Pitchet til Jon Iversens film Det lille hotel (1958) må have været set nogle gange før, da manuskriptet skulle blive til. I en vis grad er den beslægtet med den klassiske Romeo og Julie-fortælling, hvor forældrene ser skævt til den udkårne, som afkommet vælger. Marianne og Per, der tilfældigt møder hinanden, forelsker sig, men forældrene har andre tanker. Det samme gælder Birte og Henrik. Det pudsige tvist på dramaet er her, at forældrene – af forskellige årsager – ønsker, at Henrik og Marianne skal finde hinanden. Forviklingerne er mange, tilfældighederne ditto, i en komedie af den klassiske danske art. Det lille hotel er netop udkommet på i en digital restaureret version på dvd.

Filmen er et såkaldt lystspil, der trækker på komediens overdrev. Men i modsætning til mange andre i samme genre, er overdrivelsen i dette tilfælde holdt på et lidt befriende minimum. Godt nok er der scener, der bliver smånaive i sin manglende troværdighed, men langt hen ad vejen bruger filmen optrinet til at stille spørgsmål ved samtidens moralske spørgsmål omkring parforhold. Hvem sagde, at vi i Danmark aldrig har haft arrangerede ægteskaber? Det er en film, der ti år før ungdomsoprøret antyder de forandringer, som ’ungdommen-nu-til-dags’ bragte med sig. På den måde har det komiske et formål, der stiller skarpt på spørgsmålet om personlig frihed til at vælge den, man elsker.

Det er naturligvis ikke specielt dybsindigt konstrueret. Forældrene – spillet af flere folkekære skuespillere – bliver aldrig truende, og endemålet med filmen er da ganske givet på forhånd. Komedien kan ikke slutte uden fryd og gammen. En ”lykkelig udgang” er da også lovet i dvd-udgivelsens korte bagsideskitse. Frygt ej, de skal nok undgå den slutning og afrunding, som Shakespeare i sin tid valgte. Dramaet når da heller ikke de store højder, og komikken bunder hovedsageligt i det forviklingsspil, som udspringer af den første scene, hvor de fires veje tilfældigt krydses.

Stilmæssigt er filmen relativt uinteressant. Der er nogle enkelte sekvenser, der skiller sig ud. De gentagne indslag om forskellige parforhold, der danner grundstammen på det lille hotel, er pudsige, men lidt forcerede i deres måde at stille skarpt på parforholdets stadier og udviklingsperspektiver. Filmens leg med tilfældighedsprincipper kunne godt pege lidt i retningen af samtidens eksistentialistiske fascinationer, men det bliver ikke til noget dybsindigt, filosofisk værk. Men trods alt hviler fortællingen på nogle idéer om forholdet mellem skæbne og tilfældighed, hvor sidstnævnte langsomt skal sejre over førstnævnte.

Instruktøren Jon Iversen var, da han instruerede filmen efter Mogens Lincks eneste manuskript, en garvet hund i dansk film og teater. Han etablerede sig som skuespiller under stumfilmstiden, men med tiden blev instruktørhvervet det vigtigste. Hans hovedværk må nok siges at være Morten Korch-filmatiseringen De røde heste (1950). Det lille hotel er en del af hans efterår i dansk film, men den viser grundlæggende en mand med et meget stilsikkert håndværk, der dog ikke rækker ud over det sædvanlige i samtiden fra produktionsselskabet Palladium. Til de, der elsker et klassisk dansk lystspil med en sød sang, sød lille velmenende fortælling og en fin gruppe veletablerede skuespillere, vil det dog være en godte.