Der findes børnebøger og -film, som faktisk tør formidle noget af det svære til små børn. Det er ikke kun forældrene, der fx forstår den skarpt skårne racismekritik, som findes i Cirkeline – Flugten fra Amerika (1971). Den siver også ind hos børnene, uden at filmen taler skråt nedad til barnet. I stedet formidles i god børnefiktion en medmenneskelig etik i børnehøjde, der ikke blot ser forbi problemerne, men også ser dem i øjnene.

I Sverige har de en lille kat, der har formået dette siden 1939. Født med små kritiske hints til den nationalsocialisme, der stod i fuld flor (også i neutrale Sverige), kunne Pelle Haleløs – der jo er forskellig fra andre katte (han har jo ingen svans) – sætte fokus på forskellighed og anderledeshed. Interessant nok gør den det også med et lidt anderledes blik på USA end hos Cirkeline. En af klassikerne på film Pelle Haleløs i Amerikat (1985) er nu genudgivet på dvd. Omsider.

Handlingen er relativt simpel (min næsten treårige datter kan følge det grundlæggende plot udmærket). Pelle er blevet uddannet. Han er blevet dr. kat. Alligevel er han stadig forfulgt af sin ærkefjende Mons, der terroriserer hans hverdag. Det varer kun, indtil han får besøg af sin onkel fra Amerikat med det svenske joke-navn Pelle Swansson. Pelle fascineres nu af mulighedernes land og drømmer sig – temmelig livagtigt – derover. Til hans fortrydelse ikke uden en amerikaniseret Mons.

Tegnefilmen tager udgangspunkt i forestillinger (drømme) om USA som landet, hvor den enkelte kan skabe sig nye og egne muligheder. På den måde fortæller den gennem Pelles drømme om de mytologier, der stadig omkredser den konglomerate samling stater. Alting er større, bedre og værre i Amerikat. Hundene er større (gangstere), de røde katte er vildere (indianere), og Pelle er mindre om end stedvist vældigt udspekuleret. Det er et eventyr med særlige spidninger af myten USA.

Samtidig – og i nogen grad i modsætning til den lidt mere 70’er-tunge Cirkeline – er filmen også stærkt fascineret af USA og især landets populærkulturelle ramme. Samtidig med, at den fortæller den lille historie om Pelle, der drømmer, indføres vi også i spændingsfilmen, gangsterfilmen og westerngenren. De store amerikanske mytegenrer etableres som små sceneskift, hver gang Pelle slipper væk fra den store ondskab. Det er fint og underholdende – også for mediebevidste forældre.

Gösta Knutssons mange bøger om Pelle Haleløs er stadig folkekær læsning for de mindste – og de lidt større. Filmene baseret på figuren Pelle er – i modsætning til de klippefrekvente og reklameæstetiske moderne tegnefilm – film fra en tid, hvor man turde fortælle ordentlige historier om komplekse problemstillinger i børnehøjde. Med film som denne kan vi begræde, at det kun var før i tiden, hvor det kompetente barn kunne mødes af samfundskritik og kærlig underholdning i samme streg.