Det er faktisk en ganske opfindsom idé, der ligger til grund for den noget voldsomme, men også ganske morsomme, sorte komedie med den sigende titel Chop. For det handler i al sin enkelthed om en stakkels narkoman Lance, der efter mange års misbrug gerne vil lægge sit gamle liv bag sig. Der er bare et problem der går i vejen for denne plan. En dag bryder hans bil sammen og den ellers så venlige fyr, der tager ham op, viser dig at være knap så venlig alligevel. Den fremmede spørger lidt legende Lance, ”rent hypotetisk – hvis du skulle træffe valgte, hvem vil du så helst skal have dør din kone eller bror”? Lance synes det er et groteskt spørgsmål, men svarer alligevel.

Pludselig fyrer chaufføren en strømpistol af på Lance og da han kommer til sig selv igen, er det hypotetiske spørgsmål pludselig blevet meget reelt. Lance ser konsekvenserne af sit valg og vil tårevæddet naturligvis gerne vide, hvorfor han skal straffes på den måde, men manden insisterer på at Lance selv skal komme i tanke om hvad årsagen er. Den fremmede insisterer på at Lance skylder ham en undskyldning for det han har gjort – men kommer ikke med yderlige ledetråde. Inden Lance kan tænke sig om, hives der en kanyle frem og Lance vågner omtåget op i sit hjem.

Den fremmede dukker, et par dage, uventet op igen og denne gang er det Lance selv det går ud over, for da Lance for anden gang skriger, at han ikke kan huske hvorfor han skal give manden en undskyldning, bliver en af hans fingre klippet af. Lance bliver mere og mere desperat, for han har absolut ingen erindring om hvem hans torturbøddel er. Selv forbander han sit omtågede narkomanliv og da Lance desperat og mod bedre vidende forsøger at kontakte det lokale politi, skal det vise sig, at den mystiske fremmede allerede er et skridt foran.

Det kan godt lyde som en rendyrket horrorfilm, men filmens tone er alt andet end gyselig. Den har en skøn selvironisk distance, der ligger meget i forlængelse af det man eksempelvis kender fra TROMAs film – hvilket nok heller ikke er tilfældigt idet filmens instruktør har spillet med og skrevet manus til flere TROMA film. Dertil kommer at Will Keenan, der spiller Lance også har medvirket i et utal af TROMA produktioner. Så de seere der kender den bizarre, skæve og kulsorte humor, der kendetegner dette selskab, vil utvivlsomt føle at de er i godt selskab når Chop kommer i afspilleren.

Det er et fint fremdriftselement, at vi lige som Lance tvinges til at gætte på hvem dog den fremmede er og samtidig hvad denne skingrende psykopat finder på næste gang han pludseligt dukker op – og undertegnede kan godt love for at det ikke er småting vores protagonist skal igennem før vi når frem mod rulleteksterne.

Som måske kan fornemmes lånere Chop flere af sine fortælleelementer fra andre film, som eksempelvis Saw hvor psykopaten også har en legende tilgang til sine sadistiske påfund. Det bliver dog i modsætning til film som den humorelementerne der klart kommer til at dominere i Chops tilfælde. Eksempelvis er stort set alle figurerne, Lance inklusive, meget karikeret og næsten parodisk fremstillet, så selv om man da godt kan fatte sympati for ham, er det svært at tage det hele seriøst.

Chop er i dette lys bestemt ikke nogen storfilm, der er hæderlige effekter, men mange af de mest voldsomme scener foregår off-screen, hvilket faktisk virker ganske fint. Fr de der vil se masser af splat, er der dog også en del at fornøje sig med. Hvad filmen måske mangler af originalitet, kompenserer den til gengæld for i forhold til de morsomme, groteske og ubehagelige indslag den præsenterer. Det er en b-film der fungerer fedt, fordi den aldrig bliver kedelig og konstant formår at holde seeren interesseret. Måske glemmer man den hurtigt igen i lyset af vigtigere, mere interessante film, men det betyder ikke at den kedelig. Den leverer nemlig både lige dele ækle scener og grin i de veltilrettelagte 80 minutter som den varer.