Kerstin Ekman er en belæst kvinde.

Så meget er sikkert, nu på den anden side af læsningen af den spritnye Min bogverden, som Gyldendal har sendt på banen.

Dertil kommer, at hun også er en af de store nordiske forfattere. En forfatter, som måske bedst forbindes med Hændelser ved vand, som blev hædret med Nordisk Råds Litteraturpris, og som for ikke længe siden turnerede over de danske fjernsynsskærme som svensk serie.

Tilbage til denne bog.

Der er anekdoten om Ødipus, som bliver noget så våd, efter at Kerstin Ekman har læst og ladet den ligge på bænken, pludseligt mere optaget af en fyrs læber og af kærlighed end af bogen. Ikke at kærligheden til bøger og til skriften sidenhen blegnede. Snarere tværtom. Bogen, der omtales, var en biblioteksudgave, og den kom til at lide under glemslen, for den fandt ikke vej til hendes lommer igen og blev derfor efterladt i regn og rusk.

En dyr oplevelse for hende, som, mener hun vist selv, blev startskuddet til at behandle litteraturen mere indgående.

Det kan vi takke for derpå, for hun har sidenhen vist sig at være en meget produktiv forfatter. Kerstin Ekman skriver her om sin besættelse af litteraturen i en form for nedslag på værker, som har bragt en betydningen for hende med sig.

Det er blandt andet Krig og Fred af Lev Tolstoj, der tages under kærlig håndtering, og det er undertiden også Trolddomsbjerget af Thomas Mann og Stormfulde højder af Emily Brontë, som hun beskriver ganske indgående, og på en måde, som skaber lyst til at læse værkerne, i al fald for undertegnede.

Samlingen her indledes med en beskrivelse af en tid, hvor Kerstin Ekman lå på hospitalet over en længere periode. Hun havde modtaget blomster fra en, som stod hende nær, og et kort fulgte i kølvandet. Et kort med en tekst, som hun havde vanskeligt ved at dechifrere, idet der var ord, særligt et (hundske), som hun ikke uden videre kunne sætte ind i en forståelsesramme. Et gammelt ord. Med en særlig betydning. Og det var vist noget med, at det var et ord, som optrådte i en tekst af Sofokles.

Hun var på jagt.

En detektivisk færd.

Det er læseren også her.

Vi præsenteres for værker i 24 kapitler, og jeg kan anbefale at have denne bog med sig på farten eller liggende på natbordet, idet man så lynhurtigt kan dykke ned i en fortælling fra gang til gang, i ventetid eller tiden før søvn, for det er beskrivelser af et liv som læser, som sætter sig og sætter refleksionen i gang.