Den amerikanske forfatterinde Shirley Jackson er der muligvis ikke så mange, der kender meget til i Danmark, men er man blevet undervist i engelsk i gymnasiet eller på HF, har novellen The Lottery garanteret været en del af pensum. Den groteske men også meget vedkommende fortælling kommenterer på vores evne til at opføre os som umennesker, hvis situationen kræver det. Det er på den led både en fortælling, der kan benyttes i forløb om dystopier, amerikanske forhold, men det er beklageligvis også en historie, der finder en klangbund i vores aktuelle sociopolitiske situation.

Nu lyder dette måske enormt højpandet men en af de ting, som gør fortællingen så god er netop, at Jackson har ramt en nerve. Det gør ondt, men det er også en nerve, der har brug for at blive blottet, så vi kan italesætte problemet med, hvordan vi behandler hinanden. De, der kender fortællingen vil godt kunne regne ud, hvad der menes med disse noget kryptiske vendinger, og kender du ikke The Lottery så er det bare at komme i gang med at få den læst. Det er hurtigt overstået, for den er ikke meget længere end ti sider.

For de, der har lyst til at opleve denne klassikske fortælling på en lidt anderledes måde end den originale tekst, har Jacksons barnebarn, illustrator og tegneserieforfatter Miles Hyman, skabt en illustreret version. Som han skriver i indledningen til udgivelsen, så har dette arbejde jo været forbundet med en hel del overvejelser, for hvordan kunne det lade sig gøre at omsætte en så populær novelle til tegneserie, uden at noget gik tabt. Hvordan skulle man angribe dette arbejde uden at forfladige originalen? Der var derfor en masse bekymringer forbundet med udgivelsen, for hvordan ville han kunne yde sin forfader retfærdighed?

Ikke desto mindre er det dog ifølge Hyman selv lykkedes at få knækket koden, for nu er den her i al fald, den tegnede version af The Lottery, der selvfølgelig er udkommet fra Fahrenheit med den danske titel Lotteriet.

Hyman er en ganske dygtig tegner, og det er også i anmelders optik lykkedes ham at formidle grundfortællingen i streg og tekst. Det kan dog samtidig virke en smule for meget af det gode, at læseren skal trækkes igennem en visuel præsentation af stort set alle fortællingens figurer – også de der kun spiler en meget lille rolle i historien - før den overhovedet går i gang. Det kunne godt minde lidt om de romaner, som enten før handlingen går i gang eller i et appendix bag i romanen inkluderer en liste over alle karaktererne, så læseren kan følge med hvis han eller hun pludselig bliver i tvivl om hvem Mr. X er og om han nu har ham der var gift med Mrs. Y. Et sådan system er måske brugbart i mustensromaner som Ringenes Herre, men i en tegnserieversion af en novelle virker det lidt som overkill.

Selve tegnestilen virker umiddelbart indbydende, som en slags Norman Rockwell’sk fedstensgengivelse af virkeligheden, hvilket synes at passe glimrende til den overordnede tone i den oprindelige historie, der blev skrevet og første gang udkom i The New Yorker i 1948. Der er ingen tvivl om, at Jacksons barnebarn er dygtig, men når man læser tegneserien bliver det også tydeligt at stregen bliver lidt tung og stiv. Samtidig kunne det godt virke som om Miles Hyman har lavet sine illustrationer ovenpå stillfotos, hvilket han muligvis også har.

Selv om den grafiske stil måske er tung, så formidles Jacksons fortælling dog virkeligt fint. Meget af handlingen skildres gennem ordløse sekvenser, der især i åbningssekvensen er virkelig effektfuld eksekveret.

Når man når til slutningen af den ganske korte historie, fungerer klimaks også næsten lige så godt som i den oprindelige novelle, og Mr. Hyman svælger ikke i, hvad der ellers nemt kunne være blevet en meget eksplicit scene. Dette er ganske klædeligt lige som de billeder, der følger som en slags coda til fortællingen er yderst stemningsfulde.

Når alt kommer til alt, er det dog svært at se nødvendigheden af at omforme Shirley Jacksons indflydelsesrige novelle til tegneserie. Novellen er næsten lige så hurtigt læst som tegneserien og man kan derfor undre sig over hvem tegneserien egentlig er lavet for. Nuvel, man kunne jo lige så godt undre sig over hvorfor andre har filmatiseret novellen, men her på Kapellet synes vi måske, at interesserede først bør læse originalen (og selv skabe billeder af teksten) før man lader Miles Hyman konkretisere teksten lige så tydeligt, som han har gjort hér.