Der er få tyske tv-serier, der er blevet stående som klassikere. Alexander Platz ( Rainer Werner Fassbinder) og Heimat (Edgar Reitz) er to af dem.

”Heimat-serien” fængslede i 80erne med en dokumentarisk skildring af et bondesamfunds udvikling. Livet i den lille tyske landsby Schabach, mellem Mosel og Rhinen, følges fra 1919 og frem til årtusindeskiftet. 31 afsnit (54 timer!), med mellemkrigstiden, 2.verdenskrigs udbrud og nederlag til Wirtschaftswunderet og murens fald, perioden oplevet og set med tre generationer øjne. En krønike, i sort/hvide billeder, om mennesker i et minisamfund, hvor instruktøren Edgar Reitz lod os opleve menneskelige nederlag og sejre med det 20. århundredes tyske historie som medspiller og baggrunds kulisse.

Dengang et visuelt og psykologisk chok på de små tv-skærme. Heimat (1) – var en protest mod efterkrigens populære tyske Hjemstavnsfilm, hvor landsbyens karle og piger sorgløst muntrede sig i stalde og i høet. En forløjet og sentimetal genre, der forherligede landlivets glæder overfor industriens fremmedgørelse, helt i stil med vores egne Morten Kock-film.

Heimat filmene blev en stor international succes.
Spændingen var derfor stor da filmens instruktør for 5 år siden (den gang tæt på de 80 år) bekendtgjorde, at han planlagde en utraditionel opfølgning. Nok er vi stadig i Dorf Schabbach med de samme familiers ophav, men Edgar Reitz valgte at skrue tiden tilbage til 1840-44. Opbruds årene, hvor fattigdom og nøjsomhed også i Tyskland fremtvang en udvandrings bølge, båret af håb om en bedre og gylden fremtid i den ny verden, Amerika.

Jakob Simon (Jan Dieter Schneider), landsbysmedens yngste søn, er en romantisk dagdrømmer, med en længsel efter et liv fjernt fra den forarmede landsby. ”Jeg drømmer med åbne øjne… det er lykken”, skriver han i sin dagbog. Jakob, den begavede knægt, fordyber sig i bøgernes verden med Brasilien som lykke-landet, hvor solen altid skinner.

Virkeligheden i Dorfen er rå og barsk: prygl, barnedødelighed, difteritis, hungersnød, hårdt fysisk arbejde… Og der var mange på egnen, der ikke kun drømte, men som udvandrere drog vest på for at søge den lykke – der ofte viste sig at være en illusion.

Længslen mod de nye tider
Med ”en given sig tid”, går instruktøren af Die andere Heimat tæt på familien Simons liv, i sit ydre enkelt og nøjsommeligt, men også rummende kærlighed, død, skuffelser - og som filmens undertitel indicerer: længsel.

En længsel mod nye tider. Man aner en lyst og vilje til forandring – et første synligt tegn er dampmaskinens indtog i landsbyen - underbygget af den unge Jakob Simons iver efter indsigt og viden om ”alt det nye”. Et nærbillede af Schabbachs dagligdag, der er langt mere end blot en socialrealisk dokumentation. Sort/ hvide billeder, hvor landskabs- og nærbillerede veksler i en rolig og harmonisk rytme. En panorering mod horisonten med silhuetter af karavaner, der langsomt passerer forbi, har mindelser om den klassiske Western. Nærbillede af støv der hvirvler op. En mønt, der pludselig tager farve. (Filmens ganske få korte farveglimt får os til kort at undres). Løsgående heste søger gennem landsbyens mudrede gader. Billeder i en mesterlig rytmisk montage.

Gernot Roll har med sit kamera-arbejde og lyssætning skabt en forenklet, sjælden S/H æstetik (med nærliggende paralleller til flere af Cart Th. Dreyers og Ingmar Bergmanns film), der gør hver af filmens 225 minutter til en intens nydelse.

Et epos, som bevæger og giver os indsigt i datidens hårde livevilkår, men også bringer en forståelse og en medleven, der forvandler fortidens mikrokosmos til noget alment nutidigt.

Et filmisk mesterværk
Die andere Heimats filmsprog er skabt til det store filmlærred. Her har hverken Smartphone eller tablets miniskærme nogen chance. 4 timer, til ro og eftertanke, med ikke eet billede for meget. Optaget on location i samme landsby, på de samme steder, som de tre forrige Heimater. Igen uden studie-kulisser, og med mange af beboerne som statister.

Lyder det kedelig?

Længes du efter kunstnerisk ægthed og sandfærdighed, så læn dig trygt tilbage. Sug billedskønheden til dig. Oplev en unik tidsrejse, fyldt med sorg og smil – kort sagt: Die andere Heimat er et sjældent mesterværk – der sammen med sine tre forgængere, vil indtage en vigtig plads i filmhistorien.