Det virker som et meget ambitiøst projekt, den amerikanske filminstruktør Darren Aronofsky har kastet sig ud i, for som pressematerialet informerer os om, så er det i skrivende stund muligt for tegneseriefans, at kaste sig over den første del af Aronofskys genfortælling om manden der byggede en ark for at redde sin familie og skaberens dyr fra syndfloden. Det andet og sidste bind udkommer i 2014, umiddelbart før en meget dyr spillefilmversion af selvsamme historie rammer biograferne, med Russel Crowe i hovedrollen som den plagede profet.

Der er ikke noget mærkværdigt i at Aronofsky på denne måde har sat sig for at skabe en fortælling, der både benytter religiøse tanker og fantasyelementer, men som samtidig har det enkelte menneske i centrum, for Bibelsk mysticisme koblet med new-age ideologier kan man til finde i såvel debutfilmen PI som i The Fountain og plagede individer er en fast bestanddel i alle mandens film.

Det nærlæggende spørgsmål er så hvorvidt tegneserien virkelig kan fungere på sine egne præmisser og ikke ligner enten et udvidet storyboard eller for den sags skyld de hurtigt producerede filmtegneserier man måske kan huske fra ens barndom, som akkompagnerede eksempelvis Star Wars eller Alien universet. Svaret er: det kan den nemt!

Noa: mod menneskers dårskab er en både enormt flot og gribende genfortælling af den Bibelske fortælling om Noah. Det er ikke, som vi har set det hos vor egen Peter Madsen (i Menneskesønnen & Historien om Job), efterstræbt at skabe en tegneserie, der forsøger at være så tro overfor forlægget som muligt, men derimod er udgivelsen en slags parafrase over fortællingen om Noah, som iklæder den mere utrolige, fantasifulde elementer, dog uden at gøre vold på fortællingens grundessens.

Den verden Aronofskys Noa befinder sig i er gold, brun, tør og kendetegnet ved, at de mennesker der lever i den, er nogle ondskabsfulde væsener, der myrder uden omtanke og som oftest bekriger hinanden. Noa er plaget af syner om vand der falder fra himlen og inden længe går det op for ham, at det er skaberen selv der forsøger at fortælle ham noget. På enkelte steder i udgivelsen benyttes der ligefrem direkte henvisninger og bibelcitater, som fungerer som bindeled mellem denne version af fortællingen og originalen og som sekundært synes at skulle overbevise den meget bibeltro læser om, at det er ok at have taget sig visse fortolkende friheder.

Noa drager blandet andet til Bab-ilim (Babel), hvor han forsøger at omvende folket som bor der til at leve mere i overensstemmelse med Skaberens værk, men de ydmyger Noa og vil ikke lytte. Samtidig oplever han på første hånd hvor onde, voldelige og nederdrægtige folk er blevet, så han beslutter – efter endnu et syn – at drage til bjerget Ararat, som legenderne siger bebos af en race af kæmper.

Noa og familien møder kæmperne, men takket være at Noa kan tale kæmpernes sprog, indvilliger de, først meget modvilligt, i at hjælpe ham med hans enorme forehavende. Arken tager langsomt form og i helt spektakulære scener, oplever vi hvordan den bliver fyldt op med alverdens dyr og insekter, før regnen kommer. Første bind slutter så dramatisk som muligt, idet regnen er begyndt og en enorm hær opsøger Noah i forsøget på at erobre arken, for på den måde at redde deres eget skind. En kamp på liv og død begynder, for mellem arken og hæren står kæmperne, som for længst har indset det retfærdige i Noas idé.

Det kan måske forekomme som en smule formålsløst at kaste sig over en tegneserie, hvor man ret beset godt ved hvordan det hele ender, men det fantastiske i Noa: mod menneskers dårskab består ikke i genkendelsens glæde, eller i den fantasifulde genfortælling af myten, men primært i mødet med Niko Henrichons tegninger som på smukkeste vis understøtter teksten.

Det var Niko Henrichon der for år tilbage skabte den stemningsfyldte Bagdads Løver, som vi også granskede nøje i kapellets hvælvinger. Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om, at han er en fantastisk tegner, især når det kommer til gengivelsen af dyr, som i sagens natur er ganske vigtig når man arbejder med en fortælling om en mand der vil samle alle (fantasi-)dyr i par i en enorm konstruktion. Dertil kommer at Henrichsons splash-pages, hvor man bl.a. får lov til at se babelstårnet, det første møde med en arrig kæmpe, eller nogle af Noas drømmesyn er helt igennem bjergtagende at skue. Det store hardbackformat og det flotte farvetryk fuldender denne oplevelse.

Det kan meget vel være, at der er blevet snydt lidt indimellem og brugt computere til farvelægning og illustration, men det hele virker som om det er håndtegnet og koloreret med akvarel og af samme grund har udgivelsen noget meget stofligt over sig som mange nyere tegneserier ikke kan prale af.

Derfor, uanset om du er fan af Aronofsky, af tegneserier eller for den sags skyld af Biblen (så længe du ikke holder fast i at den skal opfattes meget bogstaveligt) så vil Noa: mod menneskers dårskab med garanti være et fund. Det er svært at vide om filmen kan leve op til tegneseriens episke kvaliteter, man kan da kun håbe. Indtil videre må denne anmelder i al fald konstatere at dette er en af de bedste og flotteste tegneserieudgivelser i år og den eneste anke ligger i at der skal gå så lang tid før det er muligt at få den sidste, afsluttende del stukket i hånden.