Det er som om filmafdelingen af Marvel (læs: c/o Disney) ikke kan fejle for tiden. Der sendes nemlig den ene fabelagtige superheltefilm ud efter den anden. Det er film, der (jævnt omtalt i flere anmeldelser i kapellets dunkle kroge) er veloplagt fortalte, manuskripterne gennemarbejdede, skuespillerne blandt de bedste der kan opstøves i Hollywood, effekterne fantastiske, og ikke mindst respekterer filmene de individuelle superheltes kendetegn, svagheder og baggrundshistorier.

Alt dette gælder også for den anden film om Captain America (hvis man ikke tæller Josh Wheedons Avengers film fra 2012 med som en to’er), der har fået undertitlen The Winter Soldier.

Det ville være en decideret dødssynd at afsløre alt for meget af filmens handling i dette forum, for det ville sikkert medføre at mange af kapellets faste læsere og superheltefans ville indlede en virtuel fatwa på undertegnede, men som overskriften måske antyder så er filmen en af de, der tør at skubbe til de ellers så fasttømrede magtstrukturer, som udgør rygraden i Marvels univers.

Omvæltningen er måske knap så revolutionerende som J. J. Abrahams, der udslettede Vulcan i sin første Star Trek-film, men mindre kan også gøre det, og der vil med garanti være en masse Marvelfans, der vil føle sig meget overrasket, når rulleteksterne kører hen over skærmen. (Apropos dette - husk at blive siddende i biografen, for der er – vanen tro - altid et par ekstra scener smidt ind både under- og efter rulleteksterne er slut. Den sidste er dog meget kort. Bioanmeldere på kapellet anbefaler, at man benytter ventetiden på at hente app’en ”After Credits” til ens iPhone – en telefon lavet af firmaet Apple, der er en af de mange spændende firmaer, der reklameres for i løbet af filmen – se hvor mange mærker du kan spotte undervejs ?).

Nuvel lidt af handlingen kan vi godt løfte sløret for her. Filmen foregår i nutiden. Efter New York blev decimeret i Avengers, er Kaptejnen, med det borgerlige navn Steve Rogers, blevet hyret af S.H.I.E.L.D.s Nick Fury til at deltage i en masse halsbrækkende missioner. Det er også der, vi møder ham i starten af denne film, hvor han, sammen med en eliteenhed, skal infiltrere en af S.H.I.E.L.D.s hemmelige flådefartøjer, som er blevet overtaget af terrorister. Med på holdet er også Natasha Roamnoff aka. Black Widdow aka. Scarlett Johansson i stramt tøj, men det skal vise sig, at hun har fået andre ordrer end Kaptajnen, noget som i den grad går ham på. Steve brokker sig derfor til Nik Fury, der påstår, at det er yderst vigtigt, at organisationer som deres sørger for at holde visse informationer hemmelige, således at deres fjender ikke kan danne sig det fulde billede, hvis nu den enkelte agent skulle blive taget til fange.

Fury vælger dog at løfte lidt af sløret for S.H.I.E.L.D.s næste initiativ overfor Rogers, der dog har svært ved at se det positive ved dette. Inden længe bliver organisationen dog angrebet - hårdt, idet Fury pludselig bliver udsat for et attentat, og Rogers er nu en jaget mand. Bag attentatet står den mystiske snigmorder, der udelukkende kendes under kaldenavnet Winter Soldier. En mystisk figur, som angiveligt har været med til at skubbe til magtstrukturerne i vor verden på helt kritiske tidspunkter i historien. Pludselig er selveste S.H.I.E.L.D. under angreb, og Rogers ved pludselig ikke, hvem det er han kan stole på.

Til trods for sin næsten to-en-halv times spilletid er der ikke mange minutter hvor Captain America – The Winter Soldier føles træg, langsommelig eller – Gud forbyde det – bliver regulært kedelig. Det kan godt være, at der er scener som vil forekomme sådan, hvis man ser den tre gange i rap, men efter første gennemsyn har den præcis den længde, den bør have. Der gives både tid til at lade figurerne føre underholdende samtaler, lade plotte blive kompliceret, som naturligvis konstant afløses af spektakulære action sekvenser af meget høj karat.

Filmen er fyldt med interessante hoved- og bifigurer, der til trods for at dette er baseret på en tegneserie, er afrundede og flere af dem ganske nuanceret skildret. Selvfølgeligt er det – som formlen foreskriver – de gode mod de onde, men det er ikke hele tiden til at forudse, hvem der i virkeligheden er hvad.

Dertil kommer, at skuespillerne synes at tage deres roller seriøst, selv Robert Redford, der spiller en højtstående embedsmand, gør sit til a det bliver troværdigt indenfor de afstukne rammer. Der introduceres også nye potentielle helte og skurke undervejs, figurer som man med garanti vil se mere til i trit med, at Marvels filmiske univers udvides med flere, nye film. Både en tredje film om Kaptajnen og en ny Avengers-film er, i tråd med dette, allerede under forberedelse, til stor glæde for både fans og undertegnede, der slet ikke kan få nok af disse farvestrålende, actionfyldte, excessive film.

Har man mulighed for at opleve filmen i 3D, bør man gøre det, for disse tegneserieversioneringer udnytter vitterligt den ekstra dimension fedt. Det betyder ikke, at man ikke sagtens kan underholdes af filmen, hvis man ikke kan få den ekstra dimension med, men den er med til at forstærke fornemmelsen af spektakel.

Der er derfor megen ”wow”-faktor i Captain America – The Winter Soldier, lige som man kan forvente, men det er forfriskende, at filmmagerne ikke hænger fast i 2. Verdenskrig og endda tør at ryste Marveluniverset i sin grundvold. Det skal i al fald blive interessant at se, hvad fremtidige film vil byde på. Denne anmelder står i al fald i allerførste række, så snart den næste film er klar. Er man derfor bidt af en gal superhelt, så skal man skynde sig i biografen. Der er over to timers superunderholdning klar!