Lige siden H.G. Welles satte sit sidste punktum i sit manuskript til The Time Machine i 1895, har en af undertegnedes favoritelementer i alle fiktioner på tværs af genrer været netop tidsmaskinen. For tidsrejser skaber altid paradokser og problemer for dem der benytter dem. Selv om disse problemer kan være af ganske alvorlig karakter, så er dette ikke tilfældet i Dreamworks’ nyeste animationsfilm Hr. Peabody & Sherman.

Filmens hovedfigurer, hvis navne optræder i titlen, optrådte i deres oprindelige form i 1960erne oprindelig i to amerikanske animationsserier, nemlig the Rocky and his Friends & The Bulwinkle Show. I Peabody’s Improbable Histories, hvor den superkloge, nobelprisvindende hund Mr. Peabody sammen med sin adoptivsøn Sherman rejser rundt i tiden, for at møde historiens vigtigste personligheder.

Dette er også udgangspunktet for spillefilmen, for i starten af denne introducerer Mr. Peabody sig selv ved direkte henvendelse til kameraet. Han fortæller om sit lange succesfulde liv, om hans mange opfindelser (der, foruden at skabe fred i verden, bl.a. tæller seje skateboardtricks og zumba) og om han adoption af Sherman, som Peabody helt finder efterladt i en papkasse. Som dommeren i filmen siger til hunden: ”hvis en dreng kan adoptere en hund, kan jeg ikke se noget i vejen for at en hund også kan adoptere en dreng”.

For at sørge for at Sherman har de allerbedste forudsætninger for at klare sig i skolen, rejser de to så tilbage i tiden for at mødes med historiens vigtigste mennesker og for ved selvsyn at se kvantespring i vores kultur. I en af filmens montagesekvenser ser vi således de to træffe Bethoven, Benjamin Franklin, Gandhi og mange flere. Der opstår dog problemer da Sherman starter i første klasse, for han bliver provokeret af den nævenyttige pige Penny og det ender med, at han bider hende i armen. Mr. Peabody bliver indkaldt til samtale på skolen, der har ringet til myndighederne som truer med at tvangsfjerne Sherman.

Mr. Peabody forsøger dog at gyde olie på vandene ved at invitere Penny og hendes forældre hjem til middag, men det skal vise sig at være en dårlig idé, for selv om Sherman har fået streng besked på ikke at benytte tidsmaskinen, ender det alligevel med at Penny ender i det gamle Ægypten. Derfor må hunden og drengen selv drage tilbage for at hente hende og så går eventyret for alvor løs.

Mr. Peabody og Sherman er instrueret af Rob Minkoff, der var instruktør på Løvernes Konge og de to film om Stuart Little og han kan sit kram. Filmen er sjov, velfortalt og meget oplagt. Det er en film, der er lige så respektløs i sin omgang med tidsparadokser, som Bill & Ted’s Excellent Adventure i sin tid skildrede – for selv om seeren får mulighed for at opleve både Paris under den franske revolution, den Trojanske hest, det gamle Ægypten, renæssancens Firenze og i disse perioder møde en håndfuld kernepersoner, så er filmen altså ikke en forklædt historietime, men snarere en film, der benytter disse begivenheder og figurer som baggrund for at lave en masse skæg og ballade.

Naturligvis vil et bonus ved filmen naturligvis være, at familiens yngste begynder at interessere sig for historie, men forældre skal blot ikke forvente at det er en film, der forsøger at lære tilskueren ret meget. Det er også en film der, til trods for sin 7-års aldersgrænse, muligvis vil tiltale de børn der er lidt ældre, for det kræver, som altid når man har med tidsrejser at gøre, en vis opmærksomhed fra de yngste til at finde ud af hvordan tidsparadokser opstår, samt hvad ”tids/rums kontinuummet” er for en størrelse. Held og lykke til de forældre, der efter popcornene er spist, får dette spørgsmål fra poderne.

Uanset dette så har filmen også den samme morale som et utal af andre animerede film – en morale der atter engang handler om tilgivelse, eventyrlyst, nysgerrighed og ikke mindst familieværdier, selv om det i sagens natur er en lidt mærkværdig familiekonstruktion vi her har fat i. Det er lidt for forudsigeligt, men sikkert også ganske forventeligt.

Til gengæld er filmen virkeligt flot animeret og har man mulighed for det bør man opleve den i 3D, da den virkelig udnytter dette format godt. Det virker som om det primært er animationsfilmene, der er i stand til at gøre dette for tiden. Så har man lyst til en gang uforpligtende, farvestrålende og flot animeret eventyrfilm, så er det en af de bedste bud der er lige for tiden (foruden Lego filmen naturligvis!).