Da computere, internettet, tablets og smarttelefoner efterhånden blev hvermandseje, var der – som hver gang når der dukker nye medier op – en masse folk, der var hurtige til at erklære at bogen (lige som andre ’gammeldaws’ medier: flow-tv, tegneserier, radio, aviser, brætspil, mm.)død. Dette ville dog vise sig at være en falsk profeti, for der sælges faktisk bøger herhjemme som aldrig før .

Som nærværende anmelder plejer at sige, når der tales om papirbogens mange fordele, så kan man sagtens ved et uheld komme til at tabe sin traditionelle kriminalroman i poolen under ens ferie, uden at man skal frygte for at man så aldrig finder ud af hvem morderen var. Du skal blot lægge bogen på tørrestativet i solen i et par timer, så kan du genoptage læsningen på de nu letkrøllede, klorlugtende sider. Taber man derimod sin Kindle, iPod eller computer, hvor samme roman er at finde som e- eller lydbog , så kan tørrestativstricket helt sikkert ikke anvendes.

Bogen kan nemlig mange ting. Ud over at indeholde en masse ord og videreformidle information, så er der også bred enighed om, at den har en nogenlunde veletableret form. Når man siger ordet ”bog” så forestiller de fleste sig sikkert et objekt, der består af en for- og bagside, og mellem disse er der indsat en række sider, hvor man finder alt det væsentlige. Men sæt nu hvis bogen selv gjorde oprør mod dette. Sæt nu, hvis den ikke havde det godt med at være bog. Tænk nu hvis den hellere ville være noget helt andet! Det er nemlig præcis dette som er udgangspunktet for Martin Sommer og Thomas Skovs Bogen, der hellere ville være en badevægt.

Bogen starter med, at bogen fortæller læseren, at den er ”GODT gammeldags træt af at være bog” og derfor sætter sig for at være noget helt andet. Idet man begynder at bladre, forsøger bogen så at finde en masse alternativer til at være bog. På det første opslag forsøger den sig i rollen som badevægt. Læseren opfordres derfor til at lægge den opslåede bog ned på gulvet og træde op på tegningen af badevægten. Selv om den opmærksomme læser nok har gættet, at den viserarm der som udgangspunkt står på 0 kg. næppe flytter sig, uanset hvor meget man jokker op på bogen, så er det jo ganske nemt at forestille sig og lege, at bogen på den måde har forvandlet sig til noget helt andet.

Som du nok allerede har gættet, så er Bogen, der hellere ville være en badevægt en udgivelse der primært henvender sig til en helt ung målgruppe. I al fald bør læseren være i besiddelse af både Hot-Wheels- (eller Matchbox- eller Corgi-) biler, elastikker samt et udvalg af diverse plastikdyr, for at man kan få det fulde udbytte. Kulturkapellet har selvsagt en politik om ikke at spoile for meget, uanset om det er en børnebog eller en diger, eksistentiel voksenroman, der bliver anmeldt, så hvad disse biler og dyr skal bruges til, skal naturligvis ikke afsløres hér. Til gengæld kan vi godt fortælle, at bogens fysiske format er udnyttet til fulde.

Martin Sommers tegninger er virkelig fine, og hans streg minder faktisk om en (rar) udgave af Morgenthalers. Dette er bestemt ment som en stor ros, idet Kapellets anmelder er vild med hans streg.

Det kan godt være at bogen, som udgangspunkt hellere vil være noget andet, men det er også en virkelig fin bog! Det fantastiske ved denne hyggelige børnebog er, at den fungerer som en rigtig sjov, opfindsom og ikke mindst taktil bog, der dels er morsomt tænkt, og som med garanti også vil få læseren til at indgå i en række gode – helt jordbundne analoge - lege som en naturlig del af læseoplevelsen.

Bogen, der hellere ville være en badevægt byder som sådan ikke på nogen egentlig handling, foruden bogens konstante vægelsind om, hvad den vil være på de næste dobbeltsider, men den er rigtigt sjovt tænkt og så er det altså svært at kritisere bøger, der på denne måde konkret leger med sin egen stoflighed og format.