Nu hvor Danmarks dronning nærmer sig de 75 levede år, lægges der op til det helt store traktement rundt omkring i det bakkede land. Forlaget Cobolt og forfatter-/tegneparret, Erik Svane og Thierry Capezzone, tager dog glæderne på forskud med en udgivelse om Margrethe II’s opvækst. Daisy - en prinsesse i Danmark er første bind af to i et grafisk værk om vores regent. Senere udkommer Margrethe - dronning af Danmark.

Bogen dækker prinsessens 32 første år, fra fødslen under krigen i 1940 til kroningen som Danmarks dronning i begyndelsen af 1972. Selvom bogen er tegnet og fortalt i legelysten stil, så er det kronologiske spænd, som bogen ønsker at formidle, simpelthen for stort. Der er blot afsat ca. to sider pr. år, og det virker forhastet og ufokuseret. Flere gange undrede jeg mig over, hvorfor forfatterparret ikke har valgt nogle enkelte historier ud og zoomet ind på dem i stedet for at ville alting på een gang - for så ender man jo som bekendt med ingenting; i hvert fald næsten. Historierne bliver fortalt i abrupte knæk, så rytmen i læsningen hele tiden forsvinder. Det er frustrerende.

Thierry Capezzones teknik er meget fin. Der er en ubekymrethed over hans streg, som er frisk og fyndig. Han er ikke specielt fokuseret på stringens, fx kan en persons ansigt skifte totalt udseende i to på hinanden følgende frames. Særligt går det ud over Prins Henrik. Prinsgemalens frisure og mimik er i Capezzones hånd en gedigen rodebutik, men jeg kan faktisk godt lide det. Noget jeg til gengæld stejler over, er de enorme hænder, som Capezonne af og til udstyrer personerne med ( se fx Christian X’s abnorme hånd, da han holder prinsesse Margrethe lige efter fødslen på s. 8). Det er næsten ikke til at holde ud.

Hele bogen er fortalt i en ærbødig tone, hvor glæden over kongehuset stråler fra siderne. Selv republikanerne lytter tårevædet til Margrethes tronfølgetale på de sidste sider af bogen. Kongehuset er Danmarks kit!

Fint blik for det ømme
Kongehusets mondæne liv er skildret fint, og det livlige kongehus bliver fulgt rundt i landet. Havde dispositionen været mere stram, var historien snævret ind til kun at handle om Margrethe, men nu vil Svane og Capezzone også gerne fortælle dansk samtidshistorie, hvilket som sagt fragmenterer hele herligheden en smule. Bogen får dog plusser for at tage et ømt punkt op: en del af kongehusets logik er, at man først avancerer, når ens nærmeste dør. Denne tanke plager Margrethe en stor del af hendes ungdomsliv, hvilket forfatterne tager fint op og inkluderer i et ellers hagiografisk portræt.

Vores dronning er en ret sej renæssancekvinde, der mestrer en masse forskellige områder. Hun er klog på arkæologi, geografi, kunst, kristendom, etnografi, osv., osv. Det vidste vi godt. Spørgsmålet er jo bare, om kongehuset er en anakronisme, som udtjente sin sidste værnepligt ved at være en samlende faktor efter anden verdenskrig. Det virker som om, at Daisy er et forsøg på at etablere et forsvar for kongehuset, selvom svarene ikke rigtig gives. Det er jo ikke nok, at Margrethe er både sød, vellidt og tiltalende.

Nuvel, man kan ikke forvente at en graphic novel kan - eller skal - tage den slags op, men det hænger og dirrer i luften, når man lukker første bind af Svane og Capezzones hyldest til den danske regent.