Vølvens vej: Ulvegabet / Anne-Marie Vedsø Olesen / 430 sider
Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788727116457
Anmeldt 2/1 2024, 08:16 af Birgitte Amalie Thorn
Bliver Snehild mon mere menneske end vølve en dag?
Bliver Snehild mon mere menneske end vølve en dag?
« TilbageUlvegabet er tredje bind ud af fem i Anne-Marie Vedsø Olesens prisbelønnede fantasyserie om vølven Snehild. Som de forudgående bind låner romanen fra den nordiske mytologis mytestof, både hvad angår persongalleri, miljø og plot. Som romantitlen måske antyder, er Fenrisulven nu sluppet løs og gnasker sig igennem Midgårds befolkning.
Snehild påtager sig opgaven med at lænke ulven. På vejen forelsker hun sig dog i en anden form for monster, nemlig dværgekongen Fafner. Hans grådighed efter guld forvandler ham langsomt til en drage og truer også med at udslette Snehilds identitet. Samtidig fortsætter den evige magtkamp om kongebyen Himlinge, hvor den intrigante ypperstepræstinde Ragnfrid nu har gjort Kong Roald til narkoman.
Der er to hovedspor i serien: Kampen om magten i kongeriget Sialand (der er tæt på at være (Game of Thrones værdig) og Snehilds personlige udvikling som menneske og vølve. Personligt er jeg mest bidt af førstnævnte. Det er nemlig først her i tredje bind, at Snehild som hovedperson fremstår relaterbar og likeable. Nu udviser hun omsider sårbarhed, idet hun føler sig alene i verden, og tvivler på sit eget moralske kompas, blandt andet fordi hun ofte kynisk har rakt ud efter magten.
Det bliver desuden mere og mere tydeligt, at Snehilds evner som vølve forpligter og ofte kommer i vejen for hendes egen lykke. Eksempelvis må hun indirekte forråde sin store ungdomskærlighed, halvulven Månegarm, i sine bestræbelser på at lænke Fenrisulven, der er Månegarms far. Det er den slags valg, der får hende til at tvivle på sin egen etik, men samtidig viser det, at hun som en klassisk fantasyheltinde ofrer sig og tager sin skæbne på sig.
Det er imponerende, hvordan Vedsø Olesen jonglerer med seriens mange plottråde og personer i kombination med nordisk mytestof og indflettede citater fra Vølvens spådom. Samtidig leger hun med vores sympati for personerne, idet de sjældent er rendyrket gode eller onde. Det kræver alt sammen et stort overskud, som forfatteren så afgjort har. Det gør serien til en både spændende og lærerig læseoplevelse.