Besættelsesromanen Helenes befrielse er opfølgeren på Helenes krig , der udkom i foråret 2020 . Med andet bind får forfatteren Pernille Juhl sat et sikkert punktum.

Helenes befrielse er troværdig, fortræffelig fortalt og stærk stilistisk - især i sit sprog. Tilmed nøjes Pernille Juhl ikke blot med at underholde os. Hvis man ikke vidste det i forvejen, så får man i bogen illustreret, at linjen mellem ondt og godt ikke altid var til at få øje på i de fem lede år fra 1940 til 1945. Helte var ikke altid entydigt helte, og skurke var ikke altid entydigt skurke. Nogle mennesker havde ikke noget valg. Andre mennesker havde et valg - nogle af dem mellem pest og kolera.

Ved bogens begyndelse står hovedpersonen Helene - for at sige det lidt ukultiveret - i lort op til halsen. Hun har et forhold til en soldat fra den tyske besættelsesmagt samtidig med, at hun er dybt infiltreret i en dansk modstandsgruppe. Lyder det lidt for fantastisk? Måske - men ikke når du selv læser romanen. Pernille Juhl viser, at luften var tyk af følelser - især blandt unge mænd og kvinder.

Nu er det heller ikke en almindelig tysker, Helene er brændt varm på, men Johan fra Haderslev. Bogen er inspireret af virkelige skæbner fra dengang. Efter den ny grænsedragning i Slesvig i 1920 valgte flere dansksindede kvinder fra Sydslesvig at bosætte sig i Nordslesvig med sønner, der havde en tysk far. Nogle var fraskilte, andre havde mistet kontakten til faren.

Tog fejl
Kvinderne sørgede som regel for at få søgt om dansk statsborgerskab, men drog den fejlslutning, at sønnen så også automatisk ville få dansk statsborgerskab. Men nej. Statsborgerskabet fik sønnen fra faren. Det skænkede de færreste en tanke - indtil den 9. april. Derefter fangede bordet. De dansksindede mænd - med tysk statsborgerskab - blev indkaldt til den tyske værnemagt ‘ohne Wenn und Aber’.

Johan står i bogen i den bizarre situation, at han føler sig dansk, men er med til at besætte sit eget land som den del af den tyske besættelsesmagt.

Helene bliver af sine kammerater i modstandsgruppen i København opdaget i selskab med den tyske soldat Johan, og af de andre i modstandsgruppe mistænkt for at have sladret til tyskerne om et planlagt attentat mod en højtstående tysk nazist i Danmark.

Hun bliver ikke blot af gadens domstol lynchet og anklaget for at være tyskertøs, men også stemplet som stikker og er derfor nødt til at gå under jorden hos Johans mor i Haderslev - hvor de nationale spændinger ikke er mindre. Her er et tysk mindretal, der står på Nazi-Tysklands side, og her er forsmåede danskere, der bare venter på payback-time.

Problemerne tårner sig op: Helene bliver gravid. Hun kan ikke passe sine jurastudier i København, og et fast arbejde er heller ikke nemt at få. Forældrene hjemme i København kapper også båndene til hende. Eneste håb er, at hun kan bevise sin uskyld.

Vi aner, at der er andre, der har lavet noget, de ikke skulle have gjort, og derfor tager vi gerne med på Helenes faretruende færd gennem Danmark.

Nuanceret
Pernille Juhl har nogle nuancerede og realistiske beskrivelser af livet i besættelsestidens Danmark. Her bliver ikke fældet hurtige domme. Der er mennesker, som ser ud til at være på den forkerte side, men som ikke er onde mennesker. Der er mennesker, som på overfladen er på den rigtige side, men som fremstår som forsmåede farisæer-typer. Og der er mennesker, der midt i en barsk tid er klar til at hjælpe og udvise varme.

Romanen er fundamentalt spændende og handlingsmættet - en tand bedre end første bind, Helenes krig, som man bør læse for at få udbytte af dette andet bind, Helenes befrielse. Det er forfriskende at se begivenhederne fra ‘den anden side’. Pernille Juhl forfalder ikke til at gå i den modsatte grøft og indtage et Rasmus Modsat-standpunkt, som det er sket i en nogle gange overdrevet iver efter at sætte spørgsmålstegn ved den dokumenterede viden, vi har om besættelsesårene - både i fagbøger og i fiktion.

Hvad var ‘modstandsbevægelsen’ for eksempel? Vi får to forskellige fremstiller af modstanden i Haderslev og i hovedstaden. Det ene sted jager den en skyldig, det andet sted en uskyldig - nemlig Johan.

Enkelte småting
Desværre har redaktøren og korrekturlæseren tag sig en blund under arbejdet med denne bog, og derfor er der nogle fejl og unøjagtigheder, der skal rettes i det andet oplag, som må forventes at komme. Det hedder blandt andet, at der blev stemt i tre zoner i Slesvig i 1920. Der var ganske rigtigt tre zoner i spil, men det endte med, at der blev stemt i to zoner, Nordslesvig og Mellemslesvig.

Er man stedkendt i Haderslev, er der nogle betegnelser, der irriterer. En vej og en banegård får henholdsvis et forkert og et upræcist navn. Men det er absolut småting, der på ingen måde kan ødelægge helhedsindtrykket af denne meget fine roman.