Selv om den nye science fiction film Lockout er produceret af Luc Bessons selskab Europa Corp. og selv om de skriver at filmen er baseret på en original ide af Luc Besson, så bør han altså skamme sig! Ret beset burde de have skrevet ”baseret på en original ide af John Carpenter som Luc Besson foregiver er sin”. Nuvel, selv om en decideret plagiatsag måske ikke ville holde ved domstolene så følger Lockout - med ganske få afvigelser – det overordnede plot og historien i klassikeren Flugtaktion New York fra 1981.

I følgende skitsering af handlingen har undertegnede tilladt sig at indsætte elementer fra Carpenters film i parentes, for at vise lighederne. En barsk, handlekraftig og charmerende soldat kaldet Snow (Snake Plissken) bliver offer for en sammensværgelse og idømt længere tids fængsel. Han får dog en mulighed for at undgå dette, hvis han indvilliger i at redde den amerikanske præsidents datter (den amerikanske præsident) fra et topsikret fængsel i rummet (i New York). Det er vigtigt at dette sker inden tiden løber ud, for klarer Snow (Snake Plissken) ikke ærterne til tiden, så styrter fængslet til jorden (så udløses en giftkapsel og Plissken dør).

Der er naturligvis også en hel del forskelle mellem de to film, men de skal primært findes i scenografien, i hvor veleksekverede effekterne er, typen af skurke og endelig har Lockout et højere tempo end det man husker fra Carpenters original. Den unikke firserstemning kan Lockout dog på ingen led konkurrere med.

I den nye film får Snow en mængde muligheder for at fyre smarte bemærkninger af, og de er, lige som Plisskens, ganske sjove. Samtidig er Snow den type helt, der både er handlekraftig og barsk, men som også har et diabolsk glimt i øjet og en virkelig god sans for komisk timing.

Det er især den befriende humor, de voldsomme kampscener mellem indsatte, personale og Snow, samt de evige deadlines, som konstant dukker op, der sørger for filmens momentum og gør at den i sidste ende bliver seværdig. Selv om langt de fleste fans af generiske sci-fi actionfilm sikkert allerede har regnet ud, hvorvidt det lykkes for vor helt at besejre de slemme fyre og redde både sin egen og præsidentdatterens bagdel, så ligger hele fornøjelsen i at se, hvordan dette afvikles.

Selv om effekterne for størstedelen er veleksekverede, er der også en sekvens i begyndelsen af filmen, hvor Snow flygter på en slags futuristisk motorcykel. Denne sekvens virker som om den er blevet hevet direkte ud af et halvdårligt computerspil fra starthalvfemserne. For selv om det er en fint tænkt actionsekvens, så er der et eller andet, der ikke fungerer ved den måde bilerne og andet isenkram bevæger sig på – især når de støder sammen. Effektfolkene burde med andre ord have brugt lidt længere tid på denne sekvens, for da vi først tager ud i rummet, fungerer de digitale effekter langt, langt bedre.

Hvad enten man har set Carpenters film eller ej, så er Lockout stadig en fornøjelig lille actionfilm, der sikkert nok skal finde sit actionhungrende sommerpublikum. Det er bare ærgerligt at forskellene mellem de to film er så begrænsede, for kender man lidt til Luc Bessons film (både dem, han selv instruerer, og dem, han overlader til andre) så vil man vide at de som regel er ganske opfindsomme og som oftest giver et twist på genrefortællinger, der ellers har det med at være enormt forudsigelige og formulariske. Denne gang kniber det dog med originaliteten. For selv filmens grundlæggende ide med at have fængsler i rummet er set et utal af gange før, eks. i den franske Dante01, eller i den stemningsfulde, tyske sci-fi film Cargo fra 2010 og senest i Men in Black III, der netop starter i et rumfængsel.

Endeligt er det morsomt at opleve Guy Pearce i rollen som rendyrket actionhelt. Normalt kender vi ham jo i drag eller som karakterskuespiller, men actionrollen magter han også, så selv om Lockout ikke er den mest originale gang actionfilm til dato, så vil den med garanti sikre skuespilleren langt flere roller af denne slags.