Selv om tegneserier om krigshandlinger er langt fra lige så dominerende på markedet som dem om eksempelvis superhelte, så udsendte G-Floy studio i slutningen af 2012 andet bind af Warren Ellis’ antologi War Stories på gaden. De, der gerne vil have en introduktion til såvel forfatteren og formatet, kan med fordel klikke sig ind på kapellets anmeldelse af den første del i serien, for det kan roligt siges, at Ellis og hans skiftende tegnere, fortsætter i samme spor.

Fortællinger om krigshandlinger har nærmest en indbygget, automatisk dramatisk struktur, for når figurer bliver kastet ud i situationer, hvor de ikke kan bunde eller hvor de tvinges til at træffe beslutninger der betyde live eller død for andre, opstår dramatikken nærmest automatisk. Til gengæld kan det generelt siges, at anden portion krigsfortællinger ikke helt formår at leve op til forgængeren.

Dette handler ikke kun ”den svære toer”, men også om at de fire fortællinger som læseren bliver udsat for i War Stories: Vol 2 ikke er helt lige så gribende fortalt som dem vi oplevede i første bind, det til trods for at læseren på første hånd bliver kastet rundt mellem drabelige luftkampe, ørkenkrigens sabotørhold og endda får en multiplotfortælling fra den spanske borgerkrig. Det sidstnævnte sker i episoden Kondorer, der også er den stærkeste historie af dem der bliver præsenteret.

Den første fortælling, J. som Jenny er tegnet af David Lloyd, som de fleste seriefans nok vil associere med samarbejdet med Alan Moore i V for Vendetta. Det er lidt en smagssag om man synes Lloyds streg fungerer, men rent håndværksmæssigt er der ingen tvivl om at hans bidrag er det groveste og mindst detaljerede. Til gengæld har pennestrøgene karakter, hvilket man godt kan savne i Gary Eskines tegninger til antologiens sidste fortælling Arkhangelsk, der kommer til at fremstå meget rigid i fremstillingen af sine figurer. Eskine kan tegne flyvere og luftdueller som var han født til det, men hans mennesker bliver underligt stive og udtryksløse og det skader fortællingen, især når meget af ideen med War Stories netop er at få læseren til at føle empati med de medvirkende og deres forskellige roller i krigen.

Æstetisk mest velfungerende bliver de to midterste fortællinger Grænserøverne (tegnet i en let, Marvel-lignende, karikeret stil af Cam Kennedy) og Kondorer, der er holdt i en ekspressiv, dyster tone, der passer virkeligt fint til fortællingens utroligt ubehagelige indhold. Så selv om store dele af det grafiske udtryk virker fint, så kan man ikke lade være med at synes, at det mere er selve Ellis’ historier der denne gang ikke er lige så skarpt slebne, som i den første udgivelse.

Nuvel, der er – som tidligere – masser af historiske detaljer der inkluderes og som med garanti vil appellere til de læsere, der lægger stor vægt på autencitet, men det virker lidt som om de ofte ganske teksttunge og dialogrige fortællinger bremser fremdriften. Det er jo ikke fordi man som læser forventer nonstop krigsaction, men indimellem forekommer det som om fortællingerne bremses af denne insisteren på at virke realistiske indenfor fiktionens rammer.

Konklusionen er derfor, at War Stories vol. 2 er en meget afvekslende affære, der både kan læses i mindre doser, eller i et stræk, men som mangler dele af den intensitet der kendetegnede den første udgivelse. Man kan jo blot håbe på, at kommer der en treer, så vil den forsøge at rette op på det noget ujævne fortælletempo som man er vidne til hér.