Den danske tegner Morten Schmidt, bedre kendt under sit kunstnernavn Mårdon Smet, er en meget alsidig herre. Han har arbejdet som tegner på bl.a. Stålanden, som illustrator på en lang række bogserier f.eks. Mumitroldene og lavet tegninger til pegebøger med Rasmus Klump, men de fleste voksne seriefans kender ham nok bedre for den grovkornede, ulækre og særdeles grænseoverskridende albumudgivelse Spildte Guds ord på Balle-Lars fra 1984, eller som manden bag de to albums med detektiven Hieronimus Borsch som kom omkring årtusindskiftet. Disse sidstnævnte titler har langt mere ti fælles med genudgivelsen af Stig og Martha end de første, for her er der tale om en samling fortællinger, af grafisk meget høj kvalitet og kompleksitet, der alle synes at sætte satiriske spørgsmålstegn ved vor kultur og de herskende normer i vort samfund.

Det er i sagens natur meget svært at med ord beskrive nøjagtig hvad det er som Smet vil med sine ordløse kakofonier af streger, kontraster og plastiske figurer (der ofte virker som nogle, der er sprunget ud af ekspressiv grafittikunst). Smets tegninger og forløb er nogle som læseren selv må tillægge betydning, for som oftest er det ganske kryptiske handlingsforløb der udfolder sig.

Tag nu for eksempel den fortælling der åbner ballet. Ringeuret vækker og Martha står op. Lydene fra lejligheden og efterfølgende de lyde der dominerer gaden udenfor synes næsten at presse Martha ud af billederne. Derfor skridter hun til havnen, tager et skib langt ud på havet men da også skibet begynder at larme vildt springer hun overbord og svømmer hen mod en øde ø. Her ånder alt tilsyneladende fred så Martha ånder lettet op. I næste nu falder natten på og den ø som Martha opholder sig på bliver straks højlydt gennemkneppet af naboøen, endda så voldsomt at Marthas hoved i bogstaveligste forstand falder af. Punchlinen er overraskende, skæv og en dybere mening med dette må læseren selv finde.

En rød tråd gennem de mange forskellige fortællinger i Stig & Martha er de to figurer som har givet bogen dens titel. Martha er en karikatur af en vaskeægte negerkvinde. Håret er klippet i en mellemting mellem dreadlocks og en Legoformet mohawk, brysterne hænger konstant frit fremme og i hendes øreflipper hænger der hvide knogler – bastskørtet er dog blevet byttet ud med et par fordboldshorts, for at indikere at Martha ikke er hevet direkte ind fra vildnisset. I visse striber er hun svært overvægtig, i andre bulemisk tynd - alt efter behov. Stig er derimod altid fremstillet som en lille, meget hvid mand med et absurd stort hoved som konstant prydes af en kæk, lille propelhat.

Både sammen og hver for sig gennemlever de på bogens 48 sider en lang række situationer, der både er voldsomme, ulækre, seksuelle og ikke mindst morsomme og tankevækkende. Der trækkes på et brede kulturelle intertekster, fra folkeeventyr over Biblen og til avisoverskrifter. Der er selvfølgelig de der kan mene, at 48 sider er forholdsvis lidt plads, men så skal man også tænke på, at historierne med Stig og Martha sagtens kan både læses mere end en gang, før den dybere mening med galskaben begynder at dæmre. Desuden gør formatet på udgivelsen (25 cm x 35 cm) at tegningerne kommer helt til deres ret. Der er altså mulighed for interesserede at nærstudere Smets streg, hvilket godt kan have været et problem i de hæfter som dele af serien har været trykt i tidligere.

Når man starter med at ”læse” Smets værk, så kræver det lidt tilvænning, for hans stil kan sammenlignes med en blanding af Vaugh Bode, Marcel Gotlib og mere klassiske toontegnere. Der er mange detaljer, rammerne flyder ind over hinanden og det er ikke altid lige overskueligt hvor man skal sende ens blik hen. Men så snart man har vænnet sig til den måde Smet præsenterer sine fortællinger på, er det ikke et problem.

Smet behersker nemlig et fantastisk sikker, genkendelig streg, med et væld af detaljer, og så har han en schwung i sin pen, der gør at oplevelsen af billederne bliver meget organisk, men også utroligt karikeret. I den forbindelse kan det nævnes at det er meget fascinerende at se Smet skabe sine tegninger, for ulig mange andre tegnerer fører han sin pen i en knyttet næve. Har man ikke set det før, bør man klikke sig ind på den video forlaget har uploadet på sin hjemmeside.

At stilen er karikeret, står som oftest i kontrast til de meget alvorlige emner historierne berører. Det handler om både store og små ting, som religion, etik, moral og ikke mindst om at finde sig selv. Da de eneste ord som kan assistere læseren med en fortolkning er onomatopetika, spørgsmålstegn, udråbstegn eller et enkelt plus hist og her, kunne man måske tro at det er vanskeligt at afkode en forståelse, men det er det ikke, for heldigvis er de meget udtryksfulde tegninger det der bærer fortællingerne.

Stig og Martha er en flot, legende, fabulerende bog, som alle der holder af dansk tegneseriekunst burde have stående. Formatet giver tegningerne den plads de skal have og både de sirlige farvestriber og de der er monokrome er utroligt flot trykt.

Det virker som om at det er i selskab med Stig og Martha at Smet får mulighed for at udtrykke sig helt frit og samfundskritisk – en ventil man måske godt have brug for, set i forhold til hvad han ellers skaber af børnevenlige bestillingsopgaver. Man kan kun håbe at nyudgivelsen af Stig og Martha sælger så tilpas godt (både herhjemme og i udlandet hvor den end ikke har nødig at blive oversat) at forfatteren får lyst til at lave flere voksentegneserier i Aben Malers regi. Det ville i al fald blive fulgt med stor spænding fra kapellets anmelder.