Den franske animationsserie Loulou fra Montmartre er baseret på bog-serien af samme navn, forfattet af Françoise Boublil og Jean Helpert. Loulou fra Montmartre adskiller sig meget fra de tegnefilmserier, vi er vant til herhjemme. Det gør den til et tiltrængt, frisk pust mellem alle de lidt for pæne og søde Disney produktioner og Barbiefilm, som også er tiltænkt de små piger, Loulou fra Montmarte henvender sig til.

Vi møder vores hovedperson Loulou, der som spæd blev forladt af sin mor hos præsten Menard, fordi Manden med Sølvstokken, en ond skurk, er på jagt efter dem for at slå dem ihjel. Menard sætter Loulou i pleje hos den kærlige Léontine, en af hans venner. Da Loulou er blevet ældre, sætter Menard hende på kostskole for at give hende den bedst mulige uddannelse, men også for at gemme hende fra Manden med Sølvstokken, der stadig leder efter hende. Loulou har det ikke let på kostskolen. Den ledes af en meget pengegrisk og ondskabsfuld forstanderinde Frk Trochu. Loulou bliver drillet af de andre piger, fordi hun kommer fra fattige kår, og der er bestemt ingen hjælp at hente fra forstanderinden.

Da præsten Menard dør, bliver Frk Trochu udnævnt til Loulous værge. Det udnytter hun på groveste vis ved at sende Loulou i lære på en cafe, ejet af den skrappe familie Ribounet. Her arbejder Loulou hårdt som køkkenpige, mens Frk. Trochu selv beholder alle de penge, Loulou tjener ved at arbejde.

Tilværelsen ser sandelig trist og sort ud for Loulou. Men hun har to ting, som giver hende håb. Den ene er hendes gode ven Gaby, der er journalist. Den anden er hendes drøm om at blive danserinde. Loulou må gennem så mange grusomme ting i løbet af de 26 afsnit, serien strækker sig over. Måske lige lidt lovligt meget. Hun står over for den evige frygt for Manden med Sølvstokken, sin søgen efter informationer om sine forældre, og kampen mod den magtsyge Baron De Boisrobert, der vil brænde hele Montmartre ned og overtage Paris, samt det daglige slid hos familien Ribounet.

Al denne elendighed udspilles med Paris omkring år 1900 som baggrund og med de melankolske tegninger fra det franske firma Pictor Media, der har speciale i denne lidt gammelt udseende tegnestil. Loulou tager os med til steder såsom den fantastiske Opera Palais Garnier, det dengang nybyggede Eiffel tårn, de fornemme gader i kvarteret Faubourg St. Germain, og til de udslidte gader ved foden af Montmartre. Vi bliver præsenteret for et mystisk Paris med sigøjnere og et besøg i katakomberne under gaderne i Paris, samtidig med at vi bliver fortryllet af livet blandt kunstnerne på Montmartre med mødet af Degas og Brøderne Lumière.

Loulou serien er et rigtig melodrama for de yngre piger. Her får de deres første prøver på alle de utallige melodramer, de nok skal se flere af, når de bliver ældre. Hvert afsnit afsluttes med et lille indblik i ,hvad der sker i det næste, hvilket gør det er svært ikke at trykke på play og se et afsnit til.

Blandt de mange dystre øjeblikke giver Loulou fra Montmartre os nogle få glimt af håb og lykke i en farverig og optimistisk tidsalder, hvor alt syntes muligt. Men det er ikke noget, vi skal lulles for meget væk i. Så lige så hurtigt som vi fik glimtet af noget godt, bliver det taget fra os igen, og vi er tilbage sammen med Loulou på de kolde, våde brosten. Serien om Loulou fra Montmartre er et godt supplement til de øvrige tegnefilmserier på markedet for tween-piger.