Det er nærmest oplagt, for de, der har til sinde at skabe en gyserfilm, at trække på tilskuerens potentielle fobier. Det er derfor mange sådanne film foregår i mørke, ofte i en række indelukkede rum, hvor angstprovokerende dyr kribler rundt langt under jorden. Præcis sådanne omgivelser er også rammerne omkring den tyskproducerede gyserfilm Urban Explorer (der også er udsendt under titlen The Depraved).

I modsætning til mange andre horrorfilm, hvor en gruppe smilende unge, begiver sig ned under jorden i et tunnelsystem, af forskellige årsager, har filmfolkene fået den ganske originale idé rent faktisk at filme i et eksisterende tunnelsystem, i stedet for at bygge krybekældre og skakter på i et studie. For i Berlin, hvor filmen foregår, er der, takket være byens historie, en masse korridorer og tunneler, som bare venter på et kamerahold og som flere turister ved udbydes der i virkelighedens verden også sightseeingture derned.

Nuvel, der er naturligvis blevet ”pyntet” på den tyske undergrund, så den kommer til at fremstå mere skræmmende end den er, men ideen er i al fald som udgangspunkt god. Spørgsmålet er så blot, om filmen der foregår i dybet også er det?

Vanen tro følger bliver seeren i starten af Urban Explorer præsenteret for en gruppe unge, pæne mennesker – i dette tilfælde backpackerturister fra forskellige dele af verden, der i fællesskab har lavet en aftale med en person, der arrangerer sine egne, ulovlige ture ned i Berlins undergrund. Han lover dem, at de skal få en enestående oplevelse og det gør de også. Hovedmålet med deres klatretur i dybet er en bunker hvor chauffører i Det 3. Rige hang ud. Der bliver lovet store propagandistiske vægmalerier, så de unge, pæne, eventyrlystne mennesker tænder lommelygterne, trækker i gummistøvlerne og begiver sig nysgerrigt efter deres guide.

Undervejs i undergrunden, der i sig selv er farlig, fortæller deres guide forskellige vandrehistorier om de folk, der efter sigende, skulle opholde sig i hernede. Det handler ikke kun om vagabonder og hjemløse, men også om folk der, ifølge overleveringerne, stadig er formodes at være i live efter Anden Verdenskrig. På færden møder de da også nogle ganske suspekte personager, men helt galt går det først, da guiden mister fodfæstet og styrter ned i en lodret skakt og brækker sit ben, endda meget, meget grimt!

Turistene møder nu en mand i dybet, der indledningsvis virker meget venlig, men som skal vise sig at være alt andet og det er nu at filmen skifter spor fra at være en stemningsmættet horrorfilm, til en langt mere generisk teen slasher film, som man har set det i så ufatteligt mange gange før. Det kan måske være svært at gøre sig fri fra denne formel, men ikke desto mindre er det altså ganske synd at dette skifte sker, for det gør at hvad der starter som en ganske original idé, der synes at lægge mange forskellige spor ud til seeren, forfølger et, som i denne anmelders øjne, er det mindst interessante.

Nuvel, det var måske ikke indenfor filmens budget at lave underjordiske SS-forskningsstationer og fylde undergrunden med skyggevæsener, der alle var efterkommere af førende nazier, eller for den sags skyld at lade en hær af hjemløse zombie-lignende væsener jagte vore unge mennesker gennem Berliner Unterwelten, men det er altså stadig lidt trist, at fjenden i dybet udelukkende består af en enkelt, midaldrende mand, der i bedste Goodbye Lenin-stil ikke helt vil indse at muren er væk og ydermere savner sit arbejde i Stasi. Det er som om at der er en pointe gemt omkring det delte Tyskland, som bør opfattes mellem skrigene og jagtsekvenserne, men det er altså meget svært at se præcis hvad denne pointe er, især når filmen synes at fokusere mere på vor sadists jagt, end på at få lidt mere kød på fortællingen.

Det skal dog siges at Urban Explorer synes at være et lille nøk bedre end de mange andre teen-slasherfilm på markedet. Ikke at den overrasker eller bringer noget nyt til en efterhånden meget fasttømret genre, men den formår at benytte sin underjordiske kulisse fedt og så er den både glimrende lyssat og fotograferet. Den tekniske side er altså præget af tysk grundighed, det er blot synd at fortællingen om manden i dybet kommer til at stå så underlig uforløst tilbage.