Den engelske komiker Steve Coogan er måske ikke så kendt i Danmark, med mindre man konsekvent har dyrket humor fra de britiske øer. Det kan godt være, at folk har set ham i biroller i flere forskellige Hollywoodfilm, eller i skæve komedier, som eksempelvis den postmoderne udgave af Tristam Shandy.

De seere, der til gengæld har fulgt med i engelsk stand-up og forskellige komedieserier fra de kanter, vil med garanti kende Coogan og hans mange forskellige figurer. En af hans mest berømte og berygtede kreationer er den utilpassede, kejtede Alan Partridge, der er en folkehelt i Norwich og som kendetegnes ved sin fuldstændige mangel på situationsfornemmelse og pli.

Alan Partridge har optrådt i flere forskellige sammenhænge, blandt andet i Coogans liveshows, i flere sketch-shows og endelig i hans tv-serier Knowing Me, Knowing You, I am Alan Partridge og senest Mid Morning Matters, der har været vist på BBC Entertainment, for de blandt os, der er så heldige at kunne hive denne kanal ind i stuen. Alans fiktive karriere startede i tv, men af forskellige årsager (primært takket være situationer skabt af ham selv) befinder han sig nu på en lokal radiostation. Selv om man dog intet kender til Alan Partridges gøren og laden, kan man sagtens starte ens bekendtskab med ham, ved at se første reelle spillefilm: Alan Partridge: Alan Papa, som netop er udgivet på DVD og Bluray.

Alpha Papa er på mange måder en helt klassisk komedie, der bæres frem af en central figur som qua sin utilpassede, pinlige og ofte helt hjernedøde opførsel man kan grine af. Alan Partridge er i virkeligheden en ganske hjælpeløs person, der udelukkende kommer gennem tilværelsen fordi folk omkring ham har svært ved at begribe at nogen kan opføre sig som ham. I starten af filmen møder vi Partridge både i privaten men primært på dennes arbejde som radiovært, hvor han på mest kiksede måde forsøger at holde fast i lytterne i hans morgenprogram.

Hans kollega Pat Farrell (spilet af den rutinerede Colin Meaney) har et folk-program og de to er tilsyneladende bedste kollegaer. Det er da lige indtil en dag hvor det går op for Alan at radiostationen skifter ejere og vil satse på et nyt, yngre og smartere segment. I frygt for at hans eget program bliver taget af æteren, braser han bogstaveligt talt ind til et bestyrelsesmøde og stikker en virtuel dolk i ryggen på sin kollega. Pat fyres, men uden kendskab til vennens svigt. Der går dog ikke længe før Pat, under en fest på stationen, vender tilbage med et haglgevær og tager alle de ansatte som gidsler.

Alan, der vandrer rundt og er uvidende om dette drama, bliver hyret af det lokale politi til at mægle i situationen, eftersom det er ham der er tættest på Pat. Derfor sendes han ind for at redde trådene ud, og kender man bare lidt til Mr. Partridge, ved man, at han burde være den sidste person i verden som man skulle vælge som mægler eller problemløser.

Alan Partridge: Alan Papa er sikkert ikke en komedie der vil falde i alles smag. Især vil de seere, der ikke kan udstå den slags komedier hvor drivkraften ofte består i utilpassede individers kejtede forsøg på at redde pinlige situationer (læs: The Office, Klovn, osv), føle at dette ikke er en komedie der tiltaler dem. Til gengæld vil alle de der netop holder af denne type komik (med det aber dabei , at Coogans figur ikke er helt lige så bizar og grænseoverskridende som figurerne i de nævnte eksempler) være ganske godt underholdt.

Alan Partridge: Alan Papa er ikke en af den slags komedier som er en født klassiker, en af den slags film man vantro hiver frem efter ens kammerat siger ”jamen, den kender jeg da ikke” og straks insisterer på at vedkommende ser den. Derimod vil den med garanti tiltale til alle, der i forvejen holder af Steve Coogan og forkvaklede engelske excentrikere. For der er bestemt masser af ting af grine af, både i form af fysisk komik, men især af den verbale og situationelle slags.