespillets overbevisning.

Filmen har undervejs nogle elementære fodfejl, som måske er svære at undgå i low budget-produktioner som denne. Lydsiden savner lidt præcisering – det er stedvist svært at høre, hvad der bliver sagt, men det hænger omvendt egentlig udmærket sammen med idéen om found footage. Filmens special effects er også – især når de er grovest – kun lidt overbevisende. Da Kevin smadrer et hoved på en kvinde, er hovedet overraskende ’tomt’.

Monstrosity viser, at Juhl over de seneste par år har flyttet sig og er blevet bedre. Stil og timing er blevet en mere sikker substans under filmenes interessante, grufulde og voldsfilosofiske pointer. Det er ikke bare vold for voldens egen skyld. Juhl har en interesse i dens inderste, afvisende væsen. Samlet set er filmen et overbevisende bud på et udtryk, som dansk film yderst sjældent byder på. Kasper Juhl er en stilsikker lone ranger i dansk new extremity.