Her i Kapellet har vi tidligere mødt Thomas Lagerman Lundme i sin egenskab som både dramatiker og forfatter. Nærværende anmelder har ikke haft fornøjelsen af at opleve skuespil baseret på hans manuskripter, men har til gengæld virkelig nydt de to korte romaner fra hans hånd.

Nu er der så kommet en ny kortroman. Titlen er De vindfølsomme og undertitlen er en Schwartzwaldroman. I den viser Lundme en noget mere humoristisk side end den alvor der gennemsyrede såvel I en verden af dråber og Stenbroer .

I romanen transporteres læseren til en campingplads midt i Schwartzwald i Tyskland. Her inviteres man indenfor i Ursula og Wolfs (ja, mere tyske navne er vist svære at opdigte – red.) campingvogn. Det er næppe tilfældigt at Ursulas mand deler navn med de ulve, der i bl.a. Grimms eventyr luskede omkring i netop Schwartzwald, for selv om romanen mest af alt virker som en slags karikeret hverdagsrealisme, så er der undervejs også træk fra eventyr og det overnaturlige. Ja, brødrene Grimm nævnes endda konkret.

Wolf er dog ikke hverken særlig vild eller farlig, han virker derimod ret gemytlig. Ursula oplever dog en form for krise, for det er som om at livet på pladsen, der mest af alt består i at drikke en håndfuld blå colaer med folkene i naboteltene, besøge det lokale supermarked for at få en snak med damen bag kassen eller hengive sig til kortspil eller krydsordet i forteltet. Det er måske ikke helt er nok til at gøre Ursulas liv fuldendt.

Efter en konfrontation mellem ægteparret forsvinder Wolf tilsyneladende sporløst og Ursula er nu ladt helt alene med alle sine tanker. En meget utryg situation, der tvinger hende til at genoverveje sit overordnede syn på tilværelsen. Er Wolf monstro væk for altid? Er ham fyren, der vinker til hende fra sit fortelt måske interesseret i hende, eller dukker den pige, som han hele tiden snakker om op? Hvad skal jeg arme kvinde dog gøre?

Som nævnt har Lagerman Lundme førhen skrevet andre alvorstunge historier om svigt, misbrug og dysfunktionelt familieliv. Selv om denne nye kortroman også på papiret kan forekomme ret alvorlig, så får forfatteren også smidt en pæn portion humor ind i sine korte, koncise sætningsunivers. Både den ganske håndgribelige, falde-på-halen slags, idet Ursula i bogstaveligste forstand flere gange undervejs går ind i ting, men mest i forhold til alle hendes tanker som læseren naturligvis indvies i.

Blandt andet er det på én gang både morsomt og sørgeligt at læse om Ursula, der leder efter Wolfs badebukser efter hans forsvinden. Ursula har nemlig engang set en film med Don Johnson og i den var bruddet med partneren først endeligt, idet han tog pakkede sine badebukser væk. Heldigvis har Wolf også efterladt sine sko, så for at komme lidt tættere på ham, selv om han er væk, trisser Ursula rundt i dem, selv om de er alt for store til hende.

De vindfølsomme er en lille roman, der på overfladen muligvis virker som endnu en socialrealistisk skildring af campingpladsens makrounivers, med alle de særlinge, der har valgt at campere midt i en enorm skov vinteren over.

Det er desuden en kærlig skildring af en kvinde der momentant oplever lidt af en midtvejskrise, for vil hun i virkeligheden Wolf, hvis hun mærker grundigt efter? Endelig er det en både sød og ikke så lidt morsom historie, der fortælles i Lagerman Lundmes poetiske og finurlige kortprosaform.

Så til trods for at bogen ´kun´ byder på 132 sider, så er den i Kapellets optik mindst lige så læsværdig, som de andre værker vi har haft fornøjelsen af at anmelde og som nævnt så klæder det i den grad historien, at der denne gang har sneget sig en snert af humor med i fortællingen.