Der ligger en ganske overraskende men også utrolig simpel idé bag den grafiske roman Munch som kom i sommeren 2015 fra forlaget Fahrenheit. En idé som vi her på kapellet i den grad mener bør danne skole. For lige så indlysende simpelt det forekommer at at lave en tegneserie, der kan fungere som en teoribog om tegneseriemediet (læs: Scott McClouds Understanding Comics) lige så oplagt er det at benytte tegneserieformatet til at lave en biografi om en billedkunstners liv og værk.

Dette er måske lettere sagt end gjort, for i starten af Munch møder læseren også manden bag værket, Steffen Kverneland, der sammen med sin ven, lettere overrislede efter et cafebesøg vakler ind på Munchmuseet i Oslo, småfulde sludrer om billederne og under en smøgpause får ideen til bogen.

Som den tegnede udgave af Kverneland siger, så vil han lave et benspænd for sig selv i forbindelse med arbejdet, nemlig at han udelukkende vil benytte tekst fra historiske kilder, hvad enten disse ord stammer fra breve, biografier eller andet kildemateriale. Hans ven spørger om det ikke kommer til at tage evigheder at lave denne bog, men svaret fra tegnede Kverneland falder prompte, ”højst et års tid”. Det næste billede viser en karikatur af tegneren omkranset af spindelvæv og med teksten ”syv år senere”. Kort sagt er her tale om et projekt, der i løbet af årene har vokset sig meget stort, men også er virkeligt imponerende.

Dette gælder ikke kun Kvernelands behandling af det biografiske materiale om Munch, men i særdeleshed også af hans evne til at tegne og gengive det særlige Munchske i tegninger og farvelægningen. Der er ikke spor af computerefterbehandlede illustrationer her, i stedet virker alle siderne som nogle der er skabt fra bunden og farvelagt med akvarel og fedtfarver. Man kan visse steder ane blyantsstregerne bag tuschpennens svungne linjer, og indimellem er der også linjer der bryder den streg de skulle ramme – hvilket samlet set giver indtrykket af at det hele er håndtegnet.

Selve trykket er også så lækkert gengivet, at dunsten fra tryksværten og farverne på siderne ikke kan undgå at ramme læserens næsebor, så det bliver faktisk en form for totaloplevelse at læse Sagt på en anden måde, så er udgivelsen rent håndværksmæssigt også en ganske imponerende bedrift og man tvivler ikke på at det må have taget enormt lang tid at få dette værk gjort færdigt.

Nærværende anmelder har altid holdt meget af Munchs litografier, malerier og tegninger, men har før mødet med Munch ikke rigtigt vidst noget om personen bag kunsten. Rent faktisk var antagelsen meget lig hans samtidige kritikere, at der måtte være noget grundlæggende galt med mandens mentale tilstand, siden hans ofte dyste, ekspressionistiske billeder var så fyldte med sorg, gru og menneskelig lidelse. Takket være Kvernelands bog, at det var der slet ikke, for selv om Munch gennem livet, lige som os alle, oplevede begivenheder som var voldsomme og som påvirkede ham personligt, så tegner Kverneland et portræt af en kunstner, som var meget bevidst om hvad det var han gjorde og som ligefrem fandt ud af at udnytte de skandaler som hans værker skabte rundt omkring i Europa til at promovere sig selv og sit navn.

Munch følger Edward Munchs liv fra den tidlige ungdom, hans første voldsomme forelskelse, utallige drukture med en række toneangivende bohemer, hans karriere i kunstens verden og ikke mindst Munchs møde med en række betydningsfulde mennesker, som han havde berøring med og som påvirkede ham i løbet af sit liv. Mest bemærkelsesværdig blandt disse var nok den koleriske August Strindberg, der både fungerer som inspiration for og ven med Munch, men Strindberg bliver også i enkelte passager en form som antagonistisk, paranoid skabning, der har svært ved at fungere som menneske.

Kronologisk er Munch ikke helt, for der springes både til den ældre kunstner der fortæller om sit liv og til de steder hvor hans var i færd med at skabe sine hovedværker. Læseren får også en række hints til hvad der inspirerede Munch og ikke mindst hvad der blev essensen af dennes livsværk. En sjælden gang imellem forlader man helt Edward og bliver i stedet bragt frem til nutiden hvor forfatteren og hans kammerat, som man jo lærte at kende i starten af Munch, besøger nogle af de steder som optræder på Munchs skillerier, mens de både diskuterer såvel manden, hans liv og ikke mindst den tegnede biografi som man er i færd med at læse.

Helhedsindtrykket er ikke mindre end imponerende. For det er lykkedes Kverneland til fulde at lave en både velfortalt, underholdende, informativ og ikke mindst bragende flot biografi over Norges vel nok mest kendte kunstner.

Da Munch blev udgivet i hjemlandet i 2013 modtog den da også både en pris for den bedste tegneserie det år og Brageprisen, som er den mest prestigefyldte norske litteraturpris, i kategorien fagprosa. Det fortjener den også i høj grad, for hvad enten man har et nært forhold til kunstneren eller ej, så er det en sand fornøjelse at læse Munch. Den fungerer lige godt som tegneserie og som veloplagt biografi. Det er en af den slags tegneserier som man med garanti vil vende tilbage til med jævne mellemrum, ganske enkelt fordi den er et så imponerende og helstøbt værk.