Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

The Croods (98 min.) Biografversion / 20th Century Fox
Anmeldt 10/4 2013, 10:06 af Torben Rølmer Bille

Hulelignelsen i slapstickform


Hulelignelsen i slapstickform

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Den nye animationsfilm, fra folkene der lavede den helt fantastiske Sådan træner du din drage - har fået titlen The Croods og for den engelskyndige er allerede en forventning om hvad filmen skal handle om. For familien, der hedder Crood, er både i forhold til familienavnets lyd og i bogstavelig forstand ”crude” – altså grove, uciviliserede og ikke så lidt tunge i optrækket.

Filmen har mage lighedspunkter med den mindst lige så formidable Modig som Disney-studierne lavede i 2012, for vores egentlige hovedperson i The Croods er en mindst lige så handlekraftig og viljestærk, rødhåret pige som prinsesse Mirida fra den film. Eep, som hun mundret hedder, er teenagepige med stort T, for selv om man bor i en fantasiudgave af stenalderen, så kan man stadig godt være mere end almindelig træt af alle de regler og retningslinjer som ens far sætter op. Grug, der er familiens overhoved, er nemlig af den holdning at alt som er udenfor den hule som de bor i ikke alene er meget farligt, men også noget som under ingen omstændigheder skal undersøges.

Eep er derimod virkelig nysgerrig og det er denne trang til at ville se mere end en stenvæg, der gør at hun møder Guy. Han er teen lige som hun selv, men i en meget mere sapiens-lignende end familien Crood, der mest af alt ligner neanderthalere. Guy er ikke kun lækker, men også klog og så har han evnen til at lave ild. Guy fortæller Eep, at den verden som de kender snart vil gå under. Hvorfra han ved dette giver filmen aldrig noget svar på, men da familiens trygge hule bliver begravet efter et massivt jordskælv, må familien Crood og Eeps nye ven, som far Grug helt bestemt hader, forsøge at finde et alternativt hjem.

Starten af filmen kan altså sammenlignes helt bogstaveligt med Platons hulelignelse, idet familien Crood ikke rigtigt ser verden, men (med undtagelse af teenagedatteren) primært lader sig skræmme over alt i den, tvinger nødvendighederne dem ud af denne hule og så åbenbares en både fascinerende, ny, farvestrålende og ikke mindst fantasifuld verden for dem alle. Det virker i al fald som om folkene bag filmen har søgt at gøre omgivelserne og de væsener, der bor i denne mindst lige så interessant, som den familien der har givet filmen dens titel.

Så samtidig med at det er en film, der gerne vil lære vore børn at turde tage chancer og gå imod strømmen, så er det også en stenalder roadmovie, hvor vore meget forskellige familiemedlemmer skal lære at arbejde sammen for at overleve og ikke mindst for at nå frem til et sted, der er langt mere sikkert end udgangspunktet. Udover hulelignelsen, synes filmen også at låne ideen om Pangæa fra geografiens verden, for det er bogstaveligt talt en fantasy-udgave af kæmpekontinentet, der brød op for at forme vores kontinenter. Der er til gengæld ikke meget lighed mellem vores verden og så den flora og fauna vore protagonister kastes ud i, den har mere til fælles med klassiske science-fiction og adventure tekster.

Selv om det måske kan lyde som en film om barsk overlevelse, så er det primært en underholdningsfilm, der vil overraske og imponere, mens den også byder på en masse falde-på-halen-scener, der nok primært vil være sjove for de mindste biografgængere. Denne vekslen mellem nærmest Tex Avery inspireret animationsvold og mere seriøst familiedrama virker for en gang skyld og alle de delelementer som er nævnt herover er med til at gøre Croods til en endda meget seværdig oplevelse.

Er man heldig at bo i nærheden af en 3D biograf (og hvem er efterhånden ikke det?) bør filmen ses i dette format, for selv om brillerne ofte dæmper lysintensiteten og farverne en anelse, benyttes 3D effekterne virkelig effektivt i denne film. Dybdevirkningen er god og der er mange scener, som med garanti ikke virker nær så dramatiske, hvis ikke man har illusionen om dybde med.

Croods er desværre ikke så vellykket og gribende som Sådan træner du din drage, for piller man dens delelementer fra hinanden, så minder den i strukturen om en masse andre animerede familiefilm, fra Flintstones over Ice Age til Avatar (som godt kunne falde ind under denne kategori) men det er bestemt en film man bør unde sig at se på et stort lærred, for det er en ganske spektakulær fantasiverden som filmen har skabt.


Forrige anmeldelse
« De eventyrlige vogtere «
Næste anmeldelse
» The Croods »


Filmanmeldelser