Virginia Woolf har skrevet en del om det at være syg. Det var vel i og for sig noget, hun tumlede med i store dele, hvis ikke hele, af livet.

Det er der nu på dansk – oversat til lejligheden så autentisk af Karsten Sand Iversen – kommet et essay ud af.

Sammen med også værket Øjeblikke af væren af Virginia Woolf, ligeledes oversat nu til udgivelse.

I begge situationer er der tale om selvbiografiske skrifter, og jeg må sige, at jeg som mangeårig glad og opslugt læser af Virginia Woolfs forfatterskab synes at have modtaget en gave i form af en nøgle til selve forfatterskabet. Det er i sig selv inspirerende at genlæse eksempelvis Bølgerne og Til fyret med disse selvbiografiske ståsteder for øje.

Særligt er det Om at være syg, jeg finder stor, om ikke ro, så i al fald begejstring for. Ikke at det er glimrende at være begejstret for at være syg, men begejstret for Virginia Woolfs måde at beskrive sygdom oplevet såvel indefra som udefra er jeg i al fald.

På Litteraturhistorie havde vi et forløb om Virginia Woolf, hvor netop Moments of Being var central, og jeg kan til stadighed huske, hvor stort et indtryk det gjorde på mig at læse den dagbogsoptegnelse, hvor hun vandrer ud i søen tæt på huset, hun sad og skrev i, med lommerne fyldte med sten, igen for at forsøge at rejse væk fra sin krop og denne verden, og denne gang med held i foretagendet.

Her trådte det også frem, at ’øjeblikke af væren’ er øjeblikke eller situationer, hvor man oplever en særlig sans for virkeligheden, en ophøjet forståelse af et tidspunkt. Altså, en skærpet opmærksomhed, må man forstå, som står i kontrast til det mere leverpostejsfarvede, hamsterhjulsagtige (mit bud) liv, hvor dagen følger efter hinanden uden store betydninger.

Her er tale om små skred, små stød af enten lykke eller det modsatte, i alle tilfælde med følelserne som omdrejningspunkt, og det er æggende og spændende læsning sådan en gråmeleret vinterdag i skoven.