Kontorjobbet er sagt op, drømmehuset er købt og hjemme venter en smuk kone og to dejlige piger, med hvem filmens hovedperson Will Atenton nu endelig får mere tid. Familieidyllen i en forstad til New York i skønne nye omgivelser er nu realiseret, og det samme er forfatterdrømmen. Men snart finder hovedpersonen, spillet af Daniel Craig, ud af, at drømmehuset, gemmer på en dyster hemmelighed. Idyllen brydes nemlig hurtigt, da familien begynder at se en mandlig skikkelse vandre udenfor vinduerne i nattens mørke, mystiske spor i sneen dukker op. Uhyggen spreder sig med lynets hast, da de opdager at drømmehuset for blot 5 år siden dannede rammen om en familietragedie, hvor husets mor og børn blev fundet myrdet. Det går hurtigt op for Will Atenton, at morderen er på fri fod og nu følger familiens mindste skridt. Endvidere opfører naboerne sig mærkeligt, politiet er bemærkelsesværdigt ligeglade og Will Atenton begynder derfor på egen hånd at trævle mysteriet op, i et desperat forsøg på at beskytte forstadsdrømmen om det perfekte familieliv, men tåler sandheden dagens lys?

Dette er de indledende spor, der i den amerikanske Dream House, sætter scenen til en hurtigt accelererende thriller, hvor sindets mørkeste afkroge danner den overordnede ramme i en fortælling om frygt og den ukuelige menneskelig stræben efter at beskytte det, man har kært. Filmen er instrueret af irske Jim Sheridan, der bl.a. har stået bag den stjernespækkede amerikanske filmatisering af Susanne Biers Brødre (2009). Også denne gang har han haft et ikke utrænet eller ukendt cast af skuespillere til rådighed, herunder som tidligere nævnt Daniel Craig, måske bedst kendt fra de seneste Bond-film, men også Naomi Watts, bl.a. kendt fra gyserfilmen The Ring (2002) og Rachel Weisz, der måske kendes fra filmen The Mummy (1999).

Rigtig meget Hollywood
Det bliver da også hurtigt klart, at filmens instruktør langt fra er nybegynder i denne genre og selvom stilen og historien er velkendt er der tale om en glimrende disponering af twists og turns i filmen, der holder seeren årvågen, nysgerrig og i et optimalt niveau af frygt og undren. Skuespillet er tillige godt og troværdigt, og filmens mystik og gåder holdes filmen igennem på et troværdigt niveau, der formår at fortælle en historie, man kan tro på. Skuespillets kvalitet, særligt af Daniel Craig, der bærer den absolutte hovedpart af filmen, er troværdigt, og dette er et af filmens helt store plusser.

Omvendt er man med filmen Dream House på intet tidspunkt i tvivl om, at man her har med Hollywood at gøre. Dette skal forstås på den måde, at tingene går stærkt. For da først point of no return er nået, er der i ordets bogstaveligste forstand ingen vej, men heller ikke megen tid, tilbage og det er først her, i slutningen, at særligt filmens psykologiske tema, der ellers er et bærende element filmen igennem, begynder at halte og tabe en smule troværdighed. Omvendt er Hollywood stilens hurtige og lidt romantiserende tendens, dog også en sikker opskrift på rigtig god underholdning, der sikkert vil kunne interessere de fleste. Der er med andre ord ikke meget at klandre filmen Dream House for, hvis man er på udkig efter en relativt sikker thriller, der ikke kræver for meget af sit publikum. Filmen er hverken nyskabende eller tankeløs. Der er tale om en god gedigen thriller, der rammer rimelig bredt. Med Dream House er man garanteret den rette blanding af psykologisk ubehag og underholdning.