Den film, der på mange måder kan ses som forgængeren for den moderne danske animationsfilm, var Peter Madsens Valhalla fra 1986 og de mange tegneseriealbums, der både kom før og efter filmen, har utvivlsomt præget flere generationer af danske drenge og pigers opfattelse af nordisk mytologi. Nu forsøger et islandsk animationsstudie Caoz, at fortælle historien om Thor, før han indtog sin plads som tordenguden i Valhal.

Thor må også høre til en af de mest populære nordiske guder, hvad enten han optræder i de klassiske overleveringer eller som figur i Marvels tegneserieunivers og derfor virker det også som en glimrende idé, at skabe en oprindelseshistorie, der beretter om hvordan Odins søn får fat i Mjølner. Spørgsmålet er så, hvor vellykket det er?

Svaret afhænger grangiveligt af i hvor høj grad man synes denne type fortællinger bør respektere de oprindelige mytologiske kilder, eller gerne frit må fabulere over figuren. Hvis man hører til den første kategori vil filmen utvivlsomt fremstå som en skuffelse, idet der er taget ganske store friheder, i forhold til mange af de andre overleveringer man kender til. Nuvel, det lykkes ganske vist filmen fint at få etableret den mytologiske verdensorden med Jotunheim, Asgaard, Midgaard osv, men selv om både guder, jætter og mennesker fordeles heri, er der taget virkelig mange friheder i forhold til de mytologiske forlæg som man ellers kender dem.

En af de største friheder er Mjølner, der er blevet antropomorficeret. Mjølner kan tale med sin ejermand, hvis han lyster og det kommer der naturligvis en del ganske morsomme sekvenser ud af. Odin er skildret som en meget egenrådig, lettere forvirret og lettere dum figur, mens det er Freya, der synes at have bedre styr på tingenes rette sammenhæng i Valhal. Thor selv bor i Midgaard, da han i filmen er halvt menneske, halvt gud.

Thor er i filmens start udsat for megen hån, for selv om han har fået fortalt, at han er Odins søn, så er det ikke meget han ser til sin far. I et desperat forsøg på at få et tegn ovenfra, ofrer Thor sin og moderens aftensmad (helstegt pattegris) til Odin og giver sig til at vente. Samtidig i Valhal sniger en felignende smed sig ind til Odins hal og forsøger at prakke alfaderen hammeren Mjølner på, som smeden har arbejdet på i mange år.

Odin er dog ikke synderligt imponeret over denne hammer og nærmest ved et uheld bliver våbnet kastet væk og lander i Thors hytte i Midgaard. Drengen ser det naturligvis som et tegn ovenfra, men før han har fundet ud af hammerens fulde potentiale, har den nederdrægtige Hel, invaderet landsbyen med hjælp fra en masse jætter og taget Thors venner og familie til fange. Der er nu ikke andet for end at Thor må tage kampen op mod såvel jætter som selveste Hel.

Thor – Legenden fra Valhalla er en ganske ujævn men også morsom film, måske især hvis man tilhører målgruppen. Nærværende anmelder så den med sit faste ekspertpanel bestående af familiens yngste, som begge var vildt begejstrede for filmen. Den har da også klare fordele, for selv om filmen er den første animationsfilm i spillefilmslængde fra dette studie, er den både flot og se på og så er figuranimationen god. Til gengæld er designet af figurerne ikke særligt opfindsomt, idet de kommer til at se lidt for karikerede ud og derfor kommer til at ligne mange andre, lignende film. Det er lidt synd at filmen ikke har formået at få sit helt eget look.

Selv om filmen er alt andet end trofast overfor mytologien, så byder den også på en masse elementer som egentlig præsenteres på en interessant og visuelt fin måde, som eksempelvis Thors ofring til sin fader – og derfor kan filmen godt benyttes som en slags udgangspunkt til at gøre ungerne interesseret i emnet, men hører man til dem, der som undertegnede, foretrækker lidt mere seriøse, tekstnære udgaver af historierne om Thor, så vil man være bedre tjent med endnu engang at vælge at smide Valhalla i afspilleren.