Mest læste
[Filmanmeldelse]

1 - Filmanmeldelse
Homeland – sæson 1, 2 & 3
2 - Filmanmeldelse
Drengen i den stribede pyjamas
3 - Filmanmeldelse
Alting bliver godt igen
4 - Filmanmeldelse
Abraham Lincoln – Vampire Hunter
5 - Filmanmeldelse
Heksen
6 - Filmanmeldelse
Herskab og tjenestefolk: Den komplette samling
7 - Filmanmeldelse
Johan Falk – Gruppen for særlige indsatser
8 - Filmanmeldelse
Krokodillebanden 3 – Alle for en
9 - Filmanmeldelse
Armadillo
10 - Filmanmeldelse
Encounters

De eventyrlige vogtere (97 min.) Købsfilm / Paramount
Anmeldt 10/4 2013, 10:00 af Torben Rølmer Bille

Folketroens superhelteteam


Folketroens superhelteteam

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Er man en ivrig tegneserielæser, er det ikke noget særsyn at opleve at ens favoritsuperhelte slår sig sammen mod en fælles fjende, som de ikke har en chance for at klare hvis de var alene. Lidt mere usædvanligt er det at opleve Julemanden, Påskeharen, Tandfeen, (den amerikanske udgave af Ole Lukøje ) Sandmanden og endelig Jack Frost slå pjalterne sammen og forsøge sammen at nedkæmpe en skurk, der har sat sig for at ville udslette dem alle. Det er dog handlingsgrundlaget for animationsfilmen De Eventyrlige Vogtere, der i skrivende stund er udkommet på BluRay og DVD.

Filmen bør endelig ikke forveksles med Legenden om vogterne, som ligeledes var en computeranimeret film for børn, for den var hverken særligt spændende og så var alle hovedrollerne besat af ugler. De eventyrlige vogtere er derimod en film, der både har et virkeligt højt tempo hele vejen igennem og som tillige er en hyldest til barnetroen.

Filmens egentlige hovedperson er Jack Frost. Vi kender ikke Jack i Danmark, som ungerne gør det i engelsktalende lande, for her er Jack sådan set en personificering af frosten og vinteren. Jack har i filmen to problemer. Det første er, at han har mistet sin hukommelse og ikke kan huske andet end at vågne op i iskoldt vand og da han kom op af det fandt han en stav, der gav ham overnaturlige evner. Han kunne sprede frost og sne og så kunne staven også bruges som transportmiddel. Hans største problem er dog, at hans navn ikke anvendes så meget mere, hvilket gør, at der stort set ikke er nogen børn, som er i stand til at se ham.

Andetsteds opdager selveste Julemanden, at der er noget frygteligt galt. Et eller andet er ved at ske, for jordens børn er langsomt ved at miste troen på ikke kun ham, men også en række andre væsener som hører sig barndommen til. Problemet er at hvis der ikke længere er nogle børn der eksempelvis stoler på at Tandfeen kommer fisende og veksler tænder til mønter, så holder Tandfeen op med at eksistere. Julemanden kalder derfor til rådsmøde og Jack Frost, der normalt ikke er en del af slænget, bliver udvalgt til at lede kampen mod deres fælles fjende.

Hvem der står bag disse mystiske hændelser og hvad formålet er med at få verdens børn til at tvivle skal ikke afsløres her, men det bliver, som altid i disse fabulerende animationsfilm, et både intenst og virkeligt flot skue. Filmen er instrueret af Peter Ramsey, der i mange år har arbejdet som konceptuel kunstner i Hollywood og dette er hans debut som spillefilmsinstruktør. En debut som han er sluppet virkelig heldigt af sted med. For selv om opgaven som animationsinstruktør er væsentlig forskelllige fra at instruere virkelige skuespillere, handler det basalt om det samme – at få skabt en medrivende fortælling, som vil appellere til sit publikum. Det lykkes i hvert fald til fulde.

Filmen er nok en der fortrinsvis henvender sig til lidt større børn, for der kan godt være scener undervejs som kan skræmme de helt små familiemedlemmer – men har man mod som forælder til at sidde med husets allermindste og holde dem i hånden, vil både de og man selv være godt underholdt, for det er en virkelig flot og ganske spændende fortælling man får serveret.

Da filmen blev lanceret i biograferne i efteråret 2012, var det muligt at opleve den i 3D, og det er også muligt at anskaffe filmen på 3D BluRay herhjemme. Filmen mister dog ikke noget hvis man ikke har mulighed for dette, for selv på et mindre fjernsyn uden 3D står den utroligt flot.

Mere interessant er det dog, at det rent faktisk er lykkedes filmmagerne at benytte de forskellige eventyrlige personager, uden at de bliver en lang Shrek-lignende postmoderne parodi på sig selv. Filmen hylder jo, når man tænker på grundessensen i fortællingen, forestillingens kraft og så nytter det jo ikke noget at skabe fantasivæsener som man ikke har lyst til fortsat at tro på. De eventyrlige vogtere er derfor en hyldest til både den naive barnetro og gør, at man som voksen tilskuer, bliver mindet om en tid, hvor grænserne mellem fantasi og virkelighed var ultratynde.


Forrige anmeldelse
« The Doom Generation «
Næste anmeldelse
» The Croods »


Filmanmeldelser