Der er nok ikke mange hverken dansk- eller engelsklærere, som ikke holder af den engelske forfatter J. K. Rowling. Muligvis er grunden til dette fordi de selv er fans af Harry Potter men sikkert også fordi at det mod al forventning lykkedes den engelske forfatter at gøre børn og unge interesseret i at læse frivilligt. Det er muligvis ganske vanskeligt at forsøge at gøre hende kunsten efter, men det forhindrer selvsagt hverken forlag eller forfattere i gøre forsøget.

Grunden til at Rowling på den måde benyttes i indledningen til en omtale af en serie af bøger, der hverken indeholder magi eller andre overnaturlige elementer, er fordi ideen med at gøre børn og unge interesserede i læsning også er credoet bag de tre bøger der tilsammen udgør bogserien Ungerne fra Strandholt. Dette kan ses ved at bladre til næstsidste side i hver af disse bøger. Her skrives det, at det er en serie bøger der henvender sig til børn i 5. – 8. klasse og som har et noget højere lixtal end de andre bøger i Dansklærerforeningens serie af børneromaner. De tre bøger byder har desuden en stigende sværhedsgrad, men for at det ikke skal blive alt for vanskeligt at tilgå, så er der på dansklærerforeningens hjemmeside noget ekstramateriale med bl.a. undervisningsmateriale, der kan gøre det nemmere for målgruppen, at finde frem til mange af de udtryk de støder på undervejs i læsningen.

Der er i alt tre bøger i serien, der dukkede uanmeldt op her i Kapellet for en god uges tid siden. Forlaget tænkte sikkert, at når nu nærværende anmelder tidligere frådende og med stor iver har kastet sig over Oscar K.s bøger (f.eks. anmeldte vi i 2021 med De 3 - en rablende skør, politisk ukorrekt og bizar samling historier for de yngste læsere -red.) så var vi sikkert også interesseret i en ny serie fra samme forfatter. De fik ret, for de tre bøger er i al fald blevet hurtigt læst og anmeldelsen er lige hér.

Der er dog ganske stor forskel på historierne om Røvlund og gale hunde og så den nye serie. For det første handler Ungerne fra Strandholt ikke om antropomorfe dyr i gakkede situationer, men om en række børn i folkeskolens afgangsklasse. Bøgerne foregår ikke i et nutidsmiljø, men i starten af tresserne. På den vis er der lagt en noget mere seriøs grundtone i udgivelserne, selv om der da også optræder muntre scener undervejs.

Hovedhandlingen fokuserer på en folkeskoleklasse. En broget flok, der kommer fra vidt forskellige baggrunde. Selv om Kapellets anmelder mildest talt for flere år siden har passeret de halvtreds og derfor ikke just er en del af bøgernes intenderede målgruppe, så var det faktisk en anelse forvirrende at holde rede på alle de forskellige børn og deres interne relationer, selv om enkelte af dem selvfølgelig stak mere ud i historierne end de øvrige. Det kan sammenlignes lidt med når du konfronteres med det omfattende persongalleri i en traditionel engelsk krimi — uden anden sammenligning i øvrigt.

Der skrives på bagsiden ”Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, men når du har læst alle tre bind, har du læst en hel rigtig roman”. Begge disse udsagn vil Kapellets anmelder dog anfægte lidt. I forhold til det første, så valgte undertegnede at læse de tre bøger i den samme rækkefølge som angives, således var den første Den sommer Aslak vandt en bamse og den sidste Og så havde Anne Vind set Constances mor i et blad. Dette viste sig også at være en god idé, for hvis man ikke gør dette samme, vil det måske undre læseren at en af børnene, Jan Jensen bedre kendt som Picasso, som kommer ud for en selvforskyldt ulykke den anden bog i serien, selvsagt er helt uskadt i den første bog.

Hver bog er 48 sider lang, hvilket sammenlagt bliver 144 sider i alt – så I forhold til at have læst en hel ´rigtig´ roman, når man er færdig med tredje bog, så er der i Kapellets optik vist mere tale om en kortroman. Ideen er dog god, hvis altså børn i 5.-8. klasse har mod på at læse om en folkeskoleklasse i tresserne. Kapellet anfægter ikke dette, eksempelvis blev Bjarne Reuters Zappa og Når snerlen blomstrer tygget grundigt igennem i barndommen, men disse bøger bød også – med al respekt – på en del mere dramatik end trioen af bøger fra Langholdt gør.

Kapellet er overbevist om at bøgerne sagtens kan inspirere børn og lærere til at få en god snak i klasseværelserne rundt omkring på landets skoler. Snakke om netop denne tidsperiode og hvordan hverdagslivet i tresserne var radikalt anderledes fra det ungdomsliv som børn og unge anno 2023 lever. Det giver det ekstramateriale, som man frit kan hente fra forlagets hjemmeside også en masse fine ideer til at arbejde med. Som enkeltbøger eller bogserie, tænker anmelder dog at de tre bøger får svært ved at konkurrere med mange af de andre aktuelle børne- og ungdomsbøger rettet mod den samme målgruppe.