Der er ikke noget nyt i kombinationen af politisk ideologi og tegneserier. Faktisk kunne man - med fare for at genere tegneserieforskere - påstå at forgængeren for den moderne tegneserie skal findes i politiske karikaturer, der optrådte i forbindelse med avisudgivelser, forskellige typer propaganda, på plakater og smædeskrifter, mange år før tegneseriestriben var en realitet. Bevæger vi os væk fra 1700-tallet og tættere på vores egen tidsregning, er der naturligvis en overvægt af superhelte, belgiske journalister og talende dyr, hvis man ser på tegneseriemarkedet, men det betyder ikke at der udgives tegneserier som tør at bruge mediet til at informere om virkeligheden.

De bedste af disse er ikke kun interessante rent visuelt, da det i sagens natur kræver talent at formidle politik og retorik i billeder, men de synes som oftest også at repræsentere et – i mangel på et mere dækkende ord - venstreorienteret eller (i ordets oprindelige betydning) liberalt, humanistisk menneskesyn.

Et af de første eksempler på en udgivelse om politik, korruption, magtmisbrug og misinformation som landede i denne anmelders hænder var Alan Moore og Bill Sienkewicz’ sjældenhed Brought To Light, som i serieform afslørede CIAs beskidte operationer i Mellemamerika gennem 70erne og 80erne.

I de senere år er der dukket tegneserier op som har valgt mellemøsten som tema – eksempelvis Persepolis, Vals med Bashir og Drageløberen, der på hver deres måde forsøger at formidle en kompleks sociopolitisk situation gennem en eller flere fiktive karakterer.

Det danske tegneserieforlag Fahrenheit har startet en serie udgivelser som de har valgt at kalde ”Kollektion Arabica” (den første netop var netop Vals med Bashir). Kollektion Arabica er en samling tegneserier med det fællestema, at de handler om mellemøsten og de (kultur-)kampe, som foregår i regionen. Den nyeste indlæg i denne serie er Maximilien Le Roys Over Muren, der specifikt handler om den tilsyneladende endeløse konflikt mellem Israel og Palæstina, i denne bog set gennem en ung, fredselskende palæstinensisk mands øjne.

Da det som udenforstående kan være endog meget svært at blive klog på de mange spændinger, der eksisterer i netop denne del af verden, er Over Muren et godt bud på at forsøge at formidle konflikterne i en, lettilgængelig, visuel stil, der pletvis giver plads til poesien, men som primært fokuserer på den statsligt organiserede opdeling mellem de israelske bosættelser på den ene side og det statsløse Palæstina på den anden markeret ved en kolossal mur, der adskiller de to fronter. Muren bliver et billede på absurditeten ved Israels statsregulerede apartheid, for selv om man godt kan forstå at visse Israelere frygter mange krigeriske, fundamentale palæstinensere - så går opførelsen af denne nye, højere Berlinmur også ud over en masse almindelige mennesker, der blot ønsker at leve deres liv i fred med deres naboer. Det virker som om historien ikke har lært magthaverne i Jerusalem noget som helst.

Fortællingen i Over muren er blevet til over en årrække, og startede da bogens forfatter på en rejse i Mellemøsten i 2008 mødte en ung palæstinenser, som han blev venner med. Mahmouds fortælling var så inspirerende at Maxililien besluttede at omsætte den til tegneserieformat. Mahmoud er en kreativ, ung mand, der dog til daglig tynges af alle de ting som hans familie er blevet udsat for gennem årene. Selv om Mahmoud har en bror som er noget mere fysisk aktiv i kampen mod overmagten, er han selv en fredsommelig, eftertænksom kunstnersjæl, der er betydeligt mærket af en opvækst som andenrangsborger og i senere år tilstedeværelsen af en mur, der mere end noget andet er blevet symbol på de to folks adskillelse.

Over muren er fint fortalt. Den er hovedsagelig holdt i grågrønne nuancer, med enkelte farvestrålende afbræk undervejs, når den unge Mahmoud udtrykker sig gennem sin skitsebog. Faktisk virker det som om at bogens forfatter har inkorporeret tegninger der kunne være lavet af den virkelige Mahmoud, da både streg og tone ændres markant når læseren får del i Mahmouds indre univers.

Det er fascinerende læsning, for selv om tegneserien er ganske ordrig (og endog suppleres til sidst med et længere interview med journalisten og forfatteren Alain Gresh, der er velbevandret i områdets historie), så er både beretningen og moralen ligetil. Det er en tegneserie man med fordel ville kunne inddrage i eksempelvis historie- eller samfundsfagsundervisningen, som et supplement og kontrast til andre mere traditionelle kilder. For ikke alene er tegneserien fyldt med fakta, den leverer dem i en spiselig, subjektiv indpakning, der gør den god som en slags debatoplæg om emnet.

Som grafisk udtryk er Over muren måske ikke det mest sindsoprivende, men den ganske nøgterne blyantsstreg og de afdæmpede farvenuancer tilfører udgivelsen en seriøsitet og afdæmpethed som falder fint i trit med det som fortælles. Det er med garanti ikke en tegneserie man læser igen og igen, men det er til gengæld en som man bør læse mindst en gang, især hvis har lyst til at blive præsenteret for denne konflikt på en lidt anden måde end den man ofte ser skildret gennem nyhedsmedierne.