For en del år siden, bragte vi her på Kapellet en anmeldelse af Jean-Jaques Annauds film Kampen om ilden der dengang netop var blevet genudgivet på DVD . Filmen er baseret på en roman fra 1911 – skrevet af belgiske J. H. Rosny. Bag dette navn gemte sig faktisk et brødrepar (Joseph & Séraphin Boex) der skrev en række værker sammen. De afbrød deres samarbejdet i 1909, så selv om førsteudgaven af La Guerre du feu udkom i 1911, var det deres fælles synonym der prydede førsteudgaven til trods for at flere kilder peger på det var den ældste af brødrene – Joseph – som var hovedforfatteren af romanen.

Annauds film er, som man også kan læse i anmeldelsen, virkelig seværdig, men til gengæld må den for fans af romanen været en smule skuffende. Der er nemlig mange episoder i romanen, der ikke kom med i filmen og andre episoder der sikkert med den teknologi man havde til rådighed i 1981 var nærmest umulige at skabe.

I slutningen af oktober måned 2016 udsendte forlaget Cobolt så en ganske imponerende tegneserieversion af netop Kampen om Ilden. Selv om det måske føles lidt som om at læse en flot, mere opdateret version af Illustrerede Klassikere så er tegneserieformen også perfekt til at give nyt liv til denne historie om vore forfædres liv. Tegneserieformatet kan på en meget direkte facon skildre stenaldermenneskenes vilde, utæmmede landskab, deres bånd til de vilde dyr som de møder på deres vej, de mange drabelige situationer der opstår i mødet med vilde dyr og andre stammer, og så videre.

Selv om J. H. Rosny, Sr. af eftertidens historikere er blevet anklaget for at hans værk måske er tættere på fiktion end på fakta, så betyder det mindre, for takket være både bogens og senere filmens succes, er der flere generationer af der er blevet fascineret om historien om stenaldermennesket Naohs lange rejse, for at skaffe ilden tilbage til sin stamme. En fascination som sikkert ikke ville være opstået uden Rosnys fiktion.

Fortællingen starter, lige som i filmen, med at Naohs stamme – Ulhammerne - mister deres hellige ild. Uden ilden er stammen sårbare overfor vilde dyr og må spise deres mad utilberedt. For at sikre stammens overlevelse lover høvdingen at den der kommer tilbage med ilden, må få hans datter uden tilgift. Hun er en eftertragtet pris for som høvdingen siger, mens han holder hende i håret, så alle kan se hende, så ”vil hun avle uforgængelige børn”. Da både ilden er vigtig for overlevelse og datteren er meget indbydende melder sig foruden Naoh den noget mere brutale Aghoo sig ind i konkurrencen om at få skaffet ilden tilbage.

Naoh har, lige som Aghoo, også to af sine kammerater med sig og sammen tager de ud af den dal de bor i, for at lede efter ilden. Undervejs møder de både menneskeædere, røde pygmæagtige mennesker og oplever den natur de selv er en del af. Størstedelen af de vilde dyr som vore helte møder er utroligt farlige og kræver snuhed at overvinde, hvor andre dyr er langt mere omgængelige og som omslaget antyder, ligefrem bliver i stand til at beskytte vores hovedpersoner.

Kampen om ilden – den samlede saga er ustyrligt flot tegnet og farvelagt, i hvad der minder om en mellemting mellem en klassisk Fransk/belgisk linie-noire og en mere naturalistisk streg. Selv om udgivelsen er ganske teksttung (for hulemændene taler faktisk sammen i kontrast til Annauds filmversion, der benytter sig af grynt og mimik) især i de mange beskrivende tekstbokse, så spiller billederne rigtigt godt sammen med teksten. Tegningerne kommer dog for alvor til deres ret, når man rammer de steder i fortællingen, hvor det er billederne alene der fortæller.

Simon Champeloviers farvelægning af Emmanuel Roudiers tegninger er også virkelig overbevisende. Han benytter mange afdæmpede nuancer i skildringen af det vilde efterårslandskab, som vore hovedpersoner traver gennem, hvilket også er med til at fremme realismen i det samlede udtryk og så er det værd at læge mærke til den måde manden kan skabe flotte skyer på.

Grunden til at udgivelsen har fået undertitlen Den samlede saga er at Kampen om ilden oprindelig udkom i to albums. Disse har Cobolt så valgt at samle i en enkelt udgivelse i stift bind. Det er også en god idé, men undertegnede kunne godt have ønsket at selve formatet havde været lidt større, selv om det bestemt er en tegneserie, der ligger godt i hånden. Problemet er nemlig at A4-formatet (i modsætning til albumformatet 23x32 cm, som den fransksprogede original blev udsendt i) gør at de flotte illustrationer ikke helt kommer til deres fulde ret og at teksten bliver en smule kompakt.

Dette til trods er Kampen om ilden – den samlede saga klart anbefalelsesværdig. Den er ikke kun god for den læser, der ikke orker at læse den gamle roman, den læser som i forvejen er interesseret i hulemændenes liv eller bare en der har lyst til at læse en godt fortalt tegneserie. Det er ganske enkelt en vældig fin, dramatisk og læsværdig sag, som vil glæde både store og små hulemænd landet over.