Den opmærksomme læser af Kulturkapellet har muligvis opdaget at nærværende anmelder i de senere år er blevet fascineret af kortromaner (f.eks. Stenbroer, Lev Tolstoj og andre udgivelser , der rent omfangsmæssigt virker meget overkommelige. Det er ikke et udtryk for dovenskab eller et ønske om at fylde Kapellets sider med så mange anmeldelser som muligt, men snarere en fascination af hvad disse kortere formater kan.

Det alsidige forlag Jensen & Dalgaard har netop udsendt Stumfilmene som er en samling af Gydir Elíassons kortprosatekster. Du finder ikke en eneste tekst i bogen der strækker sig mere end tre sider og de allerkorteste er blot en to-tre sætninger lange. På den vis får du adgang til en række ultrakorte tekster, som enten kan nydes som litterære snacks når du lige har et par minutter eller også kan de læses i et hug, som en slags række forrygende teksttrailers.

Når man ikke blot snupper sig en tekst i ny og næ, men i stedet har valgt at anmelde hele bogen og derfor læser den fra ende til anden, så kan det godt sammenlignes lidt med at zappe rundt på en masse fascinerende kanaler på ens ´flow´-tv. Forskellen er dog, at uanset hvor man zapper hen, så er det aldrig kedeligt eller ligegyldigt, for alle Elíassons tekstfragmenter er både læseværdige og ikke mindst suggestivt fascinerende.

Når man har sat sig for at skrive så ultrakorte tekster, så skal der jo hverken ødsels med floromvunden miljø-, stemnings- eller person-beskrivelser, ej heller er der plads til at lave en masse narrativ opbygning mod en overraskende pointe eller for den sags skyld dybe, nuancerede psykologiske portrætter af de figurer der optræder. Når der skrives kortprosa, så handler det om at være så præcis og så ordknap som muligt, for at kunne opnå størst mulig effekt. Det er historien der er i centrum.

En del af historierne lader også læseren selv være en vigtig fortolker i de scenarier der skitseres. Eksempelvis er der en del af disse tekster, hvor det er op til læseren selv at fortolke det som bliver beskrevet eller gætte sammenhængen. Det er også meget fascinerende, men man kan også indimellem blive grebet lidt af en følelse af, gerne at ville læse lidt mere, får endnu flere ting forklaret, end tilfældet er.

Selv om historierne naturligvis foregår på Island, så er det ikke det som synes allervigtigst – for til trods for at man i flere af teksterne får serveret navne på Islandske byer, veje og lokaliteter, så er det de handlingsforløb og de begivenheder der skildres, som fascinerer. I mange af teksterne kastes læseren midt ind i begivenhedernes gang, men får ikke nødvendigvis megen yderlige hjælp. I flere af teksterne i denne samling leger forfatteren helt bevidst med vores forestillingsevne, når han eksempelvis kun antyder at der skete noget virkeligt frygteligt, men uden konkret at komme ind på hvad dette bestod af.

At udelade information er en meget effektiv måde at pirre læserens fantasi på og det skal da også siges, at det langt fra alle tekster i denne samling, der benytter sig af dette træk, for kaster man sig over næste tekst, så er den muligvis en hel del mere afrundet end den forrige.

Som nævnt, kan det godt virke noget mentalt kakofonisk at læse den ene tekst efter den anden, for til trods for at der er tekster som lukker sig om dem selv, så er der også en masse der virker som nogle der er hevet ud af en større sammenhæng, enten som anslag til handlingsforløb, sidehistorier til en hovedfortælling eller lignende hvilket godt kan have den effekt, at man egentlig får lyst til at læse nogle længere, mere sammenhængende tekster idet man er færdig med at læse Stumfilmene.

Til gengæld fejler den måde Elíasson skriver på ingenting. Han er virkelig dygtig til, med meget få greb og enkle midler at fremtrylle besynderlige, morsomme, sære og fascinerende handlingsforløb. Selv om man godt kan ane (som også er forsøgt omtalt i ovenstående) flere typer af tekster, flere tekstmæssige strategier, udeladelser af information, mm. gå igen fra den ene tekst til den næste, så bliver det aldrig ligegyldigt eller uinteressant.

Har du derfor brug for at blive tæppebombet med en masse tekstuelle indtryk eller har du blot brug for en bog, hvor man lige kan læse et par sider som en form for fin adspredelse, inden man skal videre, så er dette et rigtigt godt bud på en meget anderledes litterær oplevelse. Det er langt fra alle teksterne der er små mesterværker, men standarden er konsekvent meget, meget høj.